Skarpe juridiske eller skattefaglige profiler med interesse for straffesager på skatte/afgiftsområdet
5000 Odense C
- Lokation
- 5000 Odense C
- Virksomhed
- Skatteforvaltningen
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 5. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 26. oktober 2026
- Kategori
- Juridisk rådgiver
Om jobbet
Vil du bidrage til at stråmænd og bagmænd, banditter i habitter og tyveknægte ved tastaturet stilles til ansvar? Og brænder du for at behandle komplekse straffesager vedrørende økonomisk kriminalitet? Så er du muligvis vores nye kollega i en af Skattestyrelsens straffesagsenheder i Odense.
Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt miljø med udfordrende arbejdsopgaver og en uformel omgangstone i en straffesagsenhed i Odense.
Du kommer til at arbejde med sager om unddragelse af skat, moms og afgifter, evt. indenfor særlige områder, som registreringsafgifter på køretøjer eller punktafgifter. Du får en grundig oplæring og variation i sagstyper og kompleksitet, rig mulighed for kompetenceudvikling og en fleksibel hverdag.
Hos os har vi stort fokus på respekt for hinanden og på kvalitet i opgaveløsningen. Vi løser mange af vores opgaver projektorienteret, og du vil indgå aktivt i teams med fokus på udvikling og udfordrende arbejdsopgaver. Du får selvstændigt ansvar for dine egne sager, men gode muligheder for sparring med kolleger og dit bidrag spiller en vigtig rolle i løsning af enhedens sager.
Om dit arbejde
Området Straf, Godtgørelse og Henstand i Skattestyrelsen behandler skatte- og afgiftsstraffesager mod borgere og virksomheder. Som sagsbehandler hos os får du en bred vifte af arbejdsopgaver, der bl.a. omfatter at:
- vurdere straffesager,
- afholde møder med sigtede og rådgivere, f.eks. advokater,
- udarbejde bødeforelæg samt skrive tiltalebegæringer til politiet,
- samarbejde med politi- og anklagemyndighed og
- lede projekter i enheden.
Om dig
Vi ønsker, at du lykkes og trives i rollen som juridisk sagsbehandler. Derfor lægger vi vægt på, at du:
- har fokus på retssikkerhed og ordentlighed,
- er resultatorienteret og har overblik over egne sager,
- ser fordelen i at samarbejde og har interesse og lyst til at videndele med dine kolleger,
- har talforståelse eller regnskabskendskab, men vigtigst af alt ikke er talforskrækket og
- er god til at formulere dig og kan formidle svære juridiske begreber i et letforståeligt sprog.
Som jurist, erhvervsjurist, skatterevisor eller cand.merc.aud. er du oplagt til stillingen, men du kan også have en anden uddannelsesmæssig baggrund, hvor du har tilegnet dig den nødvendige faglige indsigt.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til strafferet og sagsbehandling, men ikke en nødvendighed, da vi er garanter for god oplæring. Vi har fokus på nærværende ledelse og evnen til at bringe vores forskelligheder i spil, så du kommer godt ind i opgaverne og får den nødvendige sparring.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest mandag d. 26. oktober 2026. Tiltrædelse ønskes pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 45 og 2. samtaler i uge 46. Der vil indgå en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Hanne Østergaard, tlf. 72 38 90 69.
Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi undersøger, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.
Du vil blive ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lerchesgade 35, 5000 Odense.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling søger en juridisk Special- eller Chefkonsulent i Afdelingen for Strategi, Udvikling og JuNaalakkersuisut - Grønlands Selvstyre · Grønland, GrønlandSe og ansøg
- Uddannelsesjurist til StudieserviceKøbenhavns Professionshøjskole · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Advokat/jurist - vær med til at forme fremtidens energisektor / Silkeborg, DK, 8600Netselskabet N1 A/S · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Jurist til Socialforvaltningen – kan du få jura og virkelighed til at hænge sammen?Københavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Compliance Specialist – NIS2, AI Act, CRA, GDPR og ny lovgivningTHORNICO · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Miljøjurist til Juridisk Afdeling i Horsens KommuneHorsens Kommune · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Miljøjurist til Juridisk Afdeling i Horsens KommuneHorsens Kommune · Horsens, HorsensSe og ansøg
- Uddannelsesjurist til StudieserviceKøbenhavns Professionshøjskole · København V, København VSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Skarpe juridiske eller skattefaglige profiler med interesse for straffesager på skatte/afgiftsområdet
Skatteforvaltningen · 5000 Odense C