Pædagog til Fokusklasserne på Nr. Uttrup Skole

www.aalborg.dk

9400 Nørresundby

Lokation
9400 Nørresundby
Virksomhed
www.aalborg.dk
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
19. oktober 2026
Ansøgningsfrist
27. oktober 2026
Kategori
Skolepædagog

Om jobbet

Vil du bruge din pædagogiske faglighed i et arbejde, hvor du både bliver udfordret og får mulighed for at udvikle dig? Og har du lyst til at blive en del af en engageret og professionel personalegruppe, der hver dag gør en forskel for børn med særlige behov?

Så er det måske dig, vi søger til vores Fokusklasser på Nr. Uttrup Skole.

Om stillingen

Vi søger en uddannet pædagog til en stilling med timer i både skoledelen og fritidsdelen, DUS. Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet kl. 06.30 til 17.00. I skoledelen vil stillingen i Yngsteafdelingen, hvor eleverne er fra 1-6 klasse.

I Fokusklasserne går 54 skønne elever, som er visiteret til tilbuddet af PPR. Eleverne kan have komplekse udfordringer, f.eks. inden for det følelsesmæssige, faglige og sociale område. Nogle elever kan desuden have kontaktvanskeligheder, specifikke kognitive udfordringer, forskellige diagnoser eller psykiatriske problemstillinger.

Du bliver en del af en dygtig og engageret personalegruppe på cirka 20 lærere og pædagoger, som arbejder tæt sammen om elevernes trivsel, læring og udvikling. Derudover er Nr. Uttrup Skole en almen folkeskole med cirka 500 elever.

Vores værdier

På Nr. Uttrup Skole arbejder vi ud fra værdierne

  • Samarbejde
  • Ansvarlighed
  • Vedholdenhed
  • Selvkontrol

Vi forventer, at medarbejdere, elever og forældre bakker op om værdierne og bidrager aktivt til et trygt, respektfuldt og forpligtende fællesskab.

Pædagogikken i Fokusklasserne

Hverdagen i Fokusklasserne er præget af struktur, genkendelighed og tydelige rammer. Vi arbejder målrettet på at skabe et trygt og udviklende miljø, hvor alle elever oplever, at de hører til og har en betydningsfuld plads i fællesskabet.

Vores arbejde med den enkelte elev tager udgangspunkt i en pædagogisk trekløver bestående af:

  • faglig udvikling
  • personlig udvikling
  • social udvikling’

De tre områder er ligestillede og tænkes ind i alle de læringssituationer og aktiviteter, som eleverne deltager i.

Det overordnede mål med elevernes skolegang i Fokusklasserne er, at de får de bedst mulige betingelser for at udvikle sig, trives og lære. Vi ønsker, at eleverne tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, så de bliver rustet til at gennemføre et uddannelsesforløb og deltage aktivt i samfundet.

Kort sagt arbejder vi for at styrke elevernes livsduelighed.

Vi søger dig, der

  • arbejder målrettet og struktureret
  • kan se bag om elevernes adfærd og forstå de behov og følelser, der ligger bag deres reaktioner
  • kan rumme elevernes forskellige udtryk og møde dem med ro og nysgerrighed
  • er fagligt stærk og velfunderet i din pædagogiske praksis
  • er fleksibel og bidrager konstruktivt til det tværprofessionelle samarbejde
  • møder elever, forældre, kolleger, PPR og øvrige samarbejdspartnere med en positiv og anerkendende tilgang
  • tør have ambitioner på elevernes vegne, også når deres udfordringer er komplekse
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig ser værdien i tæt kollegial sparring
  • kan bevare overblikket og roen i pressede situationer
  • er psykisk robust og har en god følelsesmæssig balance
  • kan skabe tryghed gennem tydelighed, nærvær og omsorg
  • kan møde eleverne med den omsorg, de har brug for, hvad enten det er en tydelig ramme, en rolig samtale eller et kram
  • har erfaring med teamsamarbejde og mener, at vi i fællesskab har fokus på kerneopgaven

Vi tilbyder dig

  • elever, der er glade for at komme i skole
  • en engageret forældregruppe, som bakker op om skolens værdier og arbejde
  • en skole med et tydeligt fokus på faglighed, trivsel og udvikling
  • en ledelse, der er tæt på elevernes læring og medarbejdernes pædagogiske praksis
  • gode muligheder for faglig sparring med kolleger og ledelse
  • dygtige og engagerede kolleger, som prioriterer samarbejde og fælles ansvar
  • mulighed for indflydelse på dit eget arbejde og for at præge den pædagogiske udvikling
  • en arbejdsplads, der værdsætter et ligeværdigt og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • en hverdag, hvor din faglighed, dømmekraft og relationskompetence får stor betydning

Neuropædagogisk tilgang

Vi har fokus på en neuropædagogisk tilgang i vores pædagogiske praksis. Kendskab til eller erfaring med neuropædagogik vil derfor være en fordel, men det er ikke et krav.

Det vigtigste er, at du er nysgerrig på elevernes perspektiver og har lyst til at udvikle din praksis sammen med os.

Har du lyst til at gøre en forskel?

Hvis du kan se dig selv i ovenstående og ønsker at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningen skal være os i hænde hurtigst muligt

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 21. oktober 2026 fra kl. 08.30.

Tiltrædelse

Den 1.12.2026

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Pædagog til Fokusklasserne på Nr. Uttrup Skole

www.aalborg.dk · 9400 Nørresundby