Socialfaglige medarbejdere til botilbuddet Granmosevej i Kjellerup

Silkeborg Kommune

8620 Kjellerup

Lokation
8620 Kjellerup
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. november 2026
Ansøgningsfrist
3. december 2026
Kategori
Social- og sundhedsassistent

Om jobbet

Vil du være med til at videreudvikle et nyt botilbud – og bidrage til udviklingen af hverdagen?

På Granmosevej i Kjellerup har vi åbnet et nyt og moderne botilbud med 23 lejligheder efter servicelovens §§ 107 og 108. Botilbuddet åbnede i september 2026 – flere borgere skal snart flytte ind, og derfor søger vi nye kollegaer.

---

Besøg din nye arbejdsplads

Overvejer du at søge en stilling hos os, men vil gerne se stedet og møde os,

inden du sender din ansøgning?

Så har du mulighed for at komme til cafébesøg på

Granmosevej fredag den 20. november 2026 kl. 09.30–11.30.

Her kan du se vores nye botilbud, møde ledelsen, stille spørgsmål og få en uformel snak om

arbejdspladsen, opgaverne og mulighederne for at blive en del af Granmosevej.

---

Vi søger både medarbejdere med socialfaglig og sundhedsfaglig baggrund, fx socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter samt omsorgs- og pædagogmedhjælpere med relevant erfaring, som har lyst til at blive en del af vores arbejdsfællesskab og bidrage til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for borgerne samt til den fortsatte udvikling af Granmosevej.

Vi søger op til 15 medarbejdere til faste stillinger med opstart 1. marts 2027. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer.

Arbejdstiden vil være fordelt på dag- og aftenvagter med arbejde hver 2. eller 3. weekend efter ønske.

Dine opgaver på botilbuddet

Du bliver en del af vores botilbud for voksne borgere med varige fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser.

Din opgave bliver at understøtte hverdagen dér, hvor behovet er størst, og støtte borgeren med udgangspunkt i individuelle døgnrytmeplaner og daglige strukturer.

Dine opgaver kan f.eks. være at

  • Støtte borgere til så selvstændigt et liv som muligt
  • Udføre både pædagogiske og udviklende forløb med udgangspunkt i KRAP samt varetage pleje- og omsorgsopgaver i det daglige
  • Samarbejde med kolleger i teams, på tværs af teams og på tværs af borgernes tilbud
  • Varetage daglig dokumentation, udarbejde statusbeskrivelser og deltage i tværfaglige møder samt møder med borgere, pårørende, myndighed, værger m.fl.
  • Bidrage til praktiske opgaver i et levende hus med mange funktioner og mange bolde i luften
  • Bidrage aktivt til udviklingen af vores faglige praksis, arbejdsgange og fælles arbejdspladskultur

Vi søger medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, da vi tror på, at tværfaglighed er en styrke i arbejdet med at skabe en sammenhængende og kvalificeret indsats for borgerne.

Uanset din faglige baggrund er du engageret, fleksibel og imødekommende. Du trives i samarbejdet på tværs af fagligheder og medarbejdergrupper. Du kan arbejde selvstændigt, men ser samtidig værdien i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi sammen tager ansvar for kerneopgaven.

Hvem er du?

Som en del af et botilbud i udvikling vil der løbende være behov for at tilpasse og videreudvikle arbejdsgange, strukturer og samarbejdsformer.

Det kræver fleksibilitet, engagement og lyst til at finde gode løsninger i fællesskab. Til gengæld får du mulighed for at bidrage til udviklingen af vores fælles faglighed og kultur.

Vi ser gerne, at du

  • Har lyst til at arbejde tværgående
  • Har gode kommunikative evner
  • Har et godt overblik og kan træde til, hvor der opstår et behov
  • Er initiativrig, nysgerrig og samarbejdsorienteret
  • Har erfaring med – eller interesse for – arbejdet med mennesker med handicap
  • Kan omsætte faglig viden til praksis og reflektere over egne handlinger
  • Trives med udvikling og har lyst til at bidrage aktivt til at forme og videreudvikle tilbuddet
  • Har kørekort (B) og lyst til at køre vores handicapbus

Hvad kan du forvente af os?

Granmosevej er et trygt, varmt og udviklende sted at være for borgere og medarbejdere.

Derudover er vi

  • Et tilbud med store ambitioner om at inddrage pårørende og netværk
  • Et arbejdsfællesskab med fokus på psykologisk tryghed og sundt arbejdsmiljø
  • En fleksibel arbejdsplads
  • Et fagligt fyrtårn med mulighed for efter- og videreuddannelse

Vi ønsker at skabe en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og tager fælles ansvar for kerneopgaven.

Vi tror på, at høj faglig kvalitet og trivsel hænger sammen, og at vi lykkes bedst, når vi udvikler os i fællesskab.

Mød dine kommende ledere

Bliv klogere på Granmosevej og Socialafdelingen på siden her: https://silkeborg.career.emply.com/granmosevej

Yderligere information

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: Ercan Alici, tilbudsleder Telefon: 20 51 22 13

Ansøgningsfrist torsdag den 3. december 2026. Ansættelsessamtaler afholdes i hele uge 50.

Opstart: 1. marts 2027.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.

Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Der indhentes straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Socialfaglige medarbejdere til botilbuddet Granmosevej i Kjellerup

Silkeborg Kommune · 8620 Kjellerup