Social- og sundhedsassistent til fast nattevagt på De Fire Hjørner
4760 Vordingborg
- Lokation
- 4760 Vordingborg
- Virksomhed
- Region Sjælland
- Arbejdstid
- Deltid
- Deltidstimer
- 21–36 timer/uge
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 42.477 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 5. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Kategori
- Social- og sundhedsassistent
Om jobbet
Vil du være med til at skabe tryghed, ro og kontinuitet for mennesker med alvorlig psykisk sygdom og samtidig rusmiddelproblematik - også når natten byder på udfordringer?
På Afsnit for Rehabilitering "De Fire Hjørner" søger vi en engageret social- og sundhedsassistent, der har lyst til at blive en del af vores tværfaglige fællesskab.
Vi søger en medarbejder, der med faglighed, nærvær og ro kan være med til at skabe trygge rammer for vores patienter.
Stillingen er på 32 timer ugentligt med faste nattevagter. Der indgår arbejde hver anden weekend.
Et afsnit med en særlig opgave
De Fire Hjørner tilbyder længerevarende, helhedsorienterede behandlings- og rehabiliteringsforløb på op til 9 måneder til mennesker med alvorlig psykisk sygdom og samtidig kompleks rusmiddelproblematik.
Patientgruppen er kompleks, og vores arbejde kræver høj faglighed, tålmodighed og evnen til at skabe relationer, også når samarbejdet kan være udfordrende.
Vi arbejder recoveryorienteret og tager udgangspunkt i patientens egne mål og muligheder for udvikling.
Vi søger en kollega, der har et menneskesyn, hvor man ser mennesket bag sygdommen og kan være med til at bære det vikarierende håb, når udfordringerne er størst.
Natten er også en del af rehabiliteringen
Som medarbejder i nattevagt har du en vigtig rolle i at skabe kontinuitet i patienternes behandlings- og rehabiliteringsforløb.
Natten er ofte præget af ro og hvile, men for nogle patienter kan den også være forbundet med uro, angst, søvnbesvær eller behov for ekstra støtte. Det kræver en medarbejder, der kan møde patienterne med nærvær og tålmodighed, men som samtidig kan handle fagligt og bevare overblikket i uforudsigelige situationer.
Vi ser arbejdet i nattevagter som en vigtig del af det samlede tværfaglige samarbejde, hvor dine observationer, faglige vurderinger og erfaringer bidrager til patienternes videre behandling og rehabilitering.
Dine opgaver
Dine opgaver vil blandt andet omfatte
- At skabe ro, tryghed og struktur i afsnittet.
- At møde patienterne med en anerkendende, respektfuld og relationsorienteret tilgang.
- At støtte patienter, som oplever uro, søvnvanskeligheder eller andre udfordringer.
- At observere og reagere på ændringer i patienternes psykiske og fysiske tilstand.
- At arbejde forebyggende og konfliktnedtrappende samt bidrage til sikkerhed og tryghed for både patienter og kollegaer.
- At varetage relevante faglige opgaver inden for dit kompetenceområde og efter gældende instrukser.
- At dokumentere relevante observationer og sikre en god overlevering til kollegaerne i de øvrige vagter.
- At bidrage med din egen monofaglige viden og dine perspektiver til det samlede tværfaglige behandlingsarbejde.
Vi arbejder ud fra en fast behandlingsstruktur, hvor der er plads til individuelle hensyn og fleksibilitet i mødet med den enkelte patient.
Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent.
Du har gerne erfaring fra psykiatrien, socialpsykiatrien eller rusmiddelområdet, men det vigtigste for os er din faglige tilgang, dit menneskesyn og din lyst til at arbejde med vores patientgruppe.
Vi lægger særligt vægt på, at du
- Har en rolig, tålmodig og anerkendende tilgang til mennesker i sårbare og komplekse livssituationer.
- Kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og bevare overblikket i udfordrende situationer.
- Er fagligt reflekterende og kan omsætte dine observationer til relevante faglige handlinger.
- Kan skabe tryghed og tillid gennem din kommunikation og dit relationelle arbejde.
- Er opmærksom på både patienternes individuelle behov og den samlede sikkerhed i afsnittet.
- Har lyst til at bidrage med din egen faglighed og indgå i et konstruktivt samarbejde med kollegaer på tværs af faggrupper.
- Ser værdien af de små fremskridt og ved, at rehabilitering også handler om stabilitet, forudsigelighed og kontinuitet.
Hvad kan vi tilbyde?
Hos os bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor vi arbejder sammen om at skabe meningsfulde behandlings- og rehabiliteringsforløb for mennesker med komplekse udfordringer.
Vores længerevarende patientforløb giver dig mulighed for at lære patienterne at kende, opbygge relationer og følge deres udvikling over tid.
Vi vægter faglig refleksion, kollegial sparring og et arbejdsmiljø, hvor de forskellige fagligheder bidrager aktivt til den fælles opgave.
Som nattevagt får du en selvstændig og betydningsfuld rolle i patienternes samlede forløb, og med vores vagtstruktur tilstræber vi at skabe en forudsigelig arbejdsrytme med sammenhængende arbejds- og friperioder.
Arbejdstid og vagtstruktur
Stillingen er på 32 timer ugentligt som fast vågen nattevagt med arbejde hver anden weekend.
Løn i henhold til aftale mellem FOA og Region Sjælland.
Vagterne er som udgangspunkt placeret i ulige uger, hvilket giver en forudsigelig vagtplan med sammenhængende arbejds- og friperioder.
Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Afsnit for Rehabilitering "De Fire Hjørner", S4, Psykiatrien Syd, Færgegårdsvej 15, 4760 Vordingborg.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sabina Beldring på telefon 93 56 84 13.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Social- og sundhedsassistent til Ø3 Psykiatrien Øst i RoskildeRegion Sjælland · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Er du udannet SSA og brænder du for faglig kvalitet, udvikling og gode borgerforløb?www.aalborg.dk · Nørresundby, NørresundbySe og ansøg
- Sikringsafdelingen SL16 søger en mandlig social- og sundhedsassistentRegion Sjælland · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- Social- og Sundhedsassistent søges til Sengeafsnit for Ældresygdomme, SUH KøgeRegion Sjælland · Køge, KøgeSe og ansøg
- Social- og sundhedsassistent til aftenvagt ved Mariager/Assens HjemmeplejeMariagerfjord Kommune · Mariager, MariagerSe og ansøg
- Sundhedsfaglig medarbejder til Røde Kors Asyl Særcenter Øst (Dansk Røde Kors (Center Jelling) · Hørsholm, HørsholmSe og ansøg
- Social- og sundhedsassistent i aftenvagtBrønderslev Kommune · Hjallerup, HjallerupSe og ansøg
- Social- og sundhedspersonale søges til nattevagtsstilling på Drachmannhavewww.aalborg.dk · Aalborg SV, Aalborg SVSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Er du vores nye nattevagt på Højbo?Højbo Friplejehjem · Herning, HerningSe og ansøg
- Massør søges til fast firmaaftale i København VRaskRask.dk ApS · København V, København VSe og ansøg
- Sygeplejersker til Gastro-specialetRegion Sjælland · Nykøbing F, Nykøbing FSe og ansøg
- Ambulance Sjælland søger patienttransportmedarbejdere til Område Nord - KøgeRegion Sjælland · Køge, KøgeSe og ansøg
- Sygeplejerske til Dagkirurgisk Afsnit, Sjællands Universitetshospital, RoskildeRegion Sjælland · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Lægesekretær/SAK til Klinik for Selvmordsforebyggelse, i GreveRegion Sjælland · Greve, GreveSe og ansøg
- Sygeplejerske til Ø3. Psykiatrien ØstRegion Sjælland · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Elektriker, Teknisk afdeling, Nykøbing F Sygehus -Region Sjælland · Nykøbing F, Nykøbing FSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Social- og sundhedsassistent til fast nattevagt på De Fire Hjørner
Region Sjælland · 4760 Vordingborg