Social- og sundhedshjælper søges til fast stilling
5580 Nørre Aaby
- Lokation
- 5580 Nørre Aaby
- Virksomhed
- Middelfart Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 29. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 19. november 2026
- Kategori
- Social- og sundhedshjælper
Om jobbet
Et sted med hjerte og faglighed 🌿
Kongshøj Plejehjem er et mindre, hyggeligt plejehjem med 28 boliger og et stærkt fællesskab blandt dine kommende kollegaer. Vi har fokus på faglighed, og udvikler os løbende sammen. Her er også rumlighed til at være ny og kunne lære løbende.
Kongshøj er et aktivt hus med mange frivillige der laver forskellige aktiviteter for beboerne alle hverdage. Blandt andet dufter hele huset af hjemmebag hver mandag eftermiddag, beboerne kan handle i de frivilliges kiosk, der køres bus ture hver onsdag, der cykles med beboerne to gange i ugen, strikkeklub, læse klub, stolegymnastik, besøgshund, og meget, meget mere.
Vi tror på, at livet skal leves hele livet, og den bedste pleje opstår i relationen til det enkelte menneske. Derfor arbejder vi med personcentreret omsorg, høj faglighed og tæt samarbejde med beboer, pårørende og de frivillige.
Link til Video om Kongshøj Plejehjem.
Skyfish Video Player
Vi søger en social- og sundhedshjælper til en fast stilling i dagvagt. Vi vægter fleksibilitet og dialog højt, fordi vi ved, at et godt arbejdsliv også handler om at have overskud til familien, fritidsinteresserne og det, der giver energi uden for arbejdet.
Hos os bliver du en vigtig del af fællesskabet
På Kongshøj Plejehjem er vi stolte af vores stærke sammenhold og den varme atmosfære, der møder både beboere, pårørende og medarbejdere hver dag.
Vi er et mindre plejehjem med 28 lejligheder, og engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, som hjælper hinanden på tværs og løfter i fællesskab. Her er der kort vej fra idé til handling, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes, når alle bliver hørt og mødt med respekt.
Vi tilbyder
- En fast stilling .
- Vagtplanlægning med fokus på balance mellem arbejds- og privatliv.
- Weekendvagt hver anden weekend.
- En arbejdsplads præget af tillid, respekt og anerkendelse.
- Gode kolleger, der hjælper og støtter hinanden.
- En grundig introduktion, så du kommer godt fra start.
- Faglig sparring og mulighed for personlig udvikling.
- En synlig og nærværende ledelse, der lytter og involverer.
Dine opgaver som SSH
Som social- og sundhedshjælper bliver du en vigtig del af beboernes hverdag. Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Yde personlig pleje, omsorg og praktisk hjælp med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, behov og ressourcer.
- Understøtte beboernes selvstændighed, trivsel og livskvalitet.
- Medvirke til at skabe trygge, meningsfulde og gode hverdage for beboerne.
- Observere ændringer i beboernes tilstand og videregive relevante observationer.
- Tværfagligt samarbejde på tværs med relevante samarbejdspartner.
- Bidrage til et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi søger dig, som
- Er uddannet social- og sundhedshjælper.
- Møder beboere, pårørende og kolleger med varme, respekt og empati.
- Er ansvarlig og kan arbejde selvstændigt inden for dit faglige kompetenceområde.
- Har blik for den enkelte beboers behov og ønsker.
- Trives med tæt samarbejde og hjælper gerne dine kolleger.
- Har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi lykkes sammen.
- Bidrager med godt humør og positiv energi i hverdagen.
Vil du være en del af Kongshøj?
Hvis du ønsker en arbejdsplads, hvor du bliver mødt med tillid, anerkendelse og fleksibilitet, og hvor du hver dag kan være med til at gøre en forskel for vores beboere, så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 19. November 2026
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdssted: Plejehjemmet Kongshøj
Timetal: 37 timer
Ansættelsesdato: 1/1 2027 eller før efter aftale
Lønindplacering sker efter overenskomst for Overenskomst for Social- og sundhedspersonale mv. vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.
Stillingens løninterval som Social- og sundhedshjælper vil være fra 27.680,23 kr. og op til 32.446,56 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.
Løninterval er månedsløn ekskl. pension.
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Katrine Nielsen på telefon 40 43 90 07 .
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller [email protected] og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Social- og sundhedshjælper søges til fast stilling
Middelfart Kommune · 5580 Nørre Aaby