Samfundsvidenskabelige medarbejdere søges til at revidere statens regnskaber og forvaltning

Rigsrevisionen

1301 København

Lokation
1301 København
Virksomhed
Rigsrevisionen
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
4. november 2026
Ansøgningsfrist
16. november 2026
Kategori
Revisor

Om jobbet

Rigsrevisionens opgave er at føre kontrol med regeringen på vegne af Folketinget. Vi undersøger, om Folketingets beslutninger bliver til virkelighed, og det kan du blive en del af. Læs videre, hvis det lyder som noget for dig.

I Rigsrevisionen er vi ca. 300 ansatte, der arbejder med både større undersøgelser og revision af offentlige regnskaber. Lige nu søger vi to medarbejdere til 1. kontor, som har ansvaret for at revidere følgende ministerområder: Justitsministeriet, Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Børne-, Ældre- og Boligministeriet. Læs eventuelt mere her .

Dine opgaver vil primært være revision af ministeriernes forvaltning, hvor vi sætter fokus på, hvordan et ministerium løser konkrete opgaver. Du vil særligt have fokus på tre ministerier: Undervisningsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet. Men du får mulighed for at være med på forskellige opgaver på alle kontorets ministerområder.

I 1. kontor er vi 18 ansatte med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde. Vi arbejder i teams, så vi kan udnytte vores forskellige styrker og præferencer.

Vores resultater skal betyde noget for omverdenen, så vi udvælger nøje, hvilke emner vi undersøger. Når de er valgt, samarbejder vi om opgaven, så vi sikrer, at Folketinget får produkter af høj kvalitet.

Det er centralt for os at formidle vores resultater enkelt og præcist, så de er lettilgængelige for Folketinget og offentligheden.

Du er nok samfundsvidenskabelig kandidat

Vi søger dig, som har en samfundsvidenskabelig uddannelse. Da vi har to ledige stillinger, kan du både være nyuddannet eller have nogle års erfaring, gerne med projektledelse. Du er analytisk skarp og formår at skabe overblik over nye områder og problemstillinger.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til statslig forvaltning, økonomistyring og revision eller har erfaring med statens regnskabssystemer og intern kontrol. Måske har du kendskab til statens regler og it-systemer inden for regnskab eller budget, fx fra en controllerfunktion.

Vi lægger vægt på, at du

  • har et højt fagligt niveau og gode analytiske evner
  • har sans for detaljen, men stadig bevarer overblikket
  • er en dygtig formidler – både mundtligt og skriftligt
  • modtager og giver feedback åbent og konstruktivt
  • er løsningsorienteret og kan prioritere
  • skriver, så det kan forstås
  • tager ansvar og samtidig anerkender de forskellige roller i et samarbejde
  • bidrager til et godt samarbejdsklima.

Ansættelsesvilkår

Gennemsnitligt har vi en 37-timers arbejdsuge (inkl. frokost), men der vil være perioder med ekstra travlhed. Vi har flekstid, og det er muligt at arbejde hjemme om onsdagen, hvis det passer med opgaverne.

Vi har gode muligheder for faglig udvikling.

Dine løn- og ansættelsesvilkår fastlægges efter overenskomst og kvalifikationer.

Ved ansættelse skal du kunne fremvise en straffeattest. Det er også en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Carina Høgsted på tlf. 33 92 86 97.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Send den, så vi har den senest mandag den 16. november 2026 .

Vi forventer at holde første samtale fredag den 20. november og anden samtale torsdag den 26. november 2026, og vi håber, at du kan starte omkring den 1. januar 2027.

Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Rigsrevisionen opfordrer alle uanset personlig baggrund, alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Samfundsvidenskabelige medarbejdere søges til at revidere statens regnskaber og forvaltning

Rigsrevisionen · 1301 København