Socialrådgiver

Brønderslev Kommune

9330 Dronninglund

Lokation
9330 Dronninglund
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
19. november 2026
Kategori
Socialrådgiver

Om jobbet

Socialrådgiver

Vi søger en socialrådgiver til Det Specialiserede Område i Brønderslev Kommune

Om stillingen

Kan du lide at have mange bolde i luften, og brænder du for arbejdet med voksne med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller sociale udfordringer? Så er her en unik mulighed for at blive en del af Det Specialiserede Område i Brønderslev Kommune.

Vi søger en kollega til en fast stilling på 37 timer ugentligt

Du vil blive del af en afdeling, som består af 12 rådgivere, en teamkoordinator, en administrativ medarbejder og en leder. Derudover supporteres afdelingen af en jurist og en økonomisk controller, som også har kontor i afdelingen. Vi er fysisk placeret på Dronninglund Rådhus.

Fælles for os er, at vi alle ønsker at gøre en forskel for kommunens borgere via en sammenhængende indsats med fokus på at understøtte den enkeltes mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt.

Det Specialiserede Område varetager sagsbehandlingen inden for Servicelovens kapitel 14 for borgere med fysisk, psykisk eller socialt nedsat funktionsniveau. Vi arbejder med Servicelovens §§ 82, 85, 95, 96, 97, 98, 103, 104, 107, 105/85, 108, 110 samt bevilling af misbrugsbehandling og tilsyn ved domsanbragte. Målgruppen er primært borgere over 30 år samt unge som er tilkendt førtidspension.

Vi arbejder efter voksenudredningsmetoden og anvender VUM 2.0.

Vi søger en rådgiver, som har interesse for botilbudsområdet, da stillingen forventes at have et særligt fokus på disse sager. Samtidig vil der også være mulighed for at arbejde med andre målgrupper og opgavetyper inden for Det Specialiserede Område.

I Brønderslev Kommune arbejder vi ud fra tre fælles værdier. Vi er modige, nysgerrige og fællesskabende.

Et godt kollegaskab med plads til humor og faglighed

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, og hvor tillid, respekt og en god portion humor går hånd i hånd. Vi vægter det sociale fællesskab højt og vi har en kultur, hvor trivsel og samarbejde er i centrum.

Fleksibilitet og work-life balance

Vi forstår vigtigheden af en god balance mellem arbejde og privatliv. Derfor tilbyder vi flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage, så du kan tilrettelægge dit arbejde, så det bedst muligt matcher dine behov.

Indflydelse på dit arbejde og faglig udvikling

Du får stor indflydelse på dit arbejde og mulighed for at tilrettelægge din hverdag selvstændigt. Vi arbejder tæt sammen som team, men giver også plads til, at du kan forme dine opgaver med høj faglighed og selvstændig beslutningskraft.

God onboarding med mentorordning

Når du starter hos os, bliver du budt velkommen med et grundigt introduktionsprogram og får tilknyttet en mentor, som hjælper dig godt i gang. Derudover tilbyder vi ugentlige sparringsmøder og fast supervision.

Vi ønsker os en kollega, der

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Brænder for at gøre en forskel for borgere med komplekse udfordringer
  • Arbejder systematisk og ser mening i de administrative opgaver
  • Er en stærk formidler både skriftligt og mundtligt
  • Bidrager positivt til vores kollegiale fællesskab
  • Gerne har erfaring fra det specialiserede område

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed og godt kollegaskab
  • En kultur, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på trivsel og humor
  • En ledelse, der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt
  • Fleksibilitet i arbejdet med mulighed for flekstid og hjemmearbejdsdage
  • Et grundigt introprogram med mentorordning
  • Løbende sparring og supervision, så du altid har faglig støtte

Praktiske oplysninger

Du skal have kørekort B, da der er kørsel i forbindelse med opgaverne. Brønderslev Kommune stiller biler til rådighed. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

I forbindelse med ansættelse vil du blive bedt om en straffeattest.

Vil du vide mere?

Kontakt leder Nikolaj Kramer Nørregård på tlf. 9945 4588 eller teamkoordinator Joan Dahl på tlf. 9945 5951. Du kan også henvende dig pr. SMS med ønske om opringning til leder Nikolaj Kramer Nørregård på mobil nr. 2499 6110.

Ansøgningsfrist er den 19. november 2026 kl. 12.00 , og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23. november 2026 .

Vi glæder os til at høre fra dig!

Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel , der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Socialrådgiver

Brønderslev Kommune · 9330 Dronninglund