Socialfaglig medarbejder søges til Center for Sociale Tilbud

Lemvig Kommune

7620 Lemvig

Lokation
7620 Lemvig
Virksomhed
Lemvig Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
16. oktober 2026
Ansøgningsfrist
9. november 2026
Kategori
Social- og sundhedsassistent

Om jobbet

Vil du være med til at skabe muligheder, fællesskaber og udvikling for mennesker med særlige behov?

Vi søger en engageret og fagligt velfunderet medarbejder til en spændende kombinationsstilling i Center for Sociale Tilbud. Stillingen har primært tilknytning til Det Sociale Pitstop, men omfatter også vagter i Støttecenter Vasen, Bofællesskabet Skolevej samt bostøtteopgaver efter servicelovens § 85.

Hos os lykkes vi, når borgeren får de bedst mulige forudsætninger for at mestre eget liv, træffe egne valg og være en del af meningsfulde fællesskaber.

Vi søger derfor en medarbejder, der kan understøtte borgernes selvbestemmelse, ressourcer og deltagelse i hverdagslivet.

Vi arbejder rehabiliterende med afsæt i tilgangen "Borgeren ved roret". Det betyder, at vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, håb, drømme og mål for eget liv. Vi tror på, at mennesker udvikler sig gennem deltagelse, indflydelse og mestring, og vi ser det som vores opgave at understøtte borgerens muligheder for at tage styring i eget liv.

Som medarbejder skal du derfor kunne balancere støtte, vejledning og faglig sparring med respekt for borgerens selvbestemmelse. Du skal kunne identificere og udvikle borgerens ressourcer frem for at overtage opgaver, og du skal kunne arbejde målrettet med at skabe progression i forhold til mestring, selvstændighed og deltagelse i meningsfulde fællesskaber.

Vi søger en medarbejder, der

  • Har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse, fx socialpædagog, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent eller lignende.
  • Har gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt.
  • Er fortrolig med IT og har erfaring med faglig og professionel dokumentation.
  • Kan planlægge sit eget arbejde, arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til samarbejdet med kolleger.
  • Tager medansvar for både faglighed og arbejdsmiljø.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdssteder og arbejdsopgaver.
  • Har kørekort og kan anvende egen bil i arbejdet.

Vi tilbyder

  • En afvekslende hverdag på tværs af flere tilbud.
  • Fagligt engagerede kolleger og en uformel omgangstone.
  • Mulighed for at præge udviklingen af indsatserne omkring borgerne.
  • Løbende sparring, faglig udvikling og kompetenceudvikling.
  • Supervision.
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, kvalitet og borgerinddragelse.
  • En grundig introduktion og et on-boardingforløb.

Hvis du ønsker et arbejde med mening, ansvar og faglige udfordringer i et stærkt fællesskab, glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer ugentligt.

Der må forventes arbejde på skiftende tidspunkter, herunder aften- og weekendvagter.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller efter aftale.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Tanja Guldhammer på telefon 23 28 99 11.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest mandag den 9. november 2026.

Samtaler afholdes fredag den 20. november 2026.

Løn

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og Lemvig Kommunes lønpolitik.

Startlønnen for en fuldtidsansat pædagog udgør 32.863 kr. pr. måned ekskl. pension (grundtrin 27 + 14.827 kr.). Herudover ydes kvalifikationsløn på baggrund af dine erfaringer som pædagog.

Startlønnen for en fuldtidsansat social- og sundhedsassistent udgør 29.903 kr. pr. måned ekskl. pension (grundtrin 24 + 520 kr. + ét trin for fastholdelse). Herudover forhandles kvalifikationsløn på baggrund af dine erfaringer og personlige kvalifikationer.

Startlønnen for en fuldtidsansat ergoterapeut udgør 29.824 kr. pr. måned ekskl. pension (løntrin 4 + 3.100 kr.). Herudover forhandles kvalifikationsløn på baggrund af dine erfaringer og personlige kvalifikationer.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Lemvig Kommune har tobaks- og nikotinfri arbejdstid.

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 09-11-2026.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk .

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Socialfaglig medarbejder søges til Center for Sociale Tilbud

Lemvig Kommune · 7620 Lemvig