Socialpædagog til afdeling Møllen

Lokation
8930 Randers NØ
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
4. november 2026
Ansøgningsfrist
30. november 2026
Kategori
Socialpædagog

Om jobbet

Vil du være med til at skabe livskvalitet, udvikling og mestring for voksne borgere med udviklingshandicap?

På afdeling Møllen søger vi en engageret og fagligt velfunderet socialpædagog!

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, relationer og borgernes selvbestemmelse er omdrejningspunktet for den pædagogiske indsats. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem anerkendelse, faglig refleksion og et fælles fokus på den enkelte borgers ressourcer og muligheder.

Hvem er vi?

Bocenter Marienborgvej er et døgndækket tilbud for voksne borgere med udviklingshandicap.

På afdeling Møllen bor otte borgere i egne lejligheder. Borgerne har forskellige ressourcer, ønsker og støttebehov, og vores opgave er at understøtte det enkelte menneskes mulighed for at leve et meningsfuldt liv med størst mulig selvbestemmelse, trivsel og mestring.

Vi arbejder ud fra vores fælles kerneopgave

Vi lykkes, når voksne borgere med udviklingshandicap oplever, at vi møder dem med anerkendelse og faglighed – og når borgere og medarbejdere i fællesskab arbejder for livskvalitet og størst mulig mestring hos den enkelte.

Vores faglige fundament

På Bocenter Marienborgvej er KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis) vores fælles faglige fundament.

KRAP understøtter vores arbejde med at skabe udvikling gennem anerkendende relationer, fokus på ressourcer og en nysgerrig tilgang til borgernes muligheder for udvikling og mestring.

Vi står samtidig foran en spændende faglig udviklingsproces. I 2027 påbegynder vi implementeringen af LA2u , som skal styrke vores arbejde med b.la. trivsel og forebyggelse.

Vi søger derfor en kollega, som har lyst til at være en aktiv medspiller i udviklingen af vores praksis og det faglige miljø.

Om stillingen

På afdeling Møllen bliver du en del af et mindre, stærkt team bestående af tre pædagoger , som samarbejder tæt om den pædagogiske indsats, dokumentation, faglig sparring og udvikling.

Hovedparten af arbejdet foregår selvstændigt. Det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde alene, kan tage ansvar for opgaverne i hverdagen og samtidig ser værdien i det tætte samarbejde med kollegaerne omkring borgernes trivsel og udvikling.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være

  • Pædagogisk støtte og vejledning i borgernes hverdag
  • Kontaktpersonsopgaver
  • Plejeopgaver
  • Udarbejdelse og opfølgning på mål og delmål
  • Dokumentation og faglige vurderinger
  • Samarbejde med pårørende, værger og eksterne samarbejdspartnere
  • Medvirken til at skabe struktur, tryghed og udviklingsmuligheder for den enkelte borger
  • Deltagelse i faglig sparring, teammøder og personalemøder
  • Bidrag til arbejdet med risikovurderinger og forebyggende indsatser

Vi søger dig, der

  • Er uddannet pædagog
  • Har interesse for eller erfaring med socialområdet og mennesker med udviklingshandicap
  • Kan skabe professionelle og tillidsfulde relationer
  • Trives med selvstændigt arbejde og ansvar
  • Arbejder struktureret og ser dokumentation som en vigtig del af den pædagogiske indsats
  • Er fagligt nysgerrig og reflekterende
  • Bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet
  • Har lyst til at arbejde ud fra KRAP og være en del af implementeringen af LA2u
  • Har kørekort

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed og engagerede kollegaer
  • Et stærkt fagligt fundament i KRAP
  • Mulighed for at præge den faglige udvikling i afdelingen
  • Løbende sparring og kompetenceudvikling
  • Mulighed for at være med til implementeringen af LA2u
  • En hverdag med meningsfulde relationer og opgaver, der gør en reel forskel for borgernes livskvalitet
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, trivsel og faglig udvikling

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 30-37 timer ugentligt med skiftende arbejdstider dag -aften samt arbejde hver anden weekend.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til

Lene Blak Soelberg

Afdelingsleder

Bocenter Marienborgvej

Telefon: 23 99 77 76

Vi glæder os til at høre fra dig. 🌱

Sammen skaber vi muligheder, udvikling og livskvalitet for mennesker med udviklingshandicap.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Socialpædagog til afdeling Møllen

Omr SYD Borgerteam frit valg · 8930 Randers NØ