Socialpædagog til Gødvad Boligerne i Silkeborg

Region Midtjylland

8600 Silkeborg

Lokation
8600 Silkeborg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
9. november 2026
Ansøgningsfrist
23. november 2026
Kategori
Socialpædagog

Om jobbet

Specialområde Autisme søger en engageret socialpædagog til Gødvad Boligerne i Silkeborg.

Vi søger en ny kollega, som vil være med til at løfte kerneopgaven og sikre, at vores borgere får den bedst mulige "køretur" gennem hverdagen.

Hos Gødvad Boligerne arbejder vi ud fra et helhedssyn på borgeren. Derfor søger vi en medarbejder, der kan skabe sammenhæng mellem den socialpædagogiske indsats, dokumentation og sundhedsfaglige opgaver. Din pædagogiske faglighed bliver fundamentet i arbejdet, mens du samtidig understøtter hverdagen gennem dokumentation og sundhedsfaglige opgaver, som blandt andet medicinhåndtering.

Hvorfor vælge Gødvad Boligerne?

  • Faglighed i udvikling

Din faglighed bliver efterspurgt, udfordret og udviklet i et professionelt miljø med høj specialisering inden for autismeområdet.

  • En varieret hverdag

Arbejdsdagen er alsidig og veksler naturligt mellem strukturelle opgaver og de rolige stunder, hvor nærvær og relationer er i fokus.

  • Stærk faglig støtte

Vi prioriterer din trivsel og udvikling gennem fast pædagogisk vejledning, supervision og psykologfaglig sparring.

  • Tid til faglig refleksion

Hver 14. dag afholder vi teammøder med god tid til planlægning, faglig fordybelse og gennemgang af borgerforløb i samarbejde med den socialfaglige koordinator.

  • Et godt arbejdsmiljø

Vi prioriterer arbejdsmiljøet højt og arbejder målrettet med trivsel for både borgere og medarbejdere.

  • Nærværende ledelse

Vi har fokus på både borgernes og medarbejdernes trivsel og udvikling.

Hvem er du?

Som kollega er du teamorienteret, men kan også tage selvstændige beslutninger. Du er ansvarlig og pålidelig og god til at følge aftaler til dørs. Du har gode samarbejdsevner og respekterer forskellige synspunkter.

Du er uddannet pædagog og har gerne erfaring med eller interesse for autismeområdet.

Du trives i et miljø med struktur, tydelighed og faste rammer, og du ser det som en naturlig del af jobbet at arbejde med dokumentation, socialfaglige opgaver og medicinhåndtering.

Du står godt i din faglighed og har lyst til at dygtiggøre dig inden for autisme og komorbiditet.

Du trives med at følge borgerens tempo, og du skal kunne se dig selv arbejde udfra vores fagligt fundament . Desuden er du lyttende, tydelig og anerkendende i din kommunikation - både mundtligt og skriftligt.

Om Gødvad Boligerne

Gødvad Boligerne er en afdeling under Specialområde Autisme, Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme.

Vi arbejder blandt andet ud fra Specialområde Autismes fælles faglige fundament, LA2, De 10 H'er og Åben Dialog.

Gødvad Boligerne består af 10 borgere i alderen 18-35 år, som modtager individuelt tilrettelagte støttetilbud. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent, socialfaglig koordinator, vikarer og afdelingsleder.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Støtte den enkelte borger i ADL og daglig struktur i egen bolig.
  • Understøtte både den socialfaglige og sundhedsfaglige indsats.
  • Gennemføre trivselsfremmende og støttende samtaler.
  • Planlægge og koordinere indsatser i samarbejde med teamet og den socialfaglige koordinator.
  • Dokumentation.
  • Medicinhåndtering.
  • Kontakt til pårørende og eksterne samarbejdspartnere.

Vi tilbyder dig

  • En spændende arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab.
  • Kompetente kolleger samt ledere, der tilbyder sparring og faglig støtte.
  • Varierende arbejdsopgaver med fokus på at understøtte borgernes læring, udvikling og mestring af eget liv.
  • Mulighed for kompetenceudvikling og kurser, blandt andet Autismepilotuddannelsen og LA2 .
  • Sparring, pædagogisk vejledning og supervision gennem vores konsulentenhed, Autismefokus.
  • En organisation med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og medarbejderudvikling.

Arbejdstid

Du indgår i skiftende vagter med dag-, aften- og rådighedsvagter. Der arbejdes som udgangspunkt hver anden weekend med mulighed for at ønske hver tredje weekend.

Vores ledelsesgrundlag

Vi arbejder målrettet på at skabe de bedst mulige rammer for både borgere og medarbejdere. Vi er optagede af at udvikle en professionel samarbejdskultur præget af tillid, dialog og åbenhed.

Vi tror på, at ansvar og medindflydelse skaber ejerskab, udvikling og trivsel. Derfor delegerer vi ansvar og tilpasser vores ledelse til den enkelte medarbejders erfaring, behov og opgaver.

Vi vægter psykologisk tryghed højt, fordi vi tror på, at det er fundamentet for både trivsel, læring og kvalitet i opgaveløsningen.

"Når vi leder i fællesskab, nedbryder vi kompleksitet og styrker vores evne til at forstå verden omkring os. Det sætter os bedre i stand til at løse vores fælles opgaver."

Er du blevet nysgerrig?

Så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Lauritsen på tlf. 2490 8947 (mellem kl. 8 og 15).

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftaler om Ny Løn.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Specialområde Autisme.

Stillingen er på 37 timer, men vi er åbne for dialog, hvis du har andre behov og ønsker.

Rekrutteringsproces

Ansøgningsfristen er mandag 23. november 2026.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag 26. november 2026, og vi ønsker at ansætte dig pr. 1. december 2026 eller 1. januar 2027.

Du kan sende en skriftlig ansøgning, men du må også meget gerne fortælle om dig selv og din motivation for at søge jobbet i en kort video. Send den sammen med dit cv.

Om Specialområde Autisme

Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder og udvikler optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme. Vi støtter flere end 300 borgere og har ca. 750 medarbejdere fordelt på 24 afdelinger.

I Specialområde Autisme tror vi på ledelse som et fælles anliggende. At ledelse er noget, vi gør sammen. Vi sigter mod at skabe en sammenhængende organisation, hvor fællesskab og samhørighed er bærende elementer i alle livsfaser, og hvor høj faglighed, god ledelse og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.

Du kan læse mere om os på  www.sau.rm.dk og følge os på Instagram under navnene  socialomraadet_regionmidt  og  autismeplatform .

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Socialpædagog til Gødvad Boligerne i Silkeborg

Region Midtjylland · 8600 Silkeborg