Speciallæge til Afsnit for Brystundersøgelser, SUH, Roskilde

Region Sjælland

Storkøbenhavn

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Vikariat · Fuldtid
Opslået
25. oktober 2026
Ansøgningsfrist
18. december 2026
Kategori
Speciallæge

Om jobbet

Vi søger en til to speciallæger til Afsnit for Brystundersøgelser, SUH, Roskilde. Det er ikke et krav, at man er uddannet brystradiolog for at søge stillingerne, lige som det ikke er et krav, at man er speciallæge på ansøgningstidspunktet.

Afsnittet er en del af Røntgen og Skanning under SUH og varetager både klinisk mammografi og brystkræftscreening for alle regionens borgere.

Det er bestykket med moderne apparatur og der foretages alle former for brystkræftudredning, inklusive vakuum, MR-skanning og MR-vejledt biopsi.

Der er en fastansat overlæge og syv fagligt dygtige langtidsvikarer ansat i afsnittet. Vi varetager hoveduddannelse for uddannelseslæger i 3. og 4. år.

Der er indgået et partnerskab med Afsnit for Brystundersøgelser på Herlev-Gentofte Hospital, med henblik på uddannelse af mammaradiologer til fremtidens opgaver. Det betyder, at man vil blive ansat i en udvekslingsstilling mellem SUH og HGH. Der vil blive tilbudt et fastlagt uddannelsesprogram med intensiv oplæring i Gentofte i en periode på 1-2 år, med henblik på at opnå kompetencer som subspecialiseret mammaradiolog.

I oplæringsperioden vil man blive oplært i klinisk mammografi, inkl. en bred vifte af interventioner, MR-mammografi samt screeningsgranskning og brug af AI. Man vil ligeledes skulle varetage MDT, som afholdes dagligt.

Som brystradiolog varetager man en række alsidige funktioner, inklusive anvendelsen af stort set alle modaliteter i det daglige arbejde. I modsætning til de fleste radiologiske subspecialer indebærer brystområdet både tæt patientkontakt og forløbsansvar.

Stillingerne er uden vagtforpligtelse. Ansættelse i henhold til overenskomst. Ansættelsestidspunkt efter aftale.

Er man uddannet brystradiolog og ønsker at søge, vil ansættelse ske i henhold til anciennitet og kvalifikationer.

Ønsker du at høre mere om stillingerne, så kontakt cheflæge Karina Vinum på [email protected] eller telefon 24981343.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.

Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Navn

Karina Vinum

Email

[email protected]

Stilling

Cheflæge

Telefon

24981343

ARBEJDSSTED

Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.

056269

SPECIALE

Radiologi

JOBTYPE

Fuld tid

OPSLÅET

  • oktober 2026

ANSØGNINGSFRIST

  • december 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO

  • januar 2027

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Speciallæge til Afsnit for Brystundersøgelser, SUH, Roskilde

Region Sjælland · Storkøbenhavn