Specialkonsulent til koordinering af afledt drift fra anlægsprojekter og udvikling af systemværktøj i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune (toårig projektansættelse)
2400 København · Delvist remote
- Lokation
- 2400 København · Delvist remote
- Virksomhed
- Københavns Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 3. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 19. november 2026
- Kategori
- Specialkonsulent
Om jobbet
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen styrker arbejdet med at sikre driftbare anlægsprojekter og søger en specialkonsulent til en nyoprettet stilling til toårig projektansættelse. Du skal være bindeled mellem forvaltningens driftsenheder for vejinfrastruktur og du får ansvaret for at videreudvikle proces, praksis og værktøjer til beregning og koordinering af anlægsprojekters afledte drift.
Om jobbet
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens anlægsportefølje er stor og forvaltningen anlægger parker, veje, sikrer skoleveje, klimatilpasningsprojekter og meget mere for cirka 1 mia.kr. årligt. Det er afgørende, at anlægsprojekterne kan driftes, og at der er afsat de rette midler til at drifte dem, når anlægsprojekterne står færdige.
Du får ansvaret for at udvikle en nyetableret funktion med det formål at udvikle nye værktøjer til beregning af afledt drift og optimere praksis for udmøntningen af driftsmidlerne, samt sikre en solid og rettidig koordinering på tværs af forvaltningen. Det sker i tæt samarbejde med en tilsvarende funktion i afdelingen Bynatur og Renhold, der bl.a. er ansvarlig for parker og gaderenholdelse.
Dine primære opgaver bliver at koordinere afledt-driftsberegninger på tværs af driftsfunktionerne og udarbejde formaliserede arbejdsgange for samarbejdet mellem Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold og Bynatur og Renhold. Ydermere skal du sikre, at driftsfunktionerne modtager midlerne rettidigt og udvikle værktøjer hertil.
Du får et tæt samarbejde med en række faggrupper og enheder i forvaltningen. Vi tilbyder en hverdag med stor faglig bredde, hvor du får en nøglerolle i koordineringen af afledt drift og mulighed for at udvikle og optimere processen mellem anlæg og drift i forhold til fagområderne for vejinfrastruktur, dvs. veje, broer, gadebelysning og trafiksignaler.
Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a. at
- koordinere og udmøntning af afledt drift
- udvikle værktøj til beregning/koordinering af afledt drift
- optimere proces- og arbejdsgangsbeskrivelser for afledt drift på tværs af forvaltningens driftsafdelinger
- udvikle en driftsplatform med henblik på optimering af proces for arkivering og læring fra tidligere projekter
- udarbejde materiale til forvaltningens forum, der skal sikre driftbare anlægsprojekter
- bidrage til og samle op på forvaltningens evalueringer af anlægsprojekter med særpræg
- diverse tværgående opgaver med arbejdsgangsbeskrivelser og mindre organisatoriske projektledelsesopgaver og lignende.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund med erfaringer fra koordinerings- og procesoptimering. Det er en fordel, hvis du har en solid systemteknisk forståelse med henblik på udvikling af nye værktøjer. Derudover lægger vi vægt på, at du
- koordinerer og videreformidler komplekse beregninger både med henblik på rettidig udmøntning af afledt driftsmidler og udvikling af nye værktøjer
- har god tal- og økonomiforståelse
- kan designe og evt. udvikle beregnings- og koordineringsværktøjer
- er god til at opbygge relationer og drive processer
- er nysgerrig, løsnings- og helhedsorienteret, kan arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere på skrift og i tale
- er samarbejdsorienteret og har lyst til at få tingene til at lykkes i fællesskab med ledere og kolleger.
Om os
Enheden Vejviden er en del af afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold og forvalter vejinfrastruktur, herunder udvælgelse af veje til rettidig renovering og vedligehold. Enheden består af ca. 30 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for vejområdet med blandt andet planlægning, anlæg, projektstyring og tilsyn.
Fælles for os er et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde og en ambition om at finde de bedste løsninger på vores opgaver. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en stilling med en 37-timers arbejdsuge frem til den 31. marts 2029. Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at balancere arbejdsliv og privatliv. Arbejdspladsen ligger på Islands Brygge og der er mulighed for hjemmearbejde. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for akademisk uddannede. Forventet ansættelsesstart er den 1. januar 2027 eller hurtigst muligt.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Niels Peter Fredslund på 41 95 30 03 eller teamleder René Ejbye Pedersen på 21 28 61 47. Du kan læse mere om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen her .
Søg via linket senest torsdag den 19. november 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 48.
Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Expert in qubit control and readout for cryostat-based experimentsKøbenhavns Universitet · Kbh. Ø, Kbh. ØSe og ansøg
- Lab manager / senior consultant at the Center for Biomedical Quantum SensingKøbenhavns Universitet · Kbh. Ø, Kbh. ØSe og ansøg
- Kan du få træerne til at vokse ind i himlen?Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø · Tønder, TønderSe og ansøg
- Assisterende sikkerhedsofficerSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sagsbehandler til implementering af brigadens luftværnskapacitetSvanemøllens Kaserne · København K, København KSe og ansøg
- Analytiske konsulenter til styring af det specialiserede socialområde – udsatte børn og voksenområdetKL · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Vil du være med til at omsætte tilskudsordninger til digitale løsninger og være bindeleddet mellem IT, forretningen og vores leverandører?MILJØSTYRELSEN · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Direktionskonsulent - vær med til at skabe grundlaget for de vigtige beslutningerFaxe Kommune · Haslev, HaslevSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Gandrup Skole søger læsevejleder og dansklærerwww.aalborg.dk · Gandrup, GandrupSe og ansøg
- Platform engineer til Statens IT – udvikling og drift af større IT-løsningerStatens It · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KSe og ansøg
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsSe og ansøg
- Salgs-og onboardingkonsulent til booking- og medlemssystem i træningsbranchenYOGO · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Financial controller til RegnskabRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Pædagog til SFOGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
- Ergoterapeut til nye Sundheds- og Omsorgspladser i Halsnæs KommuneRegion Hovedstaden · hillerød, hillerødSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Specialkonsulent til koordinering af afledt drift fra anlægsprojekter og udvikling af systemværktøj i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune (toårig projektansættelse)
Københavns Kommune · 2400 København · Delvist remote