Logopæd til et barselsvikariat

Lokation
8800 Viborg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
26. oktober 2026
Ansøgningsfrist
30. november 2026
Kategori
Talepædagog

Om jobbet

Brænder du for at arbejde med børns sproglige udvikling og deres mulighed for deltagelse i sunde børnefællesskaber, så er denne stilling noget for dig

Vi søger en logopæd til et barselsvikariat på 37 timer ved PPL (Pædagogisk Praksis og Læring) med start d. 1. februar 2027.

Du vil blive en del af logopædteamet, der består af i alt 15 logopæder, en værkstedsmedarbejder og en husassistent. Logopædteamet dækker området 0-18 år og er organiseret under dagtilbud. Fysisk deler vi lokation med de andre faggrupper i PPL bestående af psykologer, fysio-/ergoterapeuter, læringskonsulenter og centrale ressourcepædagoger.

Logopædteamet yder råd og vejledning samt undervisning til børn og unge med tale-, sprog- og hørevanskeligheder. Derudover er logopæderne inddelt i forskellige specialteams eks. stamme-, stemme- og høreteam. I denne stilling er der mulighed for at blive en del af et sparringsteam indenfor flersprogsområdet.

Vi søger en logopæd, der

  • Har uddannelse enten som logopæd, audiologopæd eller relevant diplomuddannelse med speciale inden for tale- og sproglige vanskeligheder
  • Kan arbejde selvstændigt med overblik og sans for prioriteringer i arbejdet
  • Kan indgå i et tæt samarbejde både mono- og tværfagligt
  • Formår at se det enkelte barn i konteksten og skabe en relation, der kan bidrage til barnets trivsel og udvikling
  • Kan håndtere at møde mennesker i krise
  • Kan håndtere perioder, hvor arbejdsmængden er stor
  • Er god til at formulere sig mundtligt og skriftligt
  • Har kørekort samt bil til rådighed

Arbejdsområder

  • Forebyggende og konsultativt arbejde i samarbejde med andre faggrupper
  • Rådgivning og praksisnær vejledning til pædagogisk personale, samarbejdspartnere samt barnets forældre og øvrige netværk
  • Undervisning af børn og unge

Vi tilbyder

  • Et afvekslende job med spændende udfordringer og mulighed for faglig udvikling
  • Et tæt og forpligtende samarbejde med dygtige og erfarne kolleger, hvor der er mulighed for både mono- og tværfaglig sparring
  • At blive en del af en skøn kollegagruppe, hvor vi værner om den gode trivsel
  • En mentorordning samt faste møder med leder for at sikre en god opstart

Løn- og ansættelsesforhold

Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL

Der indhentes børne- og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.

Yderligere oplysninger

  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 11. december 2026
  • Ved behov for yderligere information i forhold til stillingen, kan du kontakte følgende logopæder:
  • Line Kiilerich Madsen 41 71 97 53, Camilla Kjær 87 87 16 72 og Laila Jeppesen 20 94 30 26

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Logopæd til et barselsvikariat

Hjemmepleje og Hverdagsrehabilitering · 8800 Viborg