Rigsadvokat til anklagemyndigheden

Justitsministeriet

1220 København K

Lokation
1220 København K
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
2. oktober 2026
Ansøgningsfrist
23. oktober 2026
Kategori
Juridisk rådgiver

Om jobbet

Stillingen som rigsadvokat er ledig til besættelse.

Justitsministeriet søger en rigsadvokat, der med stort engagement og stor dygtighed skal stå i spidsen for anklagemyndigheden.

Anklagemyndigheden er en del af Justitsministeriets koncern og varetager en central samfundsopgave: at retsforfølge strafbare forhold og bidrage til, at Danmark er trygt og sikkert og et af verdens førende retssamfund. Anklagemyndigheden arbejder for at sikre retssikkerhed og retfærdig behandling af straffesager, og kerneopgaven er at retsforfølge strafbare forhold, sikre at skyldige holdes ansvarlige, at uskyldige ikke retsforfølges, og at alle sager behandles sagligt og objektivt.

Anklagemyndigheden har ca. 1.700 ansatte, fordelt på den centrale anklagemyndighed (statsadvokaturerne og Rigsadvokaturen) og de lokale anklagemyndigheder i politikredsene.

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk .

Om stillingen

Rigsadvokaten har som den øverste offentlige anklager det faglige ansvar for anklagemyndighedens virksomhed i hele landet, er øverste administrative leder af anklagemyndigheden og er underlagt justitsministerens tilsyn. Rigsadvokaten fører tilsyn med statsadvokaterne samt varetager udførelsen af straffesager ved Højesteret og virker ved Den Særlige Klageret.

Som leder af anklagemyndigheden varetager rigsadvokaten en central opgave i arbejdet med at optimere straffesagskæden på tværs af politiet, anklagemyndigheden, domstolene og Danmarks Fængsler. Rigsadvokaten står i spidsen for anklagemyndighedens arbejde med at styrke kvaliteten og effektiviteten i straffesagsbehandlingen og tegner anklagemyndigheden indadtil og udadtil.

Rigsadvokaten deltager desuden i den samlede koncernledelse for politiet og anklagemyndigheden samt i Justitsministeriets topledelse.

Om dig

Rigsadvokaten skal være en yderst velkvalificeret jurist (cand.jur.) med et grundigt kendskab til strafferet og strafferetsplejen og med indblik i og forståelse for anklagemyndighedens arbejdsområde.

Herudover vægtes solid ledelseserfaring – gerne fra en politisk styret organisation, stor gennemslagskraft, meget stærke evner for både intern og ekstern kommunikation, strategisk udsyn, naturlige samarbejdsevner og dyb organisationsforståelse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Rigsadvokaten ansættes som tjenestemand på åremål for en periode på ti år uden mulighed for forlængelse eller genansættelse.

Stillingen er placeret i lønramme 41, hvor årslønnen aktuelt udgør 1.045.791 kr. Til stillingen er knyttet et topcheftillæg på 229.813 kr. årligt i aktuelt niveau. Der vil herudover blive optaget forhandling om et personligt tillæg og et åremålstillæg.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Justitsministeriets HR-chef Trine Dahl, tlf. 30 44 78 81.

Ansøgningen

Stillingen søges elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere.

Ansøgningen, der stiles til Kongen, skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 23. oktober 2026 kl. 12.00.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Opmærksomheden henledes på, at en ansøger i medfør at tjenestemandslovens § 5, stk. 4, inden ansøgningsfristens udløb skriftligt kan anmode om, at oplysninger fra den ansøgerliste, der kan udleveres til ansøgerne efter tjenestemandslovens § 5, stk. 3, ikke videregives. I givet fald påføres ansøgerlisten et tavshedspålæg ved udleveringen.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Rigsadvokat til anklagemyndigheden

Justitsministeriet · 1220 København K