Støtte/kontaktperson søges til Social Pædagogisk Indsats

Langeland Kommune

5900 Rudkøbing

Lokation
5900 Rudkøbing
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
26. oktober 2026
Ansøgningsfrist
11. november 2026
Kategori
Socialpædagog

Om jobbet

Har du lyst til at arbejde tæt med andre mennesker, at yde støtte og vejledning til mennesker i sårbare og komplekse livssituationer. Trives du med at dagligdagens opgaver er brede og spænder fra planlagte og velkendte, til situationer, der kræver et andet overblik, fleksibilitet og selvstændighed.

Vi skal opnormere vores team snarest muligt

Vi er et team ved Langeland Kommune, hvis opgave består af guidning, støttende og motiverende samtaler jf. §85, §82b samt §99 i Serviceloven. Vi skal opnormere vores team og søger derfor en ny kollega.

Vores kerneopgave er at skabe rammer og udviklingsmuligheder for voksne borgere med særlige udfordringer, således de kan leve et værdigt og selvstændigt liv. Vores indsats er målrettet borgere som har væsentlige fysiske, psykiske eller kognitive udfordringer. Samtalerne foregår oftest i borgerens eget hjem. Vi tager udgangspunkt i en recovery-orienteret tilgang med vores støtte.

Alle opgaver visiteres fra Myndighedsafdelingen for Handicap og Psykiatri i kommunen.

Vi arbejder helhedsorienteret med borgeren og bruger sparring som udvikling af handlemuligheder i den enkelte sag. Vi vægter faglighed, stærke individer og positiv livsindstilling til samarbejde samt evne til selvstændigt at kunne planlægge sin arbejdstid ud fra opgavesættet og rådighedstid.

Vi forventer af dig

  • At du har en socialpædagogisk eller anden socialfaglig uddannelse samt nogen relevant erfaring. Og gerne viden og erfaring med neuropædagogik.
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og være din egen drivkraft.
  • Kan opbygge og vedligeholde relationer professionelt til borgere.
  • At du kan anvende forskellige tilgange og metoder i dit arbejde sammen med borgeren og være fleksibel i dine tilgange.
  • At du kan navigere i målrettede og til tider tidsbegrænsede forløb, men også håndtere langvarige forløb. Og kunne håndtere skift i opgaver uproblematisk.
  • Skriftligt kan dokumentere indsatsen med borgeren, på baggrund af indsatsmål. (vi dokumenterer i programmet Nexus).
  • Forstår værdien af faglig sparring med kolleger og vil indgå aktivt i dette.
  • Er en team-spiller, fuld af godt humør og igangsættende.
  • At du har kørekort til kategori B.

Vi tilbyder et job

  • Hvor du får frihed til planlægning og arbejdstilrettelæggelse.
  • Med gode og initiativrige kolleger, som sætter samarbejde foran individuelle behov.
  • Spændende udfordringer og variation i opgavernes løsninger.
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor vi løbende udfører refleksion og sparring med kolleger.
  • Hvor vi anvender supervision med ekstern supervisor.
  • Hvor vi insisterer på høj faglighed og faglig udvikling.

Løn og ansættelse

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, men vi vil også gerne forsøge at imødekomme andre ønsker.

Arbejdstid er fordelt over alle hverdage, og primært mellem kl. 08:00 – 16:00

Løn- og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Lønnen fastsættes efter individuel forhandling, med forventet udgangspunkt i Overenskomst for socialpædagoger og pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv.

Startlønnen for en uddannet socialpædagog forventes at ligge mellem 35.900-40.500 kr. om måneden (ekskl. pension), afhængigt af erfaring/lønanciennitet.

Herudover vil der være mulighed for forhandling af individuelle tillæg baseret på relevante kompetencer.

Bemærk: Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest.

Praktisk information

Ansøgning og CV skal være os i hænde senest den 11. november 2026.

Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 47.

Tiltrædelse snarest muligt.

Spørgsmål?

Yderligere oplysninger kan fås ved leder Anne Grethe Jensen – tlf.: 23828906

Overvejer du at flytte med jobbet?

I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Støtte/kontaktperson søges til Social Pædagogisk Indsats

Langeland Kommune · 5900 Rudkøbing