Stolpedalsskolen søger en klassepædagog med særlig funktion til DUS 2

www.aalborg.dk

9000 Aalborg

Lokation
9000 Aalborg
Virksomhed
www.aalborg.dk
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
27. oktober 2026
Ansøgningsfrist
15. november 2026
Kategori
Børnehavepædagog

Om jobbet

Vil du være med til at skabe et stærkt pædagogisk fritidstilbud, hvor nærvær, fællesskab og faglig kvalitet er i centrum? Og har du lyst til at kombinere det daglige pædagogiske arbejde med en særlig funktion, der bidrager til en velfungerende hverdag i DUS 2? Så er det måske dig, vi søger.

Stolpedalsskolen søger en engageret og fagligt velfunderet pædagog i en fast stilling med tiltrædelse den 1. januar 2027. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Om Stolpedalsskolen og vores fritidstilbud

Stolpedalsskolen ligger på toppen af Hasseris i naturskønne omgivelser med Aalborg Zoo og Mølleparken som nærmeste naboer.

Med mere end 85 års historie er vi en stor og veletableret skole med cirka 700 elever, omkring 100 dygtige og engagerede medarbejdere og en engageret forældregruppe, der aktivt bakker op om skolens arbejde.

Vores fritidstilbud består af to afdelinger: Fridusen, som har cirka 190 børn fra 0.-2. klasse, og DUS 2 i Kælderen, som har cirka 180 børn fra 3.-6. klasse.

I vores fritidstilbud er børn med forskellige forudsætninger en naturlig del af fællesskabet. Vores børn i Fokus klassen, er en integreret del af fritidstilbuddet og har deres daglige gang i de samme rammer som børnene i almen-DUS og vi arbejder målrettet på at skabe deltagelsesmuligheder og meningsfulde fællesskaber for alle børn.

Om stillingen

Stillingen kombinerer det daglige pædagogiske arbejde med en særlig funktion, der understøtter organisering, sammenhæng, struktur og kvalitet i DUS 2.

Ud over at være en aktiv del af børnenes hverdag får du en særlig funktion i forhold til at koordinere aktiviteter, understøtte den praktiske organisering og bidrage til udviklingen af vores fritidstilbud.

Vi søger derfor en pædagog, der både har stærke pædagogiske kompetencer og trives med at tage initiativ, skabe overblik og bidrage til, at hverdagens mange opgaver hænger sammen. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for koordinatoren og det øvrige pædagogiske personale i arbejdet med at skabe en velfungerende hverdag og fastholde den pædagogiske kvalitet i DUS 2.

Den særlige funktion vil blandt andet omfatte

  • At skabe overblik over den daglige bemanding i DUS 2 og orientere koordinatoren om behov for eksempelvis vikardækning.
  • At koordinere aktiviteter og understøtte den praktiske organisering af hverdagen.
  • At bidrage til planlægning og udvikling af den pædagogiske praksis i samarbejde med koordinatoren og DUS-fælleslederen.
  • At bidrage til struktur, overblik og sammenhæng i den daglige drift af DUS 2.

Vi forventer, at du kan veksle mellem de forskellige opgaver og bevare blikket for både børnenes behov og den samlede hverdag i DUS 2.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet pædagog og fagligt velfunderet i det fritidspædagogiske arbejde.
  • Er nærværende og tydelig i din kontakt med børnene og arbejder bevidst med relationer, trivsel og deltagelse i fællesskaber.
  • Har en ressourceorienteret tilgang til børn og er nysgerrig på, hvad der ligger bag deres handlinger og adfærd.
  • Tager initiativ og bidrager aktivt til at udvikle kvaliteten i DUS 2's aktiviteter og pædagogiske tilbud.
  • Arbejder struktureret og kan skabe overblik, prioritere opgaver og handle relevant i en omskiftelig hverdag.
  • Har gode samarbejdsevner og kan indgå konstruktivt i dialogen med koordinatoren, DUS-fælleslederen og det pædagogiske personale.
  • Kommunikerer tydeligt og professionelt, både mundtligt og skriftligt.
  • Er løsningsorienteret, ser muligheder og bidrager med idéer til, hvordan vi sammen kan skabe en god hverdag for børn og voksne.
  • Du bidrager aktivt til et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode og sammen skaber de bedste rammer for børnene.

Vi tilbyder

  • En skole med fire stærke værdier: Faglighed, Respekt, Fællesskab og Nysgerrighed.
  • En spændende arbejdsplads med høj faglighed og engagerede kolleger.
  • Et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
  • Mulighed for at præge og videreudvikle vores pædagogiske fritidstilbud.
  • En arbejdsplads i udvikling med fokus på kvalitet og nytænkning.
  • En engageret elev-, medarbejder- og forældregruppe.
  • Et godt arbejdsmiljø præget af samarbejde, humor og fællesskab.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.

Yderligere oplysninger

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Afdelingsleder Rasmus Rønnau

Telefon: 93 52 07 11

E-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist: Søndag d. 15. november 2026.

Samtaler forventes afholdt: Mandag d. 23. november 2026

Arbejdssted

Stolpedalsskolen

Stolpedalsvej 2

9000 Aalborg

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder

Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Stolpedalsskolen søger en klassepædagog med særlig funktion til DUS 2

www.aalborg.dk · 9000 Aalborg