Studentermedhjælper til økonomiafdeling
Østjylland
- Lokation
- Østjylland
- Virksomhed
- ELBEK & VEJRUP A/S
- Arbejdstid
- Studiejob
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 41.234 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 22. oktober 2026
- Kategori
- Bogholder
Om jobbet
Er du i gang med at læse HA eller finansøkonom? Vil du gerne have et studiejob, hvor du kan bruge det, du lærer på studiet, få erfaring på CV'et og samtidig blive en del af et fedt fællesskab? Og har du måske allerede gjort dig tanker om en fremtid inden for økonomi, forretning, IT og AI? Så er det måske dig, vi leder efter!
Et studiejob med ansvar og udviklingsmuligheder
Hos Elbek & Vejrup søger vi en engageret studentermedhjælper til vores økonomiafdeling, som har lyst til at få praktisk erfaring og blive en del af vores hverdag.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i økonomiafdelingen og får mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver, hvor du kan bruge din viden fra studiet i praksis.
Dine opgaver kan blandt andet være
- Bogføring og håndtering af bilag med nyeste IT-værktøjer
- Fakturering og opfølgning på betalinger
- Debitor og kreditorstyring
- Afstemning af konti og økonomiske registreringer
- Arbejde med Excel og økonomiske oversigter
- Test og forbedring af økonomiprocesser med Copilot, AI-agenter og automatisering
- Andre administrative opgaver i økonomiafdelingen
Du skal selvfølgelig ikke kunne det hele fra dag ét. Vi sørger for en god introduktion og kolleger, du altid kan spørge til råds. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at lære.
Arbejd med fremtidens økonomifunktion – allerede i dag
Hos os arbejder du med de nyeste IT-værktøjer som Microsoft Dynamics 365 Business Central Online og Copilot i Business Central. Copilot på tværs af Microsofts øvrige værktøjer som Excel, PowerPoint, Word, Teams og Outlook.
Vores økonomiafdeling er ofte testafdeling for nogle de nye best practice-processer inden for økonomiområdet, som vi senere tilbyder vores kunder. Du bliver derfor en del af en afdeling, der hele tiden udfordrer de nuværende processer med de nyeste IT-muligheder i praksis – herunder semantiske dataplatforme og AI-agenter, både individuelle agenter og enterprise-agenter, der løser konkrete arbejdsopgaver.
Udviklingen går stærkt i øjeblikket, så det er en klar fordel, hvis du har interesse og flair for hele AI-agendaen. Hos os får du mulighed for at omsætte den interesse til konkret procesoptimering, der skaber reel forretningsværdi for virksomhederne – og du får erfaring, som de færreste studerende kan skrive på deres CV.
Måske starten på din fremtidige karriere?
Hos os kan dit studiejob blive starten på mere!
Læser du HA og fortsætter på en kandidatuddannelse, kan du få mulighed for at komme i praktik i et af vores konsulentteams og prøve kræfter med IT- og forretningsrådgivning.
Efter praktikforløbet kan du fortsætte som studentermedhjælper, mens du skriver speciale, og efter endt uddannelse kan der være mulighed for at blive en del af vores etårige Graduateforløb.
Læser du til finansøkonom, får du også mulighed for at opbygge praktisk erfaring og udvikle dine kompetencer. Vi tager gerne en snak om dine fremtidige muligheder hos os med udgangspunkt i din uddannelse og dine ambitioner.
Du får altså ikke bare erfaring til dit CV, men også mulighed for at udforske, hvilken retning du gerne vil gå efter studiet.
Vi forestiller os, at du
- Har afsluttet en HHX og er i gang med enten HA på minimum 3. semester eller finansøkonomuddannelsen på minimum 1. semester
- Har interesse for økonomi, forretningsforståelse og IT
- Er optaget af AI og nye teknologier og har lyst til at se, hvordan de kan forbedre arbejdsgange i praksis
- Er struktureret, ansvarsbevidst og har øje for detaljerne
- Er engageret, udadvendt og trives med at samarbejde med andre
- Er nysgerrig og har lyst til at lære og udvikle dig
Det er en fordel, hvis du har erfaring med økonomi eller lignende opgaver, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og lyst til at lære.
Hvad får du hos os?
Vi tilbyder blandt andet
- Et studierelevant job med ansvar og mulighed for faglig udvikling
- Erfaring med Business Central, Copilot og AI-agenter – kompetencer, der er efterspurgte i hele branchen
- Sparring fra dygtige kolleger og en god introduktion til dine opgaver
- Mulighed for praktik og efterfølgende Graduateforløb afhængigt af dit uddannelsesforløb
- Fleksible arbejdstider med hensyn til dit studie
- Et uformelt arbejdsmiljø med plads til både faglighed og et godt grin
Derudover har vi sund mad i kantinen, fitness, massage- og fysioterapiordning og masser af sociale arrangementer. Du kan blandt andet være med til aktiviteter for vores unge medarbejdere, DHL, halvmaraton, fodbold, funktionel træning og cykling.
Elbek & Vejrup
Hos Elbek & Vejrup brænder vi for at gøre en forskel for vores kunder. Vi er en ejerledet IT-virksomhed med høje ambitioner og specialister inden for forretningsrådgivning og IT-løsninger med udgangspunkt i Microsoft Dynamics 365 Business Central.
Men vi er meget mere end IT og forretningssystemer. Vi er en arbejdsplads fyldt med engagerede kolleger, der både er dygtige til det, de laver, og gode til at have det sjovt sammen.
Hos os får du mulighed for at lære af nogle af branchens dygtigste, tage ansvar fra starten og udvikle dig i en virksomhed, hvor der er plads til både ambitioner, nye idéer og et godt grin i hverdagen.
Vi tror nemlig på, at det skal være både spændende og sjovt at gå på arbejde!
Skal du være vores nye kollega?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!
Det skal være nemt at søge job hos os. Send dit CV, en kort motiveret ansøgning eller blot 10–15 linjer om dig selv samt din karakterudskrift til [email protected].
Skriv "Studentermedhjælper Økonomi" i emnefeltet.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse er efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg stilling
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Studentermedhjælper til økonomiafdeling
ELBEK & VEJRUP A/S · Østjylland