Studentermedhjælper til Regulatory Affairs (RA)

Epione Medicine ApS

2650 Hvidovre

Lokation
2650 Hvidovre
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
10–20 timer/uge
Opslået
6. november 2026
Ansøgningsfrist
27. november 2026
Kategori
Studentermedhjælp

Om jobbet

Studentermedhjælper til Regulatory Affairs (RA) med interesse for lægemiddelindustrien søges

Vil du gerne have praktisk erfaring med lægemiddelindustrien og få indblik i, hvordan lægemidler bliver godkendt, lanceret og vedligeholdt på markedet? Har du en sundhedsfaglig baggrund og interesse for samspillet mellem lægemidler, lovgivning og sundhedsvæsenet? Så har du muligheden for at bringe din faglighed i spil som vores nye Regulatory Affairs (RA) studentermedhjælper hos Epione Medicine.

Om stillingen

Som Regulatory Affairs studentermedhjælper hos Epione Medicine bliver du en del af arbejdet med at sikre markedsføring og vedligeholdelse af vores lægemidler på det danske marked. Du får indblik i de regulatoriske processer, der ligger bag markedsføring af lægemidler, og bliver involveret i opgaver relateret til både nye produktlanceringer og vedligeholdelse af eksisterende produkter.

Du bliver en del af et engageret QA/RA-team, hvor samarbejde, faglig sparring og en god stemning i hverdagen er i fokus. Du vil arbejde tæt sammen med teamets Regulatory Affairs-koordinatorer og få mulighed for at opbygge praktisk erfaring med regulatorisk arbejde i lægemiddelindustrien.

Stillingen giver gode muligheder for at udvikle dine faglige kompetencer og få en forståelse for lægemidlers regulatoriske livscyklus – fra ansøgning og markedsføring til løbende vedligeholdelse og ændringer.

Dine arbejdsopgaver

Du vil primært assistere vores Regulatory Affairs-koordinator med opgaver såsom

  • Udarbejdelse og klargøring af dokumentation til ansøgninger om markedsføringstilladelser
  • Opsætning, gennemgang og korrekturlæsning af indlægssedler og tekster til pakkemateriale
  • Vedligeholdelse og opdatering af produktdokumentation
  • Assistere med udarbejdelse af materiale til variationsansøgninger
  • Indsamling og gennemgang af regulatorisk dokumentation
  • Support til besvarelse af henvendelser fra myndigheder
  • Diverse administrative opgaver og ad hoc-opgaver inden for Regulatory Affairs

Kvalifikationer

Vi søger en nysgerrig og engageret kollega, der har lyst til at lære mere om lægemiddelindustrien og de regulatoriske processer, der er forbundet med markedsføring af lægemidler. Tidligere erfaring med Regulatory Affairs er ikke et krav – det vigtigste er din interesse for området og lysten til at lære.

Vi forestiller os, at du

  • Er i gang med en videregående sundhedsfaglig uddannelse, f.eks. humanbiologi, biomedicin, folkesundhedsvidenskab, medicin med industriel specialisering eller veterinærmedicin
  • Har interesse for regulatorisk arbejde
  • Er grundig, struktureret og detaljeorienteret
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket over flere opgaver
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Har flair for IT – gerne Word og Adobe
  • Er hjælpsom, mødestabil og bidrager med positiv energi og en løsningsorienteret tilgang

Epione Medicine som arbejdsplads

Du bliver en del af et professionelt, voksende og ambitiøst scale-up-miljø, hvor der er kort vej fra idé til handling. Vi har stort fokus på udvikling, standardisering og optimering af vores processer, og du får mulighed for at tage ansvar, udvikle dine kompetencer og få indblik i en spændende branche.

Epione Medicine blev etableret i 2020 og består i dag af ca. 60 medarbejdere. Vi arbejder for at sikre stabil adgang til medicin i det danske sundhedsvæsen. Vores produkter parallelimporteres fra certificerede grossister i EU-lande og sælges i Danmark under samme betingelser som de originale producenter.

Vores kontor, lager og produktion er beliggende på Avedøre Holme, kun 10 km fra København, med gode parkeringsmuligheder, engagerede kolleger og en god frokostordning.

Vi er en fleksibel arbejdsplads, og i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden vil der blive taget hensyn til undervisning og eksamensperioder.

Praktisk information

  • Arbejdstid: Deltid (ca. 10 timer om ugen). Arbejdstiden tilrettelægges i forhold til dit studie, men timerne lægges inden for normal arbejdstid.
  • Tiltrædelse: Snarest muligt.

Kontakt

Send dit CV og inkluder gerne et par linjer om din motivation for at søge stillingen til [email protected]. For yderligere information er du velkommen til at kontakte Kristina Teslak på +45 22 16 47 18.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist: 2026.11.27

Ansøgninger vurderes løbende, og samtaler afholdes derefter.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Studentermedhjælper til Regulatory Affairs (RA)

Epione Medicine ApS · 2650 Hvidovre