Studiejob: Marketingkoordinator

Cand

Nordjylland

Lokation
Nordjylland
Virksomhed
Cand
Arbejdstid
Studiejob
Opslået
10. oktober 2026
Kategori
Markedsfører

Om jobbet

Vil du arbejde bredt med marketing og sætte dit eget præg på en virksomheds marketingindsats? Så er dette jobbet for dig!

Hvem er Cand?

Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet

Vores samarbejdspartner søger en engageret og initiativrig studerende, der har lyst til at arbejde bredt med marketing og være med til at udvikle virksomhedens markedsføring både i Danmark og internationalt.

Du får en alsidig rolle med mulighed for at arbejde med alt fra sociale medier og branding til hjemmeside, Google Ads og digital markedsføring. Du får samtidig mulighed for at præge stillingens indhold og tage ansvar for egne opgaver.

Dine arbejdsopgaver

  • Udvikling og publicering af indhold til sociale medier.
  • Opdatering og videreudvikling af hjemmeside og digitalt materiale.
  • Arbejde med branding og virksomhedens visuelle udtryk.
  • Google Ads og øvrige digitale marketingaktiviteter.
  • Bidrage til at styrke virksomhedens synlighed på internationale markeder.
  • Identificere nye muligheder for at udvikle virksomhedens marketingindsats.

Din profil

Vi søger en selvstændig og initiativrig studerende, der tør tage ansvar, tænke kreativt og komme med egne idéer. Du behøver ikke være ekspert i alle discipliner, men du skal have lyst til at lære nyt, udfordre eksisterende arbejdsgange og omsætte dine idéer til konkrete initiativer.

Det er vigtigt, at du selv kan se muligheder og drive dine opgaver fremad, samtidig med at du er god til at samarbejde med kolleger og virksomhedens eksterne marketingbureau.

Virksomheden

Du bliver en del af en mindre virksomhed med omkring 10 medarbejdere, beliggende i Aalborg Øst lige ved Aalborg Universitet. Her møder du et uformelt arbejdsmiljø med en god blanding af yngre og mere erfarne kolleger.

Som studentermedhjælper får du en vigtig og ansvarsfuld rolle, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg på marketingindsatsen og være med til at udvikle virksomhedens synlighed både i Danmark og internationalt. Virksomheden ønsker at prioritere marketing endnu højere, og du får derfor gode muligheder for at tage ejerskab over egne opgaver, komme med idéer og se resultaterne af dit arbejde.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Studiejob: Marketingkoordinator

Cand · Nordjylland