Sundhedskonsulent med fokus på fællesskaber og et aktivt hverdagsliv

Lokation
8900 Randers C
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
30 timer/uge
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
19. november 2026
Kategori
Ernæringsekspert

Om jobbet

Vil du være med til at bygge bro fra kommunale sundhedsforløb til fællesskaber i lokalområdet?

Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden i Randers Kommune søger en sundhedskonsulent på 30 timer om ugen, der brænder for at hjælpe borgere videre i lokalområdet efter et sundhedsforløb hos os. Vi vil på den måde bidrage til at borgeren fastholder de gode vaner, finder nye fællesskaber og bliver en del af de lokale tilbud, foreninger og aktiviteter, der kan understøtte et sundt og meningsfuldt hverdagsliv.

Stillingen er en fast stilling, hvor du får en central rolle i at styrke sammenhængen mellem kommunens sundhedstilbud og de muligheder, der findes i lokalområdet. Vi ønsker at støtte borgere, der har svært ved selv at opsøge og indgå i sundhedsfremmende tilbud i deres lokalområde efter endt forløb hos os. På den måde vil vi medvirke til at fastholde de gode og sunde vaner, som borgeren har udviklet i forløb hos os.

Du skal være med til at udvikle og vedligeholde samarbejdet med det lokale foreningsliv og andre relevante aktører, så flere borgere får mulighed for at tage del i de fællesskaber, der findes i deres nærmiljø.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • Understøtte borgere, som har svært ved selv at finde relevante aktiviteter, fællesskaber og tilbud i lokalområdet efter et endt sundhedsforløb
  • Hjælpe borgere med at identificere muligheder, der matcher deres interesser, ressourcer og individuelle behov
  • Motivere og støtte borgere i at tage de første skridt mod deltagelse i foreningsliv, sociale fællesskaber og andre lokale aktiviteter
  • Etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer med foreninger, frivillige organisationer og øvrige lokale aktører
  • Skabe overblik over lokale tilbud og formidle kendskab til de muligheder der findes i lokalområdet
  • Bidrage til udvikling af indsatser, der fremmer borgernes deltagelse
  • Dokumentation og evaluering af indsatsen

Hvem er du

  • Du har en sundhedsfaglig uddannelse på professionsbachelor niveau eller lignende
  • Du brænder for at motivere og arbejde med borgere, som har brug for ekstra støtte
  • Du er udadvendt som person og trives med at komme ud med dit budskab og opdyrke nye og stærke relationer
  • Du trives med at have en udadgående funktion til flere lokalområder og arbejde sammen med mange samarbejdspartnere
  • Du har kompetencer inden for den motiverende samtale eller lignende
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og følge opgaverne til dørs
  • Du har gerne erfaring med frivilligområdet
  • Du har en bred og positiv opfattelse af sundhed

Vi tilbyder

  • Et job med selvstændighed og gode udviklingsmuligheder
  • Faglige og engagerede kolleger
  • Faglig sparring
  • Et udfordrende og meningsfyldt job
  • Et arbejde i gode fysiske rammer med udgangspunkt fra Randers Sundhedscenter
  • En levende og dynamisk arbejdsplads med udgangspunkt i sundhedsfremmende- og forebyggende indsatser
  • Mulighed for indflydelse
  • En arbejdsplads med en uformel og humørfyldt omgangstone
  • Et arbejdsfællesskab, der arbejder for åbenhed, respekt, tillid og ærlighed og hvor alle tager ansvar for egen og andres trivsel

Vi har fokus på høj faglig kvalitet i vores indsatser, og vi møder borgeren og dennes netværk ud fra en helhedsorienteret tilgang. Vi vægter samarbejde og stærke relationer højt både internt og eksternt i kommunen.

Du bliver en del af Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden i Randers Sundhedscenter, som består af 25 medarbejdere. Du bliver tilknyttet Sundhedshøjskolen som består af 4 medarbejdere.

Vi tilbyder en spændende og udviklende stilling med stor frihed til at tilrettelægge din arbejdsdag.

Du skal have kørekort og egen bil til rådighed, så du kan komme rundt i kommunen

Løn og ansættelsesforhold

Dit arbejdssted vil primært være i Randers Sundhedscenter samt en udekørende funktion i de enkelte lokalområder.

Vi tilbyder en fast stilling på 30 timer med tiltrædelse 1. januar 2027.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og efter bestemmelserne for Ny løn.

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfrist: torsdag den 19. november 2026

Samtaler forventes afholdt: torsdag den 26. november 2026

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Charlotte Rose Blomkvist på telefon 30 47 52 04 eller på mail [email protected] eller leder af Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden Rikke Friis-Hundborg på telefon 29 43 40 36 eller på mail [email protected]

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Sundhedskonsulent med fokus på fællesskaber og et aktivt hverdagsliv

Omr SYD Borgerteam frit valg · 8900 Randers C