Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk Center København, afdeling Bornholm, Døgnafsnittet
3700 Bornholm
- Lokation
- 3700 Bornholm
- Virksomhed
- Region Hovedstaden
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 51.754 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 27. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
Hvem er vi?
Døgnafsnittet på Psykiatrisk Afdeling Bornholm består af et lukket/intensivt afsnit normeret til 5 patienter og et åbent afsnit normeret til 12 patienter. På åbent afsnit er en af vores sengestuer øremærket til patientstyret indlæggelse, hvor patienter, i ambulante forløb og med kontrakt, kan indlægge sig selv i afsnittet i 5 dage uden om akutmodtagelsen.
Du bliver en del af en velfungerende personalegruppe, der erfaringsmæssigt spænder vidt. Vi har stor fokus på at arbejde sammen om og med patienten på tværs af fagligheder og hos os kan du altid gå til en kollega og spørge dig til råds eller få sparring, hvis du tumler med en problematik.
Personalegruppen på afsnittet består bl.a. af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, socialrådgiver, recoverymentorer og serviceassistenter.
Psykiatrisk Afdeling Bornholm blev den 1. maj 2025 fusioneret med Psykiatrisk Center København (PCK) og hører derfor organisatorisk under dette center som en matrikel.
Vores fysiske rammer er dog ikke ændret og vi er fortsat en mindre afdeling, hvor der i medarbejdergruppen er plads til stor medindflydelse på implementeringer, initiativer og tiltag.
Du vil desuden få muligheden for at være en del af endnu en spændende udvikling for vores psykiatriske afdeling, idet vi i maj måned har åbnet Bornholms første psykiatriske akutmodtagelse.
Din hverdag hos os
På afsnittet vil du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger.
Du skal indgå som kontaktperson for patienterne. Din kerneopgave bliver relationsarbejde, da det er vigtigt at skabe tillidsfulde relationer til patienter og pårørende. Du skal igangsætte/genoptage og justere sygeplejefaglige handlinger i samarbejde med patienten, mono- og tværfaglige kolleger og evt. pårørende.
Nogle af dine vigtige arbejdsopgaver er
◾ At observere og dokumentere såvel psykiatriske som somatiske symptomer og handlinger.
◾ At arbejde med kognitive miljøterapeutiske principper med fokus på opretholdelse af dagstruktur, kriseplaner, patientplaner, medicinadministration samt psykiatrisk sygepleje med det hele menneske i fokus.
◾ At arbejde ud fra principperne i Safewards, med beroligende metoder, deeskalering og low arousal, da vi har forebyggelse af tvang i højsædet. Vi har vedligeholdelsesinstruktører, der giver dig undervisning, sparring og støtte i forhold til dette.
◾ At arbejde ud fra en recovery-orienteret tilgang med fokus på håb og drømme. Dette i samarbejde med vores recoverymentorer.
◾ At deltage aktivt i oplæring af vores social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende. Det er vigtigt for os, at de får nogle gode og lærerige forløb på afsnittet.
Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, du kan både være nyuddannet eller have erfaring. Du fungerer godt i teams og er samtidig i stand til at tage selvstændigt ansvar og initiativ.
Derudover kan du se dig selv i følgende
◾ Du ønsker at dygtiggøre dig indenfor psykiatrisk sygepleje . Du reflekterer over egen praksis og tager initiativ til egen læring, og du tager medansvar for sygeplejefaglighed, samarbejde og trivsel.
◾ Du kan tilpasse dig en uforudsigelig hverdag. Vi ved ikke, hvornår vores patienter ankommer, eller hvor komplekse deres patientforløb er. Det er derfor af og til nødvendigt at skifte arbejdstempo i løbet af meget kort tid.
◾ Du er god til at skabe relationer. Kerneopgaven er relationsarbejde. Flere af vores patienter har været her før, og der er derfor mulighed for at skabe en dybere relation. Du skal kunne kommunikere respektfuldt med vores patienter med fokus på deres individuelle behov i et behandlingsforløb.
Vi tilbyder
Her er et udpluk af hvad vi tilbyder
◾ Plads til at være ny. Du får en mentor, som er klar til at tage imod dig og støtte dig gennem de første 6 måneder på afsnittet. I de første tre uger, vil du være udenfor normeringen og der vil være sammensat et introduktionsprogram, der passer til dine behov.
◾ Focus på din kompetenceudvikling. Hvis du er ny i psykiatrien, får du: kursus i ”Forebyggelse og håndtering af konflikter” samt kurset ”Godt på vej i psykiatrien.” Disse kurser er med til at øge dine kompetencer i forhold til det at være ny i psykiatrien. Der vil i forbindelse med disse kurser være rejser til Sjælland. På centeret er der månedlig undervisning i konflikthåndtering.
◾ Tværfaglighed og plads til reflektion . Du bliver en del af en personalegruppe, der vægter tid til refleksion højt og arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder. Der er fastlagte tidspunkter for supervision af ekstern supervisor og årlige tværfaglige team dage, hvor vi mødes på tværs af vagtlag.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i blandede vagter og som udgangspunkt har du weekendvagt hver 2. weekend med 8 timers vagter.
Stillingen er ledig fra 1. januar 2027 eller snarest herefter.
Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1
Som social- og sundhedsassistent ansættes du i henhold til overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1
Nysgerrig? Giv et kald eller kom og besøg os!
Har du spørgsmål eller har du lyst til at møde dine måske kommende kolleger og få en rundvisning på afsnittet, så byder vi meget gerne på en kop kaffe.
Kontakt oversygeplejerske Helle Kofod Hansen på mail: [email protected]
Søg stillingen via linket her på siden, senest den 15. november 2026.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbevis via linket på siden.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 23.11.26.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Sundhedsfaglig konsulent (sygeplejerske) til udviklingsprojekt på Thorupgården (tidsbegrænset projektstilling)Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Stedfortræder for oversygeplejersken, P1 SvendborgRegion Syddanmark · Svendborg, SvendborgSe og ansøg
- Sygeplejerske med lyst til natarbejde søges til Glostrups åbne ungdomspsykiatriske afsnit B206Region Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Sygeplejerske med solid erfaring og gerne specialuddannelse søges til fast stilling i Klinik for depression, mani og ældrepsykiatri, Hospitalsenhed MidtRegion Midtjylland · Silkeborg, SilkeborgSe og ansøg
- Sygeplejerske søges til delestilling i Visitationsenheden (GENOPSLAG)Region Syddanmark · Esbjerg, EsbjergSe og ansøg
- Kombineret stilling som hydrocephalus- og ambulatoriesygeplejerske i Afdeling for Hjerne- og NervekirurgiRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Projektsygeplejerske til Klinisk Forskningsenhed for ny medicin til børn og unge RigshospitaletRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk sengeafsnit på Regionshospitalet Horsens - genopslagRegion Midtjylland · Horsens, HorsensSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Lærer til afdeling B på Frederiksodde Skole (Specialskole)Fredericia Kommune · Fredericia, FredericiaSe og ansøg
- Industri-/Marineelektriker til spændende opgaver i HirtshalsJobTeam A/SSe og ansøg
- Vil du være med til at udvikle kvaliteten af fremtidens borgernære sygepleje?Hvidovre Kommune · Hvidovre, HvidovreSe og ansøg
- Koordinator til HR og Gældsstyrelsens hovedsædeSkatteforvaltningen · Middelfart, MiddelfartSe og ansøg
- Skoleleder til Ørestad SkoleKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- DevOps / Platform Engineer — Pålidelighed, Ydelse & DriftsansvarClerk.io · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Cyberdivisionens Infrastruktur søger en dygtig medarbejder til sektionen for Infrastruktursystemer i HvidovreSvanemøllens Kaserne · Hvidovre, HvidovreSe og ansøg
- Industritekniker til CNC-bearbejdning i VordingborgPowerMatch ApS · Vordingborg, VordingborgSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk Center København, afdeling Bornholm, Døgnafsnittet
Region Hovedstaden · 3700 Bornholm