Sygeplejerske med interesse for at gøre en forskel for mennesker i det psykiatriske speciale, Hospitalsenhed Midt
8800 Viborg
- Lokation
- 8800 Viborg
- Virksomhed
- Region Midtjylland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 51.754 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 4. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 1. december 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
Vil du gøre en forskel for mennesker med komplekse psykiatriske problemstillinger? Hos os bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor faglighed, udvikling og gode patientrelationer går hånd i hånd.
Ønsker du et meningsfuldt arbejdsliv hvor du kan udnytte dine sygeplejefaglige kompetencer i et tværfagligt fællesskab til gavn for de psykiatriske patienter? Hos psykiatrisk afsnit 4 får du mulighed for at arbejde tværfagligt og tværsektorielt i både akutte og længerevarende forløb for patienter med psykoselidelser. Herudover har vi subspeciale i dobbeltdiagnose behandling, dom til behandling og surrogatvaretægstfængslet, hvorfor det samspil der er imellem kollegaerne og det tværsektorielle samarbejde er væsentlig, for at lykkes med de gode sammenhængende forløb.
Vi søger lige nu sygeplejersker til 2 fast stillinger på 37 timer til 1. januar 2027 eller efter aftale. Vi er i gang med en større omorganisering og skal i den forbindelse opnormere. Omorganiseringen ændrer ikke på vores målgruppe eller speciale, men betyder, at alle stamafsnit fremover skal modtage deres målgruppe af patienter i eget afsnit. Samtidig er vi i gang med en integration med somatikken for at sikre bedre behandling af psykiatriske patienter med somatiske komorbiditeter.
Psykiatrisk erfaring er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde sygeplejefagligt, er engageret og nysgerrig på mennesker. Vi arbejder i afsnittet aktivt med løbende kompetenceudvikling og reflektere dagligt tværfagligt om etiske eller faglige dilemmaer.
Har du lyst til at møde os og høre mere om stillingen, så tøv ikke med at kontakte os!
Hvem er vi?
På psykiatrisk afsnit 4 er vi specialiseret i observation, udredning og behandling primært af skizofreni og akutte psykoser. Vores subspeciale er dobbeltdiagnosebehandling og dom til behandling samt surrogatvaretægstfængslet. På afsnittet har vi plads til 14 patienter fra 18 år og derover. Man møder mennesker med komplekse problemstillinger, som kræver en individuel tilgang, hvor din kreativitet bliver udfordret og skæve løsninger kan være vejen frem.
Vi arbejder både med korte patientforløb, hvor relationen skal etableres hurtigt, men også længere forløb. Hos os vil du møde patienter fra alle sociale lag og med alle former for problemstillinger.
Hvem er du?
Vi ønsker, at du kan bevare overblikket i akutte situationer. Kan deltage aktivt og fagligt i alarmsituationer. Du kan arbejde målrettet og struktureret. Har flair for kreativ og nytænkning tilgange til patienterne. Du er nysgerrig og respektfuld overfor andre mennesker. Du er fagligt engageret og interesseret i at bidrage til afdelingens udvikling.
Gode kollegaer gør forskellen
Vi er en sammensat personalegruppe med forskellig faglig baggrund og uddannelse - både nyuddannede og erfarne kollegaer. Vi hilser nye kollegaer med anden erfaring end fra psykiatri velkommen. Vi tror på, at vores forskellige fagligheder og erfaring giver et godt samarbejde, når vi tværfagligt løser forskellige udfordringer. Ved fælles refleksion finder vi frem til en individuel vej for patienten og hos os, er du aldrig alene med en svær beslutning.
Vi klæder dig på til jobbet
Vi har et oplæringsforløb, hvor du bliver sat grundig ind i arbejdet på afsnittet. Der vil være op til fire ugers sidemandsoplæring og mentorordning. I de første fire uger vil du være en ekstra kollega, så vi har tid til at sætte dig ordentligt ind i arbejdsopgaverne. Der vil blive planlagt kurser i kommunikativ deeskalering, konflikthåndteringskursus, psykopatologi og introduktionskursus til organisationen. Herudover psykiatri kørekort. Vi prioriterer i afsnittet muligheden for personlig kompetenceudvikling.
Mulighed for videreuddannelse
Der er mulighed for på sigt at kunne søge om at starte på fx specialuddannelsen, dog skal nedenstående adgangsbetingelser være opfyldt (haves de ikke fra start, kan de opnås hos os):
- Bestået dansk eller udenlandsk sygeplejerskeeksamen på bachelorniveau eller anden dansk eller udenlandsk sygeplejeeksamen samt videnskabsteori og – metode på diplomniveau eller tilsvarende
- Dansk autorisation som sygeplejerske
- Mindst 2 års klinisk erfaring fra fuldtidsansættelse inden for psykiatrisk sygepleje
- Aftale med arbejdsgiveren om 1,5-årig videreuddannelse
Generelt har vi meget fokus på opkvalificering af vores medarbejder og går i dialog herom.
Patientinddragelse
Patientinddragelse er vigtigt for os, og vi har derfor spurgt vores patienter, hvad de værdsætter i mødet med deres kontaktperson. For dem er det vigtigt, at du kan rumme deres lidelse, lytte og indgyde håb om en positiv ændring i deres vej videre i livet.
Fleksibel vagtplan
Vi benytter MIN PLAN for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Aktuelt kan der ønskes at arbejde hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 3. weekend i 12 timers vagter. Men vi arbejder i organisationen aktuelt med at nedbringe vagtarbejdet i sengeafsnit på sigt. Du vil til ansættelsessamtalen blive bedt om at ønske min. to vagtlag og her have mulighed for at ønske enten hver anden weekend eller hver tredje weekend. Ved hjælp af MIN PLAN har du mulighed for at få indflydelse på din egen vagtplan, således at arbejds- og familieliv er i balance for dig.
Hverdagen på psykiatrisk afsnit 4 skrevet af medarbejdere
På en typisk dag i vores afd. vil du være kontaktperson for 3-4 patienter. Der kan være stuegangssamtaler eller mere uformelt socialt samvær, hvor du som kontaktperson arbejder med psykoedukation og Safeward i et trygt miljø.
Du vil stå for medicinadministration samt støtte dine patienter med mestring af deres specifikke problemstillinger. Vi benytter forskellige tryghedsskabende metoder f.eks. NADA og vores ”Calm Down-box” med non-farmakologiske tiltag. Vi har fokus på individuelle handlingsplaner, som udarbejdes i samarbejde med patienten.
Vil du vide mere
Er du interesseret i jobbet eller ønsker at høre yderligere så tøv ikke med at kontakte oversygeplejerske Anne Sofie Andersen på tlf. 22418189 eller mail [email protected]
Der vil også være mulighed for at aftale et besøg, hvis du kunne have lyst til at se afdelingen og mærke stemningen blandt medarbejderne. Læse mere om psykiatrisk-afsnit 4
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, fremsendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest den 1. december 2026. Ansøgninger vil blive vurderet løbende og ansættelsessamtalen ligeledes løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Psykiatri.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Sygeplejersker søges - nu har du chancen for at få et alsidigt og spændende job med patienten i fokus og et skønt kollegafællesskab i Urinvejskirurgisk Afdeling, AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Vil du arbejde med relationer? Bliv sygeplejerske i vores Retspsykiatriske Opsøgende TeamRegion Hovedstaden · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Vi søger en primærbehandler i OPUS Amager! Her får du mulighed for at blive en del af et specialiseret behandlingstilbud til unge voksne med psykoselidelser, og for at blive en del af et fantastisk team!Region Hovedstaden · Købenahvn, KøbenahvnSe og ansøg
- PSYKIATRI - Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til 1- årigt barselsvikariat i Subakut Team i Psykiatrisk Klinik Randers fra 1. januar 2027Region Midtjylland · Randers, RandersSe og ansøg
- Tværsektoriel koordinator, LungesygdommeRegion Syddanmark · Esbjerg, EsbjergSe og ansøg
- Urinvejskirurgisk Sengeafsnit på Vejle Sygehus opruster vagtlaget og tilbyder en alsidig arbejdsuge. Vi søger 2 sygeplejersker i faste stillinger.Region Syddanmark · Vejle, VejleSe og ansøg
- Projektsygeplejerske til Klinisk Forskningsenhed (KFE)Region Hovedstaden · Herlev, HerlevSe og ansøg
- Sygeplejerske søges til Sundheds og omsorgspladser Vejle, Nær Sundhed, Sygehus LillebæltRegion Syddanmark · Vejle, VejleSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Hydrema Group i Støvring søger tekniker til produkt supportHVIID & LARSEN ApS · Støvring, StøvringSe og ansøg
- Social- og sundhedshjælper til Øst Hjemme- og Sygepleje – vær med til at forme fremtidens ældreplejeFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
- Pædagogisk assistentelev til Ærø kommuneÆrø Kommune · Ærø Kommune, Ærø KommuneSe og ansøg
- Social- og Sundhedsassistent til Øst Hjemme- og Sygepleje i aftenvagtFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
- Barselsvikar til Børnehuset UniversetEgedal Kommune · Ølstykke, ØlstykkeSe og ansøg
- Stilling som personale- og lønkonsulentGlostrup Kommune · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Konsulent med erfaring fra ældreområdet til Sekretariat for Social og SundhedFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
- IPS-konsulent til UngeSporet – mod job og uddannelseBrønderslev Kommune · Brønderslev, BrønderslevSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sygeplejerske med interesse for at gøre en forskel for mennesker i det psykiatriske speciale, Hospitalsenhed Midt
Region Midtjylland · 8800 Viborg