Sygeplejerske søges til Mergeltoften

Lokation
2990 Nivå
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
19. oktober 2026
Ansøgningsfrist
22. november 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Sygeplejerske søges til Pleje- og Aktivitetscenter Mergeltoften

Yder du sygepleje med både hjertet og hjernen?

Elsker du dyr, børn og hjemlige omgivelser? Så har vi jobbet, du leder efter.

Vi er på udkig efter en dygtig, fagligt stærk og selvstændig sygeplejerske til vores leve-bo-miljøer.

Det er vigtigt, at du har hjertet på rette sted, og at du kan se meningen i, at vi på Mergeltoften altid har beboeren i centrum.

Du skal have engagement, kunne lide at gå forrest og se det som en gave at have indflydelse på egne arbejdsopgaver inden for de givne rammer. Du skal være tovholder for de dygtige social- og sundhedsassistenter i relation til sygeplejen og tage del i ansvaret for den samlede sygeplejefaglige indsats på Mergeltoften.

Som sygeplejerske på Mergeltoften vil dine opgaver være en god blanding af udvikling af sygeplejen og praksisnær sygepleje. Du vil sammen med dine kolleger planlægge og udføre sygeplejen omkring vores beboere.

Kompleksiteten på området er stigende, og du vil sammen med din sygeplejefaglige kollega bidrage til at løse opgaverne i tæt samarbejde med resten af medarbejdergruppen i plejeboligerne.

Vi vægter ærlighed, ordentlighed og åbenhed højt i vores samarbejde.

Vi er et Eden Alternative-registreret pleje- og aktivitetscenter . Det betyder, at vi sammen arbejder for at bekæmpe ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Vi arbejder målrettet sammen med beboerne om at skabe stjernestunder og livskvalitet med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. Du tør udfordre vanetænkning og bidrage med nye perspektiver, når vi sammen skaber det bedst mulige liv for vores beboere. Alle bidrager til det gode liv og trivslen for vores beboere.

Pleje- og Aktivitetscenter Mergeltoften ligger i Nivå, blot fem minutters gang fra Kystbanen. Her bor 50 beboere fordelt på otte små huse indrettet som leve-bo-miljøer. Vi har tre huskatte og flere fugle, og vi elsker, når medarbejdere har deres hunde eller børn med på arbejde.

Som udgangspunkt er arbejdstiden 37 timer ugentligt og primært i dagvagt på hverdage. Sygeplejerskerne planlægger arbejdstiden i samarbejde med gruppelederen. Der kan være dage, hvor det giver mening at møde ind kl. 07.00 til overlevering fra nattevagten eller blive lidt længere om eftermiddagen for at understøtte aftenvagten.

Som følge af den nye ældrelov og arbejdet med helhedspleje vil der være weekendvagter 4-5 gange årligt, hvor du indgår i en fælles sygeplejerskeordning og dækker kommunens seks plejehjem på tilkald. Derudover forventes det, at du dækker én til to helligdage om året. Ordningen og de nærmere rammer uddybes ved ansættelsessamtalen.

Er du blevet nysgerrig, kan du læse mere om os og se vores flotte tilsynsrapporter på Plejehjemsoversigten.

Som ny medarbejder tilbyder vi en grundig introduktion, gode kolleger og et stærkt arbejdsfællesskab. Vi har et godt arbejdsmiljø, som vi værner meget om.

Du er også meget velkommen til at kontakte afdelingsleder René Nielsen ( 2018 7353), Peter Nors (4138 6598) eller Silke Nørgaard (2115 8126) for yderligere oplysninger. Du er også velkommen forbi til en kop kaffe.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Sygeplejerske søges til Mergeltoften

Møllevejen Behandling · 2990 Nivå