Sygeplejerske søges til OPUS-huset på Psykiatrisk Center Glostrup!
2605 Brøndby
- Lokation
- 2605 Brøndby
- Virksomhed
- Region Hovedstaden
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 51.754 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 5. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 19. november 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
Søger du nye udfordringer, hvor tværfagligt samarbejde er i fokus? - Og vil du være en del af et fællesskab, hvor vi gør en forskel for unge med en psykose eller psykoselignende symptomer?
Så skal du læse med her!
Din rolle og dine arbejdsopgaver
Som sygeplejerske får du en hel central rolle i det tværfaglige samarbejde. Du bliver kontaktperson for gruppe af teamets patienter og deres pårørende. En del af dit arbejde som kontaktperson er i høj grad samtalebåret og relations baseret.
I behandlingen lægges der stor vægt på inddragelse og et tæt samarbejde med pårørende, både i form af individuelle familiesamtaler, psykoedukation og tilbud om deltagelse i flerfamiliegruppe. Det er derfor en vigtig del af dit arbejde at have en koordinerende torveholderfunktion med de forskellige samarbejdspartnere.
Dine opgaver som sygeplejerske vil bl.a. være
- Anvende kognitive adfærdsterapeutiske metoder i behandlingsarbejdet.
- Sammen med en kollega skal du være gruppeleder i én eller to behandlingsgrupper.
- Varetage medicindispensering og sparring omkring medicin til tværfaglige kollegaer.
- Undervise patienter og pårørende.
Hvad er OPUS? – Et læringsmiljø for både erfarne og nye sygeplejersker
OPUS er et 2-årigt intensivt behandlingstilbud for unge i alderen 18-35 år debuteret med psykose indenfor F.2 området. I OPUS er kontaktpersonfunktionen det bærende element i behandlingsrelationen. Her arbejdes der med kognitive adfærdsterapeutiske principper som en del af samarbejdet med patienten kombineret med medicin og andre relevante psykosociale tiltag, samt har en ud kørende og opsøgende funktion.
Du indgår i et kompetent tværfagligt team bestående af overlæge, sekretær, psykologer, sygeplejersker, recovery mentor, socialrådgivere, og ergoterapeuter. Vi er en del af et OPUS hus bestående af tre teams, som alle har samme ledelse. Det giver en hel unik mulighed for inspirerende mono- og tværfagligt samarbejde og sparring på tværs i huset.
Hvad tilbyder vi?
- Spændende udfordringer, som vil appellere til din faglighed og kreativitet som sygeplejerske. Du bliver en del af et dynamisk team, hvor faglig udvikling og udveksling driver det daglige arbejde.
- Trygheden til at udtrykke faglig tvivl og blive klogere i fællesskab er helt central. Her er et godt arbejdsmiljø og vi har en uhøjtidelig og venskabelig omgangsform. Vi har fælles faglige og sociale arrangementer for medarbejderne i huset.
- Et personligt tilrettelagt intro-forløb: Du får grundig introduktion tilpasset dine behov, så du kommer godt fra start.
- Fokus på din udvikling – Vi har fast ugentlig konference, supervision og løbende undervisningstilbud for alle OPUS-teams i Regionen.
- Engagerede og aktive kolleger , der altid er der for at give en hjælpende hånd. Der bliver rig mulighed for faglig inspiration, sparring og samarbejde
Hvad er vores forventninger til dig?
Du har psykiatrisk erfaring, gerne ambulant, samt erfaring med målgruppen.
Desuden forventer vi, at du kan sætte flueben ved følgende
- Du har lyst til at indgå i et engageret team med højt fagligt niveau. – og du har fokus på egen monofaglighed i det tværfaglige samarbejde.
- Du er empatisk og har gode samarbejdsevner.
- Du har lyst til at indgå i en faglig rolle, hvor relations arbejdet og nærvær med patienten er et centralt element.
- Du er god til at bevare overblikket og prioritere opgaverne.
- Er interesseret i specialet og ansvarsbevidst.
- Du har en fleksibel indstilling og tager aktivt del i nye løsninger/arbejdsopgaver.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling. Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område med lønindplacering som sygeplejerske. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Du ansættes i blandede vagter med primært dagvagter.
Som nyansat sygeplejerske bliver du knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger.
OPUS PC Glostrup ligger på H. J. Holstvej 3 2605 Brøndby, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup og Amager og Hvidovre hospital.
Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning senest den 19. november 2026 . Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning.
Der indkaldes løbende til samtaler.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at besøge os og møde dine kommende kolleger er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Nicolaj Christiansen på tlf. 21 17 79 48
Vi glæder os til at invitere en ny kollega ind i vores fællesskab.
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Erfaren, nyuddannet eller kommende sygeplejerske – på A1 i Retspsykiatrien på PC Sankt Hans, skaber vi stillingen, til det du kan!Region Hovedstaden · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Sygeplejerske søges til lægepraksisNørrebro Lægeklinik v/Najah Azaquoun · København N, København NSe og ansøg
- Sygeplejerske til Hjertemedicinsk Sengeafsnit på Slagelse SygehusRegion Sjælland · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- Faglig velfunderet aftensygeplejerskeOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Unik og sjælden sygeplejerskestilling i Lipidambulatorium med tværgående funktion iRegion Nordjylland · Gistrup, GistrupSe og ansøg
- Vil du være med til at udvikle fremtidens demensfaglige praksis? Bliv kvalitets- og udviklingssygeplejerske på Højdevang Sogns PlejehjemKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Vi søger 3 sygeplejersker til Døgnrehabilitering, Hammel under Regionshospitalet Hammel NeurocenterRegion Midtjylland · Hammel, HammelSe og ansøg
- Sygeplejerske til barselsvikariat i udekørende team på Kildemarkscentret, Distrikt SydøstNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sygeplejerske søges til OPUS-huset på Psykiatrisk Center Glostrup!
Region Hovedstaden · 2605 Brøndby