Sygeplejerske til Klynge Midt – Knebel

Syddjurs Kommune

8420 Knebel

Lokation
8420 Knebel
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
22. november 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Græsset er sjældent grønnere andre steder, men lige her mener vi faktisk det er tilfældet! Hvis du vægter høj trivsel, faglige specialopgaver og højt til loftet – så kommer du til at elske os.

Kan du se dig selv i et team, hvor vi vægter work – life balance, og hele tiden har fokus på fleksibilitet og trivsel? Og kan du lide stærk faglig sparring og kollegaer, der både støtter, udfordrer og udvikler hinanden? Trives du i et miljø, hvor der er plads til både grin, fordybelse og specialiserede sygeplejeopgaver? Så læs videre.

Hos os bliver du en del af en sygepleje i udvikling, hvor relationer, kontinuitet og borgernes selvbestemmelse er fundamentet. Sygeplejen spiller en central rolle, og du arbejder i tværfaglige, selvstyrende teams sammen med social- og sundhedspersonale, visitator og terapeut. Kulturen er præget af faglig nysgerrighed, sparring og højt til loftet. Du skal vide, at vi scorer højt på teamtrivsel og på samarbejde med leder. Det gør vi fordi vi bliver set og hørt; og vi er gode til at tage imod kollegaer og give dem god tid til at lande i teamet.

Du bliver forløbsansvarlig og følger borgerne tæt – fra første vurdering til den samlede indsats. Vi prioriterer samarbejde, realistisk planlægning og et bæredygtigt tempo, så du kan skabe kvalitet, tryghed og sammenhæng i praksis. Dokumentation foregår i Cura, og du arbejder med elektronisk medicinhåndtering og digital planlægning, der understøtter din faglighed. Din arbejdsdag foregår i kommunal bil i de smukkeste omgivelser i og omkring Mols Bjerge.

Et stærkt sygeplejefagligt miljø

Vi prioriterer bl.a den faglige udvikling gennem

  • Monofaglige sygeplejemøder hver 14. dag i vores eget team
  • Månedlige sygeplejegruppe møder på tværs af vores klynge.
  • Kvartalsmøder med sygeplejersker fra hele kommunen
  • Sparring med specialister inden for bl.a. palliation, sår, demens og psykiatri
  • Individuelt skræddersyet introduktionsforløb med vores egen interne kvalitetsansvarlige sygeplejerske
  • Her er sparring en naturlig del af hverdagen.

Vi ved, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen. Derfor tilbyder vi

  • Meget fleksibel vagtplan
  • Fleksibelt indmødetidspunkt
  • 37 timer eller timetal efter aftale
  • Dagvagt med weekend hver 4. uge

Vi planlægger med respekt for din work-life balance – og finder løsninger, der fungerer i praksis.

Vi søger dig, der…

  • Har faglig stolthed og trives med både selvstændighed og fælles ansvar
  • Bidrager til en nysgerrig, støttende og humoristisk kultur
  • Ser sparring som en naturlig del af høj faglig kvalitet
  • Er refleksiv, struktureret og klar til at udvikle sygeplejen sammen med os
  • Vil være en aktiv del af et tværfagligt, selvstyrende team
  • Har gyldigt kørekort

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig – og fortælle mere om, hvordan det er at være en del af vores fantastiske borgerteam her i det smukke Syddjurs.

Mødested: Primært Lyngevej 3, 8420 Knebel, men du kan principielt møde ind på en af de øvrige lokationer i Syddjurs Kommune og starte dagen herfra.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Ansøgning og kontakt

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte

Teamleder Jesper Haulrik

Telefon: 24 27 49 89

Mail: [email protected]

Hvis du har lyst, giver jeg gerne en kop kaffe, så du kan hilse på mig og høre mere om hverdagen, opgaverne og teamet, inden du sender din ansøgning.

Ansættelsessamtaler holdes løbende.

Ansøgningsfrist onsdag d. 22. november 2026

Opstart: 1. januar 2027 eller efter aftale

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.

Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler , Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling.

Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her

Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag .

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Sygeplejerske til Klynge Midt – Knebel

Syddjurs Kommune · 8420 Knebel