Systemadministratorer til Intune/MECM-drift i Statens It

Lokation
Remote
Virksomhed
Statens It
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
19. oktober 2026
Ansøgningsfrist
2. november 2026
Kategori
IKT-systemadministrator

Om jobbet

Vil du være med til at drive statens klientplatform mod skyen? I Statens It får du ansvaret for at skabe, og drive moderne cloud-løsninger, der understøtter 60.000 brugere på tværs af ministerområderne.

Om stillingen Som systemadministrator i teamet SIA Software bliver du en del af driften og udviklingen af den danske stats klientplatform. Du får en rolle i overgangen fra on-prem drift til en fremtidig Intune-platform, hvor du er med til at sikre, at software og sikkerhedsopdateringer rulles effektivt ud.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at

  • Håndtere softwaredistribution, herunder pakning af applikationer og vedligeholdelse
  • Sikre statens it-sikkerhed gennem proaktiv patchning og håndtering af sårbarheder
  • Drive og optimere den fremtidige Intune-platform og sikre et gnidningsfrit samspil med on-prem drift
  • Løse komplekse incidents og udføre fejlfinding på Windows-klientplatformen
  • Bidrage til optimering af klientmiljøet for kunder i Danmark og i udlandet.

Om dig Vi leder efter en kollega, der trives i spændingsfeltet mellem stabil drift og teknologisk udvikling, og som har lyst til at bidrage til statens digitale fundament.

For at lykkes i jobbet ser vi især efter dig, der

  • Har erfaring med administration af Intune, Microsoft 365 og Microsoft Configuration Manager (MECM) - eller en stærk teknisk baggrund, der gør dig i stand til hurtigt at lære værktøjerne - samt erfaring med Windows 11 og kendskab til Mac og open source.
  • Har arbejdet med automatisering og scripting, for eksempel via PowerShell, for at effektivisere driftsprocesser
  • Har interesse for it-sikkerhed og erfaring med sårbarhedshåndtering og patchning
  • Trives med at analysere komplekse problemstillinger og finde holdbare løsninger
  • Har lyst til at samarbejde med mange forskellige mennesker og kan formidle teknisk viden, så andre kan være med.
  • Har erfaring med ITIL eller arbejdet i miljøer med Service Management-systemer

Om os Du bliver en del af SIA Software, hvor du møder 16 skarpe og imødekommende kolleger, der værdsætter faglig sparring og et godt sammenhold. Vi er kendt for en kultur, hvor vi hjælper hinanden og har plads til både fordybelse og fælles problemløsning. Organisatorisk er vi en del af Center for Services, hvor vi i alt er ca. 180 medarbejdere.

Statens It drifter systemer for over 60.000 brugere på 21 ministerområder. Vi benytter en standardiseret klientplatform, hvor brugerne har adgang til en række fælles services og deres fagsystemer.

Statens It er med til at skabe fundamentet for en fortsat digitalisering af staten. Det er vores mål at tiltrække og fastholde dygtige it-medarbejdere og tilbyde en attraktiv it-arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling og specialisering.

Vores fokus er at samle driften af mange ministeriers it og høste stordriftsfordelene ved at sammenlægge og standardisere systemer. Hovedopgaverne omfatter drift, support, udvikling og harmonisering af it i staten.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Arbejdsstedet er enten Ballerup eller Aarhus.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte systemadministrator Jacob Bang på tlf. 7231 1186 eller teamleder Anders Friis Jakobsen på tlf. 7231 0887.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 2. november 2026.

Vi forventer at holde samtaler løbende og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen senest den 1. januar 2027.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Systemadministratorer til Intune/MECM-drift i Statens It

Statens It · Remote