Tæt på legen, stærk i fagligheden – er du Solsikkens nye pædagog eller pædagogiske assistent?
4532 Gislinge
- Lokation
- 4532 Gislinge
- Virksomhed
- Holbæk Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 44.659 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 9. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. november 2026
- Kategori
- Børnehavepædagog
Om jobbet
Er du klar til at følge børnenes nysgerrighed, give legen liv og bringe dine pædagogiske idéer i spil? I Børnehuset Solsikken i Gislinge søger vi en pædagog til 37 timer til børnehaven, som vil være med dér, hvor hverdagen sker – midt i legen, i de trygge relationer og i de små øjeblikke, der gør en stor forskel. Her er plads til både faglig fordybelse, nye idéer og et godt grin med kollegerne. Vi er et hus i bevægelse, og vi vil gerne have dig med.
Hvem er vi? Solsikken er en integreret institution og en del af Dagtilbud Katrinedal, som består af 8 institutioner og dagplejen. I området har vi et stort fokus på sammen at gøre det, der giver mening. Bl.a. pædagogiske workshops for personale, og kultur- og lærings festival med fokus på børnene.
Solsikken er placeret midt i Gislinge by, og vi er ca. 110 børn fordelt på både børnehave og vuggestue.
En hverdag med tydelige rammer og plads til fordybelse I børnehaven har vi siden august 2025 arbejdet med en funktionsopdelt struktur. De traditionelle stuer er erstattet af tydelige læringsmiljøer med plads til blandt andet krea, købmandsleg, konstruktionslege og motoriske aktiviteter. Her følger vi børnenes nysgerrighed og bringer vores forskellige faglige styrker i spil. I ydertimerne er børnehaven åben og fleksibel, så børnene i høj grad selv kan vælge, hvad og hvem de vil lege og fordybe sig med.
Tydelige, visuelle rammer hjælper børnene med at finde ro og overblik i hverdagen. Vi spiser i små, relationsnære grupper, hvor der er plads til fordybelse og gode samtaler.
Som medarbejder bliver du en del af et team, der sammen planlægger månedens tema og tilrettelægger pædagogiske aktiviteter i små børnegrupper. Det giver mulighed for at være tæt på børnene, følge deres initiativer og skabe tid til fordybelse. Strukturen danner rammen om en hverdag, hvor både børn og voksne kan bringe deres kompetencer i spil.
I Børnehuset Solsikken prioriterer vi den gode overgang fra dagtilbud til skole, og vi mener, at et stærkt fundament skabes gennem selvstændighed, sociale kompetencer og relationel tryghed – ikke gennem et tidlig fokus på tal og bogstaver. For os er det vigtigt, at børnene udvikler modet til at prøve selv, evnen til at være en god ven og trygheden ved at kunne kalde på en voksen, når de har brug for det. Vi værner om, at børn skal have lov til at være børn så længe som muligt, og vi skaber rammer, hvor deres nysgerrighed, leg og naturlige udvikling får lov at blomstre før skolestart.
Forældresamarbejdet er en helt central del af vores arbejde – vi prioriterer en tæt, respektfuld og åben dialog, hvor forældrene ses som vigtige samarbejdspartnere omkring det enkelte barn. Ledelsen er tydeligt til stede fra første opstartsmøde, hvor vi sikrer en god introduktion, tryghed i overgangen og en stærk relation til både børn og forældre fra allerførste dag.
ICDP er en naturlig del af vores pædagogiske fundament. I Holbæk Kommune skal alle medarbejdere have en ICDP-uddannelse. Har du ikke allerede uddannelsen, får du den tilbudt som en del af din ansættelse hos os.
Vi tilbyder en stilling Vi tilbyder en pædagogstilling på 37 timer, hvor du bliver en del af børnenes hverdag og får mulighed for at bringe din faglighed, nysgerrighed og dine idéer i spil. I Solsikken er der plads til at arbejde selvstændigt og sætte dit eget præg på dagens indhold med afsæt i børnenes behov og interesser. Sammen med dine kolleger skaber du trygge relationer og læringsmiljøer med plads til leg, nærvær og fordybelse.
Som pædagog er du tæt på børnene i legen, i aktiviteterne og i hverdagens små og store øjeblikke. Du er med til at planlægge, gennemføre og evaluere det pædagogiske arbejde med blik for børnenes perspektiver og deltagelsesmuligheder. Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi deler observationer, er nysgerrige på hinandens praksis og sammen udvikler vores arbejde med børnene.
Hos os ligger teammøderne i arbejdstiden. Det sikrer tid til sammen at reflektere og arbejde med læreplanstemaerne samt tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der er tilpasset børnenes behov, interesser og udvikling.
I Solsikken går du som følge hos en fast kollega de første 14 dage. På den måde får du en tryg opstart og tid til at lære husets rytmer og rutiner at kende, inden du skal stå på egne ben.
Vi forventer
- At du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
- At du trives i en struktureret hverdag, hvor børneperspektivet er det vigtigste fokus
- At du trives i en hverdag, hvor humor er en naturlig del af kulturen
- At du værner om et positivt og trygt arbejdsmiljø, og ved, hvor vigtigt det er for både trivsel og kvalitet
- At du har lyst til at være en del af børnenes leg og klar til at gå foran og vise vejen
Har du fået lyst til at vide mere, eller er du nysgerrig på, om Solsikken kunne være det rette sted for dig, er du meget velkommen til at kontakte den pædagogiske leder Katrine Kaae på tlf. 72364006. Vi åbner gerne dørene for et besøg, så du kan få en fornemmelse af huset, stemningen og hverdagen hos os.
Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er søndag den 22. november 2026 og der bliver afholdt samtaler torsdag den 26. november 2026.
Forventet tiltrædelse den 1. januar 2027
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune .
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Vi søger en pædagog eller pædagogmedhjælper til vores Skipper SFO – 15 timer om ugenSKIPPER CLEMENT SKOLEN · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- 2 spændende stillinger til en institution i vækstVesthimmerlands Kommune · Aars, AarsSe og ansøg
- Pædagog til Børnehuset NOBI – afdeling GramHaderslev Kommune · Gram, GramSe og ansøg
- Vi søger en ny kollega i skovenBørneringen · Harpelunde, HarpelundeSe og ansøg
- Børnehaven Møllen søger pædagog med interesse og erfaring med udelivNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- pædagog til Børnehuset Stribonitten - StribBørnehuset Stribonitten, Foreningen Børnenes vel, Strib · Middelfart, MiddelfartSe og ansøg
- Konkylien har ambitioner om at blive Østerbros bedste daginstitution, og derfor har vi brug for to initiativrige pædagoger til vores dejlige institutionKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Børnehuset Anishaven udvider – vil du være med til at skabe noget nyt?Herlev Kommune · Herlev, HerlevSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kontorchef til Styrelsen for Samfundssikkerheds LedelsessekretariatetStyrelsen for Samfundssikkerhed · Birkerød, BirkerødSe og ansøg
- Tilkaldevikar til Børnehuset HartmannsvejGentofte Kommune · Charlottenlund, CharlottenlundSe og ansøg
- Projektkonsulent (tidsbegrænset) til dataunderstøttet kapacitets- og ressourcestyringRegion Sjælland · Køge, KøgeSe og ansøg
- Konsulent til HR-afdelingen i Brønderslev KommuneBrønderslev Kommune · Brønderslev, BrønderslevSe og ansøg
- KONSUTLENT MED PROJEKTLEDER FUNKTION TIL KVALITETSSIKRING OG OPTIMERING AF LØNADMINISTRATIVE ARBEJDSGANGE I BØRN OG UNGE – AARHUS KOMMUNE (GENOPSLAG)Aarhus Kommune · Viby J, Viby JSe og ansøg
- Truckfører til jernstøberiet i AarsMat Dania · Aars, AarsSe og ansøg
- Postdoc søges til forskningsprojekt – Ældre menneskers deltagelse og trivsel i almene boligområderAalborg Universitet · Aalborg Øst, Aalborg ØstSe og ansøg
- Servicetekniker til hvidevarer og elektronikService Center Gruppen A/S · Nørre Aaby, Nørre AabySe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Tæt på legen, stærk i fagligheden – er du Solsikkens nye pædagog eller pædagogiske assistent?
Holbæk Kommune · 4532 Gislinge