Teamleder til fagligt stærkt ungeteam
Remote
- Lokation
- Remote
- Virksomhed
- Holbæk Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 20. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 11. november 2026
- Kategori
- Afdelingsleder
Om jobbet
Vil du være med til at sætte retning for et stærkt arbejdsfællesskab – og gøre en forskel for unge og familier? Børn, Unge og Familier i Holbæk Kommune er i udvikling. Vi er i gang med at sætte en ny retning, hvor vi bygger videre på det, der fungerer, samtidig med at vi udvikler det, der skal være anderledes.
Nu søger vi en teamleder til vores Ungeteam . Du får mulighed for at stå i spidsen for et fagligt stærkt team med engagerede medarbejdere, høj social kapital og et stærkt arbejdsfællesskab – og samtidig blive en vigtig del af den videre udvikling af vores samlede myndighedsområde.
Du bliver leder for et stærkt team Som teamleder får du personaleansvar for ca. 20 dygtige og engagerede medarbejdere, der arbejder med unge i alderen 13-17 år.
Teamets opgaver omfatter afklaring, iværksættelse og opfølgning på støtte til unge i alderen 13-17 år.
Da der er tale om en ungegruppe med mange kontaktflader vil der være mange samarbejdspartnere i opgaveløsningen.
Anbringelser uden for hjemmet varetages af vores anbringelsesteam.
Du træder ind i et team, hvor medarbejderne vil hinanden og har et stærkt arbejdsfællesskab . Der er høj faglighed, engagement og godt humør – og en kultur, hvor man hjælper hinanden med at lykkes med kerneopgaven.
Som leder bliver du understøttet af en erfaren fagkonsulent, som har et indgående kendskab til området og kommunen. Du får desuden adgang til et stærkt fagsekretariat med blandt andet administration, jurister og udviklingskonsulenter, som bidrager til at skabe gode rammer for din ledelsesopgave.
En ledergruppe, der lykkes sammen Du bliver en del af en samarbejdsorienteret ledergruppe, hvor vi ser hinanden som tætte samarbejdspartnere. Vi tror på, at god ledelse bliver stærkere, når vi udvikler den sammen.
Du får derfor både et selvstændigt ledelsesansvar og en vigtig rolle i at udvikle den fælles faglige og ledelsesmæssige praksis på tværs af området.
Vi arbejder ud fra et fælles ledelsesgrundlag med otte kompetencefelter og kommunens seks værdier: tillid, retfærdighed, samarbejde, engagement, faglighed og ansvarlighed .
Ledelsesgrundlaget skal ikke blot stå på papir. Det skal kunne mærkes i hverdagen – i måden vi leder, samarbejder og træffer beslutninger på. Her får du mulighed for at sætte dit aftryk.
Vi har de senere år styrket ledelseskapaciteten og søger nu den femte teamleder på børneområdet. Sammen skal I skabe et fælles ledelsessprog, en fælles ledelseskultur og en fælles praksis, der understøtter faglig kvalitet, tydelig retning og et godt arbejdsmiljø .
En lederopgave med både drift og udvikling Du får en central rolle i at sikre stabil drift samtidig med, at du er med til at udvikle vores organisation og faglige praksis.
Du kommer blandt andet til at arbejde med
- at sikre fælles faglighed og lovmedholdelighed på tværs af teams og afdeling, så der sikres retssikkerhed i sagsbehandlingen.
- datadrevet ledelse, da løbende brug af og opfølgning på data er en vigtig del af ledelsesopgaven,
- at bidrage til afdelingens udviklingsplan og tage ansvar for konkrete udviklingsopgaver,
- faglig sparring og kvalificering af afgørelser og sagsbehandling i tæt makkerskab med fagkonsulenten,
- budgetplanlægning og økonomistyring i samarbejde med afdelingsleder og økonomistab,
- at følge op på rettidighed i blandt andet børnefaglige undersøgelser, handleplaner, indstillinger og vurderinger,
- at facilitere socialfaglige sparringsmøder,
- at kvalificere og understøtte indstillinger til visitationsudvalg,
- at understøtte et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø,
- at implementere og forankre gældende lovgivning samt metoderne LØFT og ICS ,
- personaleledelse og den daglige drift, herunder rekruttering, MUS, ferieplanlægning og håndtering af sygefravær.
Du får samtidig gode muligheder for at styrke det tværgående samarbejde med blandt andre dagtilbud og skole, PPR, sundhedspleje, tandpleje, Familiehuset og SSP.
Derudover indleder vi et toårigt samarbejde med Social- og Boligstyrelsens Task Force, som bliver en vigtig del af den fortsatte udvikling af området.
Vi leder efter dig, der... Du behøver ikke have alle svarene på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til ledelsesopgaven, kan skabe følgeskab og har blik for både mennesker, faglighed og drift.
Vi forestiller os, at du er uddannet socialrådgiver eller har en anden relevant uddannelse og et solidt kendskab til socialområdet og Barnets Lov. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde.
Du har ledelseserfaring – eller har en tydelig motivation for at tage næste skridt ind i ledelse.
Som leder er du
- nærværende og tilgængelig – du er synlig i hverdagen og interesserer dig oprigtigt for medarbejderne og deres opgave,
- tydelig og retningssættende – du skaber klarhed om forventninger, prioriteringer og faglig retning,
- ordentlig og samarbejdende – du møder mennesker med respekt og tror på, at de bedste løsninger skabes sammen,
- fagligt nysgerrig – du interesserer dig for praksis og tør stille spørgsmål, også når noget skal gøres anderledes,
- rolig og beslutningsdygtig – du kan bevare overblikket og træffe velovervejede beslutninger, også når sagerne er komplekse,
- systematisk og resultatorienteret – du kan skabe struktur og følge op, så intentioner bliver omsat til handling,
- loyal og modig – du kan stå på mål for fælles beslutninger og samtidig konstruktivt udfordre, når der er brug for det,
- god til at kommunikere – du kan skabe mening og oversætte både faglige, organisatoriske og politiske prioriteringer.
Vi tilbyder Du får en spændende lederstilling med stor variation og mulighed for at gøre en forskel – både for medarbejderne i Ungeteamet og for den samlede udvikling af vores myndighedsområde.
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor
- faglighed og udvikling prioriteres,
- der er plads til sparring og refleksion,
- vi hjælper hinanden og tager fælles ansvar,
- trivsel og arbejdsmiljø er en ledelsesmæssig prioritet,
- du får mulighed for at sætte dit præg på både teamets og afdelingens udvikling.
Vi samarbejder tæt med andre afdelinger i kommunen, private leverandører og øvrige samarbejdspartnere om at skabe gode og sammenhængende løsninger for børn, unge og familier.
Arbejdspladsen ligger centralt i Holbæk by tæt på Holbæk Station. Der er mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde, men vi forventer, at du som udgangspunkt er fysisk til stede i organisationen.
Det praktiske
- Stillingen ønskes besat senest 1. januar 2025 .
- Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter gældende overenskomst og fagorganisatorisk tilhørsforhold.
- Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.
- Samtaler forventes afholdt tirsdag den 17. november og fredag den 20. november 2026 med testning mellem samtalerne.
- Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte interim afdelingsleder Steen Bager på telefon 72 36 34 92 eller fagkonsulent Trine Halkjær på telefon 72 36 13 94 .
Ansøgningsfrist Holbæk Kommune modtager kun ansøgninger elektronisk. Du søger stillingen ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget.
Ansøgningen skal være Holbæk Kommune i hænde senest onsdag den 11. november .
Om Holbæk Kommune Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder: Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed samt Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af tre stabsfunktioner: Organisationsservice, Økonomi samt Ledelsessekretariat og Kommunikation.
Vi arbejder for at skabe en organisation, hvor strukturer og arbejdsgange understøtter – frem for at stå i vejen for – en god og sammenhængende service til borgerne.
Læs mere om Holbæk Kommune og vores organisation på Holbæk Kommunes hjemmeside .
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune .
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kan du samle pædagogik, sundhed og pleje om borgerens gode liv? Afdelingsleder søges til specialiseret afdeling på HyrdehøjRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Distriktsleder i HjemmeplejenCenter for Børn, Unge og Familier · Helsingør, HelsingørSe og ansøg
- 2 afdelingsledere til Friplejehjemmet Helene Marie i HelsingeS/I Helene Mariehjemmet · Helsinge, HelsingeSe og ansøg
- Pædagogisk leder til Lolland SprogskoleLolland Kommune · Nakskov, NakskovSe og ansøg
- Brug din erfaring fra metalbranchen til at skabe din egen forretningJobTeam A/SSe og ansøg
- Sektionsleder til Lægemiddelstyrelsens InspektionLægemiddelstyrelsen · København S, København SSe og ansøg
- Afdelingsleder med stedfortræderfunktion til Demensplejecenter MimosenAllerød Kommune · Lillerød, LillerødSe og ansøg
- Leder til Børnehuset ÅdalenKolding Kommune · Almind, AlmindSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Teamleder til fagligt stærkt ungeteam
Holbæk Kommune · Remote