Teamleder til Hjemmeplejeteam Nordvest i Nakskov
4900 Nakskov
- Lokation
- 4900 Nakskov
- Virksomhed
- Lolland Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 20. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 8. november 2026
- Kategori
- Ledende sygeplejerske
Om jobbet
Vil du stå i spidsen for et udekørende hjemmeplejeteam, hvor god ledelse skal kunne mærkes både hos medarbejderne og hos borgerne?
Vi søger en teamleder til Team Nordvest i Nakskov. Her får du en lederopgave tæt på hverdagen, medarbejderne og kerneopgaven. Samtidig får du mulighed for at være med til at udvikle hjemmeplejen i en tid, hvor nye krav og muligheder kalder på både faglighed, mod og nytænkning. En vigtig del af opgaven bliver at bidrage til den fortsatte implementering af ældreloven og videreudviklingen af helhedsplejen, så borgerne oplever sammenhængende og fagligt stærke forløb.
Et team med faglighed og fællesskab
Team Nordvest er et udekørende social- og sundhedsteam med base i Nakskov. Vi leverer personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i den vestlige del af Lolland Kommune. Vi arbejder med medledelse og tager ansvar for vores opgaver. Faglig kvalitet og udvikling motiverer os, og vi har et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.
Teamet består af 40 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og kompetencer, herunder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og ufaglærte medarbejdere.
Sæt retning tæt på hverdagen
Vi ønsker os en leder, der er nærværende og tilgængelig, og som kan sætte retning og skabe gode rammer for, at medarbejderne tager ansvar og lykkes med kerneopgaven. Det er vigtigt for os, at du har blik for sammenhængen mellem faglig kvalitet, trivsel, drift og økonomi. Du skal have lyst til sammen med medarbejderne at udvikle en praksis med borgernes behov og selvbestemmelse i centrum.
Stå stærkt i et ledelsesfællesskab
Vi tror på, at god ledelse udvikles i fællesskab. Derfor prioriterer vi sparring, videndeling og samarbejde mellem vores ledere. Du bliver en aktiv del af ledergruppen på hjemmeplejeområdet, hvor vi sammen sætter retning, deler erfaringer og udvikler løsninger på tværs af teams til gavn for både borgere, medarbejdere og organisationen.
Som ny teamleder får du en grundig introduktion til både ledelsesopgaven og sektoren samt en kollegial mentor. Du får lederkolleger, som du kan dele dilemmaer, løsninger og erfaringer med.
Vi tilbyder desuden
- Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dit arbejde.
- Mulighed for intern og ekstern kompetenceudvikling.
- Et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.
- Indflydelse på udviklingen af teamet og hjemmeplejen.
Du skaber tillid og tager ansvar
Vi søger en tydelig leder, der er optaget af både mennesker og praksis. Du lytter og involverer, men kan også sætte retning, træffe beslutninger og tage fat i det, der er svært. Du skaber tillid og følgeskab og kan bevare overblikket i en hverdag, hvor faglig kvalitet, trivsel og drift skal gå hånd i hånd.
Du behøver ikke have alle svarene. Til gengæld forventer vi, at du bringer medarbejdernes faglighed i spil, understøtter deres faglige udvikling og sammen med teamet skaber en praksis med høj kvalitet og borgeren i centrum.
Vi ser gerne, at du har en sundhedsfaglig baggrund og en lederuddannelse samt lyst til at udvikle dine ledelseskompetencer.
Du kan læse mere om stillingen i job- og personprofilen for teamleder (PDF) og se organisationsdiagrammet for Ældre & Sundhed i Lolland Kommune (PDF) .
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Startlønnen i stillingen forventes at tage afsæt i overenskomst 71.01, 70.21 eller 73.01 for ledere på ældre- og sundhedsområdet samt den lokale forhåndsaftale (44.993,25 til 53.626,84 kr.). Dertil kommer pension på 15 %. Herudover vil der være mulighed for at forhandle individuelle tillæg baseret på relevante kompetencer samt funktionstillæg.
Inden ansættelse vil der blive indhentet en straffeattest, på den person der tilbydes stillingen.
Vi ønsker, at du tiltræder den 1. januar 2027 eller efter aftale.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte decentral leder Inge Kromann Hansen på telefon 30 85 98 20.
Ansøgningsproces
Send din ansøgning og relevante uddannelsespapirer senest den 8. november 2026 kl. 23.59.
Vi holder første samtale den 13. november 2026 og anden samtale den 27. november 2026. Hvis du går videre til anden samtale, vil du blive bedt om at udfylde en personlighedstest inden samtalen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder.
Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.
Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på Lolland Kommune som arbejdsplads
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Helhedsplejen i Herlev Kommune søger en engageret aftenteamleder og sygeplejerskeHerlev Kommune · Herlev, HerlevSe og ansøg
- Oversygeplejerske til nye sundhedsomsorgspladser i Esbjerg og BrammingRegion Syddanmark · Esbjerg, EsbjergSe og ansøg
- Træningschef - Europæisk Control Tower Platform (Kinaxis SCE)DSV A/S · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Oversygeplejerske til Fælles Akut Modtagelsen, SHSRegion Syddanmark · Aabenraa, AabenraaSe og ansøg
- Vil du være vores tilkaldevikar som ansvarshavende sygeplejerske på LæsøSkole afdelingen · Byrum, ByrumSe og ansøg
- Chefsygeplejerske til Hjertesygdomme, Sygehus SønderjyllandRegion Syddanmark · Aabenraa, AabenraaSe og ansøg
- Oversygeplejerske til Ældrepsykiatrisk afsnit D4 på Psykiatrisk Center GlostrupRegion Hovedstaden · Brøndby, BrøndbySe og ansøg
- Områdeleder til Brøndbyvester Hjemmepleje – Skab retning og holdbare forbedringerBrøndby Kommune · Brøndby, BrøndbySe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Montør søges til projekter i VordingborgJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
- Industrioperatør søges til produktionsvirksomhed i VordingborgJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
- Job som lagermedarbejder - vikariat nær VibyJobTeam A/SSe og ansøg
- Bliv produktionsmedarbejder hos en virksomhed i VordingborgJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
- Montør søges til projekter i Nykøbing S.Job Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder søges til vikariat nær HasselagerJobTeam A/SSe og ansøg
- Bliv produktionsmedarbejder hos en virksomhed i Nykøbing S.Job Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
- Industrioperatør søges til produktionsvirksomhed i Nykøbing SJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Teamleder til Hjemmeplejeteam Nordvest i Nakskov
Lolland Kommune · 4900 Nakskov