Teknisk indkøber til én af verdens førende og mest innovative producenter af ergonomisk håndteringsudstyr
Sydvestjylland
- Lokation
- Sydvestjylland
- Virksomhed
- Talenttrack ApS
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 8. oktober 2026
- Kategori
- Indkøber
Om jobbet
På vegne af Logitrans i Ribe søger vi, til en nyoprettet stilling, en erfaren teknisk indkøber. Da virksomheden har stor tilgang af nye kunder og spændende opgaver, søger vi en profil, der har lyst til at tage ansvar for sourcing, leverandørudvikling og optimering af indkøbet af de tekniske komponenter, der indgår i virksomhedens produkter.
Om stillingen
Som teknisk indkøber bliver du en central del af Supply Chain-teamet på fem personer. Du får et tæt samarbejde med den anden indkøber og indkøbsassistenten, og der er gode muligheder for sparring i hverdagen. Du vil også have et tæt samarbejde med de 2 indkøbere, der sidder på Logitrans fabrik i Kina.
En væsentlig del af jobbet bliver at udvikle og optimere Logitrans’ leverandørstruktur. Et vigtigt fokusområde bliver at konsolidere og optimere leverandørbasen, så færre og større leverandører kan skabe bedre priser, vilkår, kvalitet og samarbejde.
Dine arbejdsopgaver kommer bl.a. til at omfatte
- sourcing og identificering af nye leverandører i Danmark, Europa og Kina
- indkøb og leverandørudvikling inden for stål, hydraulik, el-komponenter og øvrige tekniske komponenter
- forhandling af priser, betalingsbetingelser, leveringstider og øvrige handelsbetingelser
- optimering og konsolidering af leverandørporteføljen samt fokus på og dual sourcing
- leverandørevaluering, performanceopfølgning og løbende forbedringer
Du skal forvente omkring 30 rejsedage om året, primært i forbindelse med leverandørbesøg, sourcing og udvikling af eksisterende og nye leverandørrelationer.
Om dig
Du har erfaring med teknisk indkøb og en god forståelse for de komponenter og materialer, der indgår i en industriel produktion. Det er vigtigt, at du kan tale med leverandører på et teknisk niveau og samtidig har blik for de kommercielle muligheder.
Din baggrund kan være mangeartet. Du kan eksempelvis komme fra en teknisk indkøbsfunktion i en produktionsvirksomhed, fra sourcing eller supply chain eller have en teknisk baggrund kombineret med erfaring inden for indkøb.
Det vigtigste er, at du er teknisk nysgerrig og kan gennemskue produktionstegninger af f.eks. metalemner og har interessen for det strategiske indkøb og langvarigt samarbejde med leverandører og partnere.
Vi forventer, at du
- har erfaring med teknisk indkøb og gerne med stål, hydraulik og el-komponenter
- har erfaring med sourcing og leverandører i Danmark og internationalt
- er en stærk forhandler, som har fokus på priser og handelsbetingelser
- arbejder struktureret og selvstændigt og samtidig trives med tæt sparring i teamet
- har gode kommunikationsegenskaber og er velkendt med Office-pakken og IT generelt
- behersker engelsk og dansk på højt niveau i skrift og tale.
Som person er du nysgerrig, kommercielt orienteret og vedholdende. Du motiveres af at finde bedre løsninger og har samtidig forståelse for, at gode langvarige leverandørrelationer skabes gennem både tydelige krav og et professionelt samarbejde.
Virksomheden forventer, at du har eller er villig til at tage bopæl inden for en radius af 45 min. kørsel fra Ribe.
Virksomheden tilbyder
Du kan forvente ansættelse i en innovativ virksomhed i vækst. Du kan glæde dig til en arbejdsdag i en flad, uformel og respektfuld kultur, hvor man selv kan være med til at præge stillingen. Du kan forvente spændende, udfordrende og udviklende arbejdsdage i et dynamisk og uformelt team med højt til loftet. Alt dette på en arbejdsplads med gode traditioner og en lang historie med en gennemsnitlig anciennitet, der tæller de 2 cifre.
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med et stort socialt ansvar, grønne vækstambitioner og som bygger på menneskelige værdier. En innovativ arbejdsplads, hvor digitalisering og robotteknologi er på agendaen med en flad organisationsstruktur, hvor der ikke er langt fra idé til handling.
Ansøgning
Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.
Spørgsmål
Alle spørgsmål rettes til TalentTrack Specialist Rekruttering att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller [email protected].
Logitrans A/S
Logitrans er en dansk familieejet virksomhed. Virksomheden er én af verdens førende og mest innovative producenter af ergonomisk håndteringsudstyr, som sælges over hele verden. Logitrans’ produkter og løsninger hjælper kunder til et mere effektivt og ergonomisk arbejdsmiljø med fokus på korrekte arbejdsstillinger, effektive processer og fysisk velvære. Virksomheden har for nyligt lavet et opkøb af en konkurrent og er netop færdig med udviklingen af næste generation af robotprodukter (LogiRobot).
Så vil du med på en vækstrejse, hvor du bringer alle dine tekniske kompetencer i spil og hvor du kan være med til at forme din egen stilling, så søg jobbet herunder.
Læs mere om Logitrans på www.logitrans.com
Søg stillingen her
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Opslag hos HARTMANN PACKAGING A/SHARTMANN PACKAGING A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Økonomimedarbejder til Finans og IndkøbSyddjurs Kommune · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- TEKNISK INDKØBERBORUM A/S · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Taktisk indkøber, Global SourcingFoss Analytical A/S · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Indkøbs- og logistikmedarbejderFolkekirkens Nødhjælp · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- 2 controllere/kontraktforhandlere til Borger & ArbejdsmarkedEsbjerg Kommune · Sydvestjylland, SydvestjyllandSe og ansøg
- Supplier Development SpecialistEvida · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Vil du være med til at sikre de bedste leverandører til udstyr, der redder liv?VIKING Life-Saving Equipment A/S · Sydvestjylland, SydvestjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Teknisk indkøber til én af verdens førende og mest innovative producenter af ergonomisk håndteringsudstyr
Talenttrack ApS · Sydvestjylland