Teknisk leder for digital forskningsinfrastruktur på TECH fakultet (Chefkonsulent)
8200 Aarhus N
- Lokation
- 8200 Aarhus N
- Virksomhed
- Aarhus Universitet
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 26. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 13. november 2026
- Kategori
- Chefkonsulent inden for socialsikringsområdet
Om jobbet
Brænder du for digital forskningsinfrastruktur og kan du bidrage til udviklingen af tilbud til forskerne og studenterende på det tekniske fakultet (TECH)? Så søger ”TECH Research IT” (TRIT) ved Aarhus Universitet en Chefkonsulent med start den 1.2.2027 eller hurtigst muligt. Stillingen er en fast stilling.
Den tekniske leder for digital forskningsinfrastruktur fastlægger den tekniske retning, sikrer, at data forbliver under AU’s kontrol, udvikler og driver brugervenlige tjenester i samarbejde med forskere, og skaber balance mellem innovation, sikkerhed, overholdelse af regler og bæredygtighed. Arbejdet understøttes af et team af softwareingeniører, der omsætter visionen til virkelighed.
Forventet startdato og varighed
Der er tale om en fast stilling med start den 1.2.2027 eller hurtigst muligt.
Jobbeskrivelse
Det forventes at du har en vision og ideer om udvikling af den digitale forskningsinfrastruktur for at tilbyde forskere og studerende på TECH de bedste muligheder. Arbejdet er baseret på nogle kerneprincipper omkring at udvikle services og tilbud, som er tæt på brugeren, både logisk, men også fysisk.
Du vil primært komme til at arbejde i feltet omkring teknisk ledelse og udvikling af nye services, hvor man hele tiden vurderer egen udvikling af services, over for at bruge eksisterende løsninger fra AU, DeiC, nationale HPC-centre, EuroHPC, EOSC eller europæiske cloududbydere, herunder risikovurdering af ejerskab og jurisdiktion. Løsninger i TRIT udspringer af tæt dialog med forskere, onboarding, dokumentation, support og undervisning.
Arbejdet vil også bære præg af samarbejde med interne aktører på AU, DeiC, andre universiteter, EuroHPC, EOSC og open source-fællesskaber.
Stillingen vil også fokusere på aspekter omkring teknisk ledelse af TRIT teamet. Dertil ligger prioritering af opgaver, kode review, mentoring og prototyping af løsninger, i samarbejde med teamet.
En anden del af arbejdet vil indeholde at følge brug, tilfredshed, og de forskningsresultater, infrastrukturen bidrager til.
Vi leder efter en profil, som har arbejdet minimum 5 år med digital forskningsinfrastruktur på ledelsesniveau i en større offentlige/privat virksomhed eller universitet, med følgende tekniske kvalifikationer
- Systemarkitektur, systemudvikling, public cloud, containere (Docker, Kubernetes), Linux og netværk.
- Webteknologier, herunder moderne browserbaserede løsninger (fx WebAssembly).
- Informationssikkerhed og identitetsstyring (SAML, OIDC, føderationer) og integrationer med løsninger.
- HPC, AI, storage og datahåndtering systemer.
- Samt softwareudvikling og DevOps (Git, CI/CD og infrastructure as code).
Ud over tekniske kompetencer, må din profil også gerne have berørt områder omkring
- GDPR, databehandleraftaler, datasuverænitet.
- Kommunikation i forhold til at få løsninger ud til brugerne, fordelt på flere forskellige campus områder
- Coaching og udvikling af medarbejdere omkring teknisk udvikling i en verden med AI.
- Økonomisk ansvarlighed og forståelse for offentlig forvaltning.
Vi leder efter følgende personlige kompetencer
- Evne til at oversætte mellem forskere, IT-drift, ledelse og jura
- Strategisk overblik, kombineret med praktisk teknisk dybde.
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
- Pragmatisk og beslutningsdygtig. Ved, hvornår man skal bygge, og hvornår man skal købe eller genbruge.
Nysgerrighed og læringslyst. Holder sig opdateret og tør afprøve nye løsninger på en ansvarlig måde.
- Ansvar for samfundet. Tager datasuverænitet, privatliv og bæredygtighed alvorligt (fx energiforbrug og grøn IT).
- Forskningsnær forståelse. Har respekt for og indsigt i forskningsprocessen.
- Åbenhed og deling. Bakker op om open source, open science og videndeling på tværs af institutioner.
- Samt inkluderende samarbejde. Skaber et trygt, mangfoldigt og respektfuldt arbejdsmiljø.
Hvem vi er
Stillingen er forankret ved Institut for Elektro- og Computerteknologi (ECE) på Aarhus Universitet, som bedriver forskning og undervisning inden for områder som computerteknologi, robotteknologi, autonome systemer og digitalisering – i tæt samarbejde med erhvervslivet.
Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder et arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer, netværk og sociale aktiviteter, hvor du er i frontlinjen i forhold til at arbejde med digital forskningsinfrastruktur.
Det er et spændende tværfagligt miljø med mange nationale, internationale og industrielle samarbejdspartnere og et samarbejdsklima, der fremmer en livlig, åben og kritisk diskussion i forhold til at arbejde med digital forskningsinfrastruktur.
Der er en veludbygget digital forskningsinfrastruktur med laboratorier og adgang til fælles udstyr med tæt kobling mellem forskning, uddannelse og anvendelse, og hvor det er et fokus, at løsningerne bliver sat i drift.
Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling, bl.a. gennem kurser, konferencedeltagelse med mere, og vi er en arbejdsplads præget af professionalisme, ligestilling og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Vi tilbyder muligheden for at være med til at opbygge og videreudvikle digital forskningsinfrastruktur, der bruges af forskere og studerende på tværs af institutter via arbejde med moderne teknologier inden for f.eks. cloud, data management, softwareudvikling, digitale tvillinger og automatisering.
Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Finlandsgade 22 i Aarhus nord og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
Kontaktinformation
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Lektor, Lukas Estele +45 22464893,[email protected].
Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 13.11.2026 23.59.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten. Du ansættes som chefkonsulent med aflønning efter overenskomstens bilag 4.
Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.500 studerende inklusive ph.d.-studerende og har 9.000 medarbejdere opgjort i årsværk samt en årlig omsætning på 8,9 mia. kr. Læs mere på au.dk
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Cyberdivisionen søger sektionschef til Systemafdelingen i HvidovreSvanemøllens Kaserne · Hvidovre, HvidovreSe og ansøg
- Myndighedschef med ansvar for forskningsbaseret rådgivning - DTU FødevareinstituttetDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbySe og ansøg
- Chefkonsulent med ansvar for efter- og videreuddannelse (deltid) – DTU ConstructDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbySe og ansøg
- Sektionsleder til udvikling af Rigshospitalets satsning på platformsforsøgRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- Genopslag: Pressechef til Økonomi- og IndenrigsministerietØkonomiministeriet · København K, København KSe og ansøg
- Sektionschef for Forvaltningssektionen hos Etablissement- og Terrænkommandoen i Nr. SundbySvanemøllens Kaserne · Nørresundby, NørresundbySe og ansøg
- Meningsfuld konsulentstilling til bekæmpelse og forebyggelse af Velfærdskriminalitethos Udbud og KontraktstyringOdense Kommune · Odense Kommune, Odense KommuneSe og ansøg
- Programleder til Styrket Almen – en tværgående omstilling af børne- og ungeområdet i Høje-Taastrup KommuneHøje-Taastrup Kommune · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- DataingeniørSpirii · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- ProduktchefSpirii · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder til daghold i Hjørring 🏭MATCHMIND A/S · Hjørring, HjørringSe og ansøg
- Medarbejder til Økonomi og Udbud, OpkrævningsenhedenFrederiksberg Kommune · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Virologisk funderet molekylærbiolog til diagnostisk beredskabSSI · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Special- eller chefkonsulent til rollen som faglig teamleder i Koordinationsafdelingen i Sourcing Divisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og IndkøbsstyrelseSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Klar på masser af arbejdstimer i december i Frederikshavn Kommune?JKS a/s, AalborgSe og ansøg
- Salgspartner (kommission, studiejob)Cimalys ApS · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Teknisk leder for digital forskningsinfrastruktur på TECH fakultet (Chefkonsulent)
Aarhus Universitet · 8200 Aarhus N