Teknisk Projektleder

MULTICUT A/S

Vestjylland

Lokation
Vestjylland
Virksomhed
MULTICUT A/S
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
28. august 2026
Kategori
Projektleder

Om jobbet

Vil du være den centrale drivkraft i komplekse kundeprojekter til nogle af industriens mest krævende kunder?

Multicut A/S er specialiseret i højt præcisionsbearbejdede komponenter og leverer til kunder med særdeles høje krav til kvalitet, dokumentation og leveringssikkerhed. Blandt kunderne er førende virksomheder inden for blandt andet forsvarsindustrien, hvor sporbarhed, compliance og projektdisciplin er afgørende.

Vi søger nu en teknisk projektleder, der kan sikre fremdrift i komplekse kundeprojekter og fungere som bindeled mellem kunden, produktionen, kvalitet, logistik og eksterne underleverandører.

Rollen

Som teknisk projektleder får du ansvaret for at drive en række nøgleprojekter med høj kompleksitet og omfattende dokumentationskrav.

Du skal kunne forstå kundernes tekniske krav og indgå i dialog med kundernes tekniske organisation, men din primære opgave bliver at sikre fremdrift, koordinering, opfølgning og leverancepræcision.

Stillingen er ideel for en person, der trives med struktur, planlægning, koordinering og tæt kundekontakt i et miljø, hvor fejl ikke er en mulighed.

Dine ansvarsområder

Projektstyring, koordinering og planlægning

  • Drive projekter fra ordre til levering
  • Udarbejde og vedligeholde leveringsplaner
  • Sikre fremdrift på åbne aktiviteter og actions
  • Koordinere mellem produktion, kvalitet, logistik og indkøb
  • Styre og følge op på eksterne underleverandører
  • Identificere og håndtere projektrisici

Teknisk sparring

  • Sætte dig ind i kundernes kravspecifikationer
  • Deltage i tekniske afklaringer med kunder og interne specialister
  • Sikre korrekt forståelse og implementering af kundekrav
  • Agere teknisk sparringspartner for både kunder og kolleger

Analyse og dokumentation

  • Gennemgå og følge op på kundekrav og dokumentationspakker
  • Håndtering af eksportrelateret dokumentation
  • Sikre sporbarhed og nødvendig projektdokumentation
  • Bidrage til analyser af afvigelser og risici

Kvalitet

  • Opfølgning på Non-Conformance Reports (NCR)
  • Koordinering af korrigerende handlinger
  • Sikre overholdelse af kundernes kvalitetskrav

Kundemøder

  • Forberede og deltage i statusmøder med kunder – typisk på Teams
  • Præsentere status på leverancer, risici og fremdrift
  • Sikre tydelig kommunikation mellem kunden og organisationen

Din profil

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som produktionsingeniør, diplomingeniør, maskiningeniør, produktionsteknolog, maskinmester eller tilsvarende teknisk baggrund

Derudover ser vi gerne, at du

  • Har erfaring fra en produktionsvirksomhed med høje kvalitetskrav
  • Har arbejdet med projektledelse eller kundeprojekter
  • Er stærk inden for planlægning og opfølgning
  • Har erfaring med dokumentation og kvalitetsprocesser
  • Kan kommunikere professionelt med både kunder og interne interessenter
  • Behersker dansk og engelsk på højt niveau

Som person

Du arbejder struktureret og vedholdende og har en analytisk og detaljeorienteret tilgang til dine opgaver. Du er handlekraftig og resultatorienteret og trives med at have flere opgaver i gang samtidig. Samtidig er du god til at følge op, skabe fremdrift og sikre, at opgaverne bliver løst effektivt. I dialogen med krævende kunder er du professionel og troværdig og formår at skabe gode relationer gennem en klar og konstruktiv kommunikation.

Multicut tilbyder

Hos Multicut får du en central rolle i en vækstorienteret virksomhed, hvor du bliver en del af en organisation med høj faglighed og komplekse projekter. Du får mulighed for at samarbejde med nogle af markedets mest krævende kunder og får samtidig en stor kontaktflade både internt og eksternt. Som medarbejder får du også mulighed for at præge virksomhedens processer og samarbejdsformer samt være med til at udvikle organisationen. Dertil kommer attraktive ansættelsesvilkår, der understøtter et godt og professionelt arbejdsliv.

Ansøgning

Har du den tekniske forståelse, den kommercielle indsigt og den gennemslagskraft, der skal til for at skabe værdi for både kunder og organisation, vil vi meget gerne høre fra dig.

Praktisk information

Arbejdssted: Vildbjerg/Hybrid

Ansættelse: Fuldtid

Interesseret?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende.

Ansættelsesprocessen håndteres i samarbejde med HR Navigator.

Ved spørgsmål kontakt venligst: Lars Nørgaard, tlf.: +45 5370 0669 eller på mail: [email protected]

Ansøg her

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Teknisk Projektleder

MULTICUT A/S · Vestjylland