Vikariat til Bestillingsmodtagelsen i Flextrafik

Midttrafik

8270 Aarhus

Lokation
8270 Aarhus
Virksomhed
Midttrafik
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
12. oktober 2026
Ansøgningsfrist
22. oktober 2026
Kategori
Kundeservicemedarbejder

Om jobbet

Midttrafiks Flextrafik søger en vikar til Bestillingsmodtagelsen

Søger du et job, hvor du giver kunderne en god oplevelse og hjælper dem sikkert videre på deres rejse? Er det dig, der møder mennesker med ro, overblik og en hjælpsom tilgang – også når der er meget at holde styr på?

Så er du måske vores nye vikar som bestillingsmodtager i Flextrafiks Bestillingsmodtagelse hos Midttrafik.

Om jobbet

Som bestillingsmodtager er du kundernes første kontakt, når de bestiller handicapkørsel, flextur eller flexbus. Du hjælper kunderne med at finde den løsning, der passer bedst til deres behov, og guider dem trygt gennem regler, muligheder og bestilling.

Du bliver en del af et team på 15 kolleger, hvor faglighed, hjælpsomhed og respekt for hinandens arbejde er i fokus. Vi sørger for grundig oplæring i systemer, procedurer og rejseregler, så du føler dig tryg i opgaven og er godt klædt på fra start.

Dine opgaver

I hverdagen vil du blandt andet

  • modtage og håndtere telefoniske henvendelser og bestillinger fra kunder
  • vejlede om Flextrafiks kørselstyper, rejseregler, bestillingsmuligheder, og digitale bestillingsplatforme
  • hjælpe kunder med at få overblik og finde den bedste løsning for deres rejse
  • bidrage til en stabil drift og en god kundeoplevelse

Efterhånden som du bliver fortrolig med opgaverne, vil du opleve en høj grad af selvstændighed i arbejdet. Det indebærer også, at du i konkrete situationer træffer faglige vurderinger og beslutninger – altid med kunden og kvaliteten for øje.

Om dig

Vi forestiller os, at du har lyst til at arbejde med kundeservice og rådgivning, og at du trives med at hjælpe mange forskellige mennesker i løbet af en arbejdsdag. Måske holder du sabbatår eller ønsker erfaring med kundekontakt og service. Du har en rolig og imødekommende tilgang og formår at bevare overblikket, også når der er travlt, eller der opstår uforudsete situationer.

Vi lægger vægt på, at du

  • har lyst til at arbejde med telefonisk kundekontakt og rådgivning
  • er tryg ved at bruge digitale platforme og har lyst til at lære nye systemer
  • behersker dansk og kan begå dig sikkert på mundtligt engelsk
  • arbejder struktureret og har sans for korrekthed og detaljer
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaven

Som kollega er du stabil, hjælpsom og professionel. Du kan holde fokus på opgaven, når der er mange henvendelser, og bidrager samtidig til et godt og respektfuldt samarbejde i teamet.

Hos Midttrafik

Hos Midttrafik bliver du en del af en organisation, hvor vi lægger vægt på ordentlighed, kvalitet og god kundeservice. Du får grundig oplæring og løbende faglig sparring samt gode kolleger i et trygt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Stillingen er et vikariat på 37 timer om ugen i seks måneder. Du indgår i vagtplanen sammen med dine kolleger, og arbejdstiden ligger på hverdage mellem kl. 7.50 og 16.10.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Midttrafik har gode transportmuligheder med bus, parkeringsplads med mulighed for opladning af elbil samt cykelparkering. Der er gode arbejdsforhold med mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag samt adgang til frokostordning. Personaleforeningen i Midttrafik er aktiv og tilbyder sociale arrangementer og netværk.

Ansøgnings- og rekrutteringsproces

Send os dit CV senest 22. oktober 2026. Du behøver ikke vedhæfte en ansøgning, men vil i ansøgningsprocessen blive bedt om at svare på følgende spørgsmål:

  • Hvorfor har du søgt netop denne stilling, og hvad finder du mest interessant ved den?
  • Hvordan vil du skabe god service for vores kunder?
  • Hvordan vil tidligere kollegaer og kunder beskrive dig?
  • Hvis du har erfaring med telefonisk og personlig kundekommunikation, så beskriv din erfaring?
  • Hvilken type ledelse bringer det bedste frem i dig?
  • Hvordan bidrager du til et godt kollegaskab i afdelingen?

Samtaler afholdes i løbet af uge 44 .

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Merete L. Nielsen på telefon 87 40 83 14 (mandag-fredag kl. 8.00 – 10.00). Undtaget onsdag – fredag uge 42.

Om din nye arbejdsplads

Midttrafik er en administrativ organisation, der i samarbejde med kommuner, region og private vognmænd sikrer velfungerende kollektiv trafik for borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab med en politisk valgt bestyrelse. Vi er 150 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling.

Læs mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk . Du kan også følge os på https://Facebook.com/midttrafik.dk og https://dk.linkedin.com/company/midttrafik

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Vikariat til Bestillingsmodtagelsen i Flextrafik

Midttrafik · 8270 Aarhus