Miljøministeriets departement søger ny kollega til kemiområdet
1220 København K · Delvist remote
- Lokation
- 1220 København K · Delvist remote
- Virksomhed
- Miljøministeriets Departementet
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 5. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 19. november 2026
- Kategori
- Embedsmand
Om jobbet
Vil du være med til at præge den grønne omstilling i Danmark og EU på kemikalieområdet, arbejde med et politikområde af stor betydning for både miljøet, borgere og virksomheder, håndtere komplekse problemstillinger og omsætte faglig viden til politiske løsninger? Miljøministeriets departement søger lige nu en kollega, der skal være med til at implementere og udvikle EU- og dansk kemikalielovgivning. Det kræver faglig indsigt, strategisk tænkning, initiativrighed, engagement og lyst til at præge dagsordenen i Danmark, EU og internationalt og sikre opbakning til danske prioriteter.
Hvad kommer du især til at arbejde med?
Du bliver en del af kemi-søjlen i kontoret EU, Internationalt og Kemi, som bl.a. arbejder med EU’s generelle kemikalielovgivning, REACH, klassificering og mærkning af kemikalier, regulering af kemikalier i forbrugerprodukter, produktsikkerhed og materialer i kontakt med drikkevand.
Du skal både bidrage til den brede politikudvikling på kemiområdet og arbejde med konkret regulering, hvor det er en forudsætning, at du med din faglige baggrund forstår de tekniske problemstillinger og kan omsætte dem til konkret politik. Du skal indgå i tværfaglige samarbejder, hvor både teknisk faglighed, forståelse for juraen og flair for politisk kontekst er afgørende for at opnå gode resultater. Du skal bl.a. udarbejde forelæggelser til minister og folketing, faglige notater og indgå i samarbejder med interne og eksterne interessenter, i Danmark og i EU.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø. Vi har et engageret, velfungerende og uformelt arbejdsmiljø med fagligt dygtige kolleger, der vægter godt samarbejde, engagement og holdånd.
Vores forventninger til dig
Du har en relevant videregående naturvidenskabelig uddannelse og trives i et udviklende arbejdsmiljø med fokus på tværfaglige løsninger. Vi forventer, at du kan se dig selv i følgende:
- Faglig interesse og stærke kompetencer . Du har evne til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger på kemikalieområdet, og du har relevant erfaring fra området, herunder også med EU- og internationalt kemikaliearbejde.
- God politisk forståelse . Du har god politisk forståelse og kan at omsætte tekniske problemstillinger til operative politiske løsninger, nationalt og i EU.
- God til at styre processer . Du er velstruktureret, bevarer overblikket i en omskiftelig arbejdsdag og har godt styr på dine opgaver og processer.
- Stærke samarbejdsevner . Du er opsøgende og god til at inddrage og samarbejde med kollegaer, styrelser, ministerier og organisationer. Du trives med tværfagligt samarbejde og kan levere løsninger på politiske problemstillinger, der balancerer både det tekniske, juridiske og politiske.
- God formidler . Du er god til at formidle komplekse problemstillinger og løsningsmodeller enkelt og klart med modtagerne for øje. Dit arbejde omfatter nationale og internationale sager, så det er en forudsætning, at du kan arbejde på både dansk og engelsk.
- God kollega . Du er en holdspiller, der motiveres af at deltage i kontorets opgaveløsning, og du bidrager til det gode kollegaskab og positive miljø i kontoret.
Hvem er vi?
I EU, Internationalt og Kemi står vi for koordinationen af Miljøministeriets EU-arbejde og internationale indsatser, samt arbejdet med at beskytte miljø og sundhed mod kemikalier. Kemi-søjlen har bl.a. ansvaret for lovgivningerne om kosmetik, legetøj, industrikemikalier, klassificering og mærkning, materialer i kontakt med drikkevand og indesluttet anvendelse af GMO. EU-søjlen har det overordnede strategiske og koordinationsmæssige ansvar for den danske EU-beslutningsprocedure på tværs af miljøområdet og for forhandlingerne på miljøområdet i Bruxelles, herunder forberedelse af Rådsmøder.
I kontoret kommer du til at arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kollegaer med forskellige faglige baggrunde, hvor vi vægter højt, at vores forskellige kompetencer skal bringes i spil. Vi har en uformel tone, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde, også når vi har travlt.
I Miljøministeriet arbejder vi sammen om at beskytte vores natur og miljø, og vi arbejder for en grøn omstilling af samfundet. Opgaverne løses i departementet og ministeriets styrelse.
Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede udvikling, planlægning og administration af lovgivningen på miljøområdet. Departementets hovedopgave er at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe beslutninger på miljøområdet til gavn for vores omgivende samfund. Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads tæt på det politiske system. Vi arbejder til stadighed på at udvikle organisationen med henblik på at skabe enkle og politisk relevante løsninger til den til enhver tid siddende regering.
Vi har fokus på god ledelse, og sammen arbejder vi alle ud fra værdierne enkelt, sammen og ansvarligt. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer i tæt samspil med dygtige chefer og kolleger. Du har gode muligheder for at påvirke dine arbejdsopgaver og stor indflydelse på din opgaveløsning. Du vil som en del af din karriereudvikling bl.a. have mulighed at bringe dine kompetencer i spil ved rokering.
Der er gensidig fleksibilitet i planlægningen af arbejdsudførslen med mulighed for hjemmearbejde efter aftale, alt efter hvad opgaverne tillader. Vi deler viden og tror på, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab. Vi tror på, at høj faglighed sagtens kan forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag.
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig eller specialkonsulent efter overenskomst for akademikere i staten.
Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljøministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Stillingen er til besættelse snarest muligt eller senest pr. 1. januar 2027.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Henrik Hedeman Olsen på tlf. 21 72 92 51 eller souschef Shima Dobel på tlf. 22 10 85 22.
Du kan læse mere om karriere og Miljøministeriets departement på vores hjemmeside www.mim.dk .
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse inkl. karakterer senest torsdag den 19. november 2026 kl. 12.00 .
Vi forventer at holde samtaler i uge 48. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løses en case hjemmefra af en times varighed.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Rådgivning, koordinering og ledelsesbetjening inden for uddannelseAarhus Universitet · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Driftsstærk administrativ ledelseskonsulent til barselsvikariatProfessionshøjskolen Absalon, Campus Kalundborg · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Operationsplanlægger i Planlægningssektion Kongeriget ved OperationsstabenSvanemøllens Kaserne · København K, København KSe og ansøg
- Bliv miljø- og energiledelseskoordinator i Forsvaret -Svanemøllens Kaserne · Hjørring, HjørringSe og ansøg
- Generalist til rollen som Business Analyst på data- og analyseområdetSkatteforvaltningen · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Fuldmægtig til Business Controllingsektion 2 ved ForsvarskommandoenSvanemøllens Kaserne · Karup J, Karup JSe og ansøg
- Vil du være med til at sikre den samfundskritiske telesektor?Styrelsen for Samfundssikkerhed · København Ø, København ØSe og ansøg
- Kontorfuldmægtig eller AC-Fuldmægtig ledelsessekretær søges til Qaqortoq RegionssygehusSe jobdetaljerSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Unik og sjælden sygeplejerskestilling i Lipidambulatorium med tværgående funktion iRegion Nordjylland · Gistrup, GistrupSe og ansøg
- Engageret og serviceminded sagsbehandler til Studiekontoret på ForsvarsakademietSvanemøllens Kaserne · København Ø, København ØSe og ansøg
- Kan du lide mad, børn og en hverdag fuld af leg og nysgerrighed?Egedal Kommune · Smørum, SmørumSe og ansøg
- Proaktiv pædagog eller energisk ergoterapeutOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Social- og sundhedsassistent søges til helhedspleje i Odense og KertemindeCarelink Pleje A/S · Odense M, Odense MSe og ansøg
- HåndværkerPLUS søger tømrer til erhvervsbyggeri og nybyg | Esbjerg & omegnSelectusPlus ApS · Esbjerg N, Esbjerg NSe og ansøg
- Materielforvalter til Forsyningscenter HøvelteSvanemøllens Kaserne · Birkerød, BirkerødSe og ansøg
- Vil du være med til at udvikle fremtidens demensfaglige praksis? Bliv kvalitets- og udviklingssygeplejerske på Højdevang Sogns PlejehjemKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Miljøministeriets departement søger ny kollega til kemiområdet
Miljøministeriets Departementet · 1220 København K · Delvist remote