Generalist til rollen som Business Analyst på data- og analyseområdet
2000 Frederiksberg
- Lokation
- 2000 Frederiksberg
- Virksomhed
- Skatteforvaltningen
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 5. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. november 2026
- Kategori
- Embedsmand
Om jobbet
Har du stærke analytiske evner, god forretningsforståelse, og vil du være med til at bygge bro mellem forretningen og it? Så er det måske dig, vi leder efter.
Skatteforvaltningen står midt i en omfattende transformation af data- og analyseområdet, hvor der skal skabes nye snitflader og samarbejder på tværs af styrelserne i koncernen. Vi søger derfor en generalist, der kan være med til at omsætte strategiske beslutninger til konkrete indsatser og sikre fremdrift i komplekse projekter.
Vi er i gang med en stor og strategisk vigtig flytning af vores datavarehus fra en on-premise-løsning til cloud, hvilket kræver tæt koordinering og skarpt fokus på forretningens behov. Kontoret Data & Innovation søger derfor en generalist til rollen som Business Analyst, der kan kortlægge, strukturere og formidle forretningsmæssige krav, så vi sikrer fuld forretningskontinuitet og en stabil drift under og efter migreringen.
Din rolle bliver bindeled mellem forretningen og it. Du skal navigere i en kompleks, politisk styret organisation med mange interessenter og sikre fremdrift i transformationen.
Koordinering, behovsafdækning og forretningsmodning
Data og Innovation har blandt andet ansvar for at koordinere Skattestyrelsens arbejde med dataområdet, afdækning af potentialerne ved implementering af kunstig intelligens, samt skabe rammerne for udvikling af mindre it-løsninger internt i styrelsen.
I denne stilling vil du få en nøglerolle i arbejdet med vores cloud-transformation, hvor du bliver en del af det team, der løser opgaven med at migrere det eksisterende datavarehus til en cloud-platform. Din opgave bliver ikke at kode eller bygge selve platformen, men derimod at afdække og strukturere forretningens behov, så de tænkes rigtigt ind i de fremtidige løsninger. Det gør du ved at skabe dialog på tværs af Skattestyrelsen og koncernen, og formidle forretningsmæssige hensyn, der sikrer meningsfuld it-udvikling.
En afgørende del af din succes i rollen bliver et tæt og koordinerende samarbejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som er den drivende kraft bag udviklingen og driften af it-systemerne. Du vil derfor fungere som det naturlige bindeled mellem Skattestyrelsens forretningsbehov og de tekniske enheder, der skal føre transformationen ud i livet, så vi i fællesskab sikrer en effektiv og decentral anvendelse af data.
Dine opgaver
Som en del af Data & Innovation vil du blandt andet
- Omsætte forretningens behov til klare rammer og krav, som de tekniske teams kan arbejde ud fra.
- Understøtte migreringen fra on-prem til cloud med fokus på risikominimering, forandringsledelse og sikker ibrugtagning.
- Afdække forretningsbehov gennem dialog, interviews og workshops med dataanalytikere og forretningsenheder.
- Udvikle governance og processer, der understøtter compliance, datakvalitet og gode principper i det nye miljø.
- Udarbejde skarpe beslutningsoplæg og materialepakker til ledelsen, der skaber overblik over transformationens fremdrift.
Du skal kunne holde hovedet koldt, når der er tryk på, og samtidig være opsøgende, nysgerrig og god til at skabe relationer. Vi leder efter en profil, der tør stille de svære, afklarende spørgsmål og formår at skabe konsensus blandt mange forskellige interessenter.
Din profil
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant uddannelse, fx inden for it, data eller forretningsstrategi - det kan fx være fra ITU eller CBS.
- Er nyuddannet eller har et par års erfaring med digitalisering, it-projekter, proceskortlægning eller analysearbejde.
- Besidder en nysgerrighed og lyst til at dykke dybt ned i komplekse problemstillinger. Du har sans for detaljen og motiveres af at forstå processer og dataområder helt til bunds.
- Har en naturlig interesse for data og digitale løsninger. Du behøver ikke være udvikler, men du skal have lyst til at forstå cloud-landskabet og datastrukturer godt nok til at sparre med tekniske specialister.
- Er stærk i din skriftlige og mundtlige formidling og kan oversætte komplekse emner til letforståeligt forretningssprog (og omvendt).
- Trives med at planlægge og drive workshops og møder på tværs af fagligheder.
Hvem er vi?
Som vores nye kollega bliver du en del af et kontor med højt til loftet og en uformel tone. Vi er 9 i kontoret med et bredt spænd af fagligheder og uddannelsesmæssige baggrunde. Vi trives i en dynamisk hverdag med meget forskelligartede opgaver. Vi vægter det sociale fællesskab højt, hvad end det er fælles morgenmad eller sociale arrangementer.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning samt CV og dokumentation for uddannelse i form af eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 22. november 2026. Samtaler afholdes løbende.
Der kan indgå logiktest og personanalyse i rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Simon Pilgaard Hansen på tlf. +45 72 37 69 45. Send gerne en SMS, så ringer Simon tilbage ved lejlighed.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest samt reference.
Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet koncern.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet koncern.
Ansættelse vil være i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Copenhagen Towers på Hannemanns Allé 25, 2300 København S. Du kan dog forvente også at bruge tid ved Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller 1. februar 2027.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Operationsplanlægger i Planlægningssektion Kongeriget ved OperationsstabenSvanemøllens Kaserne · København K, København KSe og ansøg
- Bliv miljø- og energiledelseskoordinator i Forsvaret -Svanemøllens Kaserne · Hjørring, HjørringSe og ansøg
- Fuldmægtig til Business Controllingsektion 2 ved ForsvarskommandoenSvanemøllens Kaserne · Karup J, Karup JSe og ansøg
- Vil du være med til at sikre den samfundskritiske telesektor?Styrelsen for Samfundssikkerhed · København Ø, København ØSe og ansøg
- Kontorfuldmægtig eller AC-Fuldmægtig ledelsessekretær søges til Qaqortoq RegionssygehusSe jobdetaljerSe og ansøg
- Miljøstyrelsen søger dygtig medarbejder til Tilsyn & Håndhævelse (Industrimiljø) i SlagelseMILJØSTYRELSEN · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- Vil du være med til at forme fremtidens prøver?Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København · København V, København VSe og ansøg
- Vil du arbejde med samfundsrelevante opgaver? Så bliv vores nye kollega i Visumkontoret i UdlændingestyrelsenUS - Næstved · Næstved, NæstvedSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Afdelingsleder til Natur, Vand & Jord i Køge KommuneKøge Kommune · Køge, KøgeSe og ansøg
- Tim Skole vokser – vi søger en dansklærer til vores nye 7. klasseRingkøbing-Skjern Kommune · Tim, TimSe og ansøg
- Sagsbehandler til primært kropsbårne hjælpemidler og handicapbiler søgesIshøj Kommune · Ishøj, IshøjSe og ansøg
- Senior Softwareingeniør – IoT-platform, belastning og energistyringFLEXeCHARGE ApS · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Jurister med gode forvaltningsretlige kompetencerSkatteforvaltningen · Højbjerg, HøjbjergSe og ansøg
- Sundhedsfaglige kontaktpersoner til Rønnebo – brug din faglighed og gør en forskelKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- 2 lærerstillinger til UAXwww.aalborg.dk · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Kommunikativt stærk WebkonsulentKalundborg Kommune · Kalundborg, KalundborgSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Generalist til rollen som Business Analyst på data- og analyseområdet
Skatteforvaltningen · 2000 Frederiksberg