Timeafløser til pige 17 år
8660 Skanderborg
- Lokation
- 8660 Skanderborg
- Virksomhed
- Skanderborg kommune
- Arbejdstid
- Deltid
- Deltidstimer
- 5–15 timer/uge
- Opslået
- 8. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 25. november 2026
- Kategori
- Ledsager
Om jobbet
Skanderborg Kommune søger en timeafløser til en 17-årig ung kvinde, som bor på landet lidt uden for Skanderborg.
Der er tale om 4 timer om ugen afhængigt af den unges energi og overskud. Formålet er at skabe nogle hyggelige timer med fælles interesser og godt samvær i den unges eget tempo.
Om den unge
Den unge er glad for at tegne, både på papir og digitalt. Hvis du selv har kreative interesser, vil det være en oplagt måde at skabe en relation på.
Derudover interesserer hun sig for
- Dyr og genetik
- Vikinger, mytologi og gamle kulturer, tegning, digital kunst og Gaming.
- Hun spiller Stardew Valley, så hvis du selv gamer eller har lyst til at lære det, vil det være en fordel
Hvad går opgaven ud på?
Opgaven handler om hyggeligt samvær og fælles interesser. Det kan for eksempel være at
- Game sammen
- Tegne sammen
- Snakke om fælles interesser
- Dele viden om dyr, genetik, historie eller mytologi
- Finde på små aktiviteter ud fra den unges interesser og dagsform
Det vigtigste er ikke, hvad I laver, men at samværet opleves som trygt, hyggeligt og uforpligtende.
Hvem søger familien?
Vi søger en person, som
- Er rolig, tålmodig og god til at lytte.
- Kan skabe en relation gennem fælles interesser
- Har lyst til at bruge tid sammen med en ung på hendes præmisser. Det er en fordel, hvis du har kreative interesser eller interesse for gaming.
- Har kørekort og mulighed for at komme rundt uden offentlig transport, da den unge bor lidt uden for Skanderborg, hvor offentlig transport kan være begrænset.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en pædagogisk eller behandlingsmæssig opgave. Den unge mødes allerede af forskellige indsatser i andre sammenhænge. Rollen som timeafløser skal derfor først og fremmest være et positivt frirum med fokus på relation, fælles interesser og hyggeligt samvær.
Interesseret?
Hvis dette lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre lidt om dig selv, dine interesser og hvorfor du tænker, at du kunne være et godt match.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er 25. november 2026.
Ansættelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Opgaven aflønnes af Skanderborg Kommune, og de primære arbejdsgivere vil være familien selv. Der vil blive indhentet en børne- og straffeattest forud for ansættelse.
- Lønnen reguleres i henhold til gældende takster udmeldt af kommunernes Landsforening
- Lønnen udbetales med timeløn månedsvis bagud
- Der ydes fra Skanderborg Kommunes side ikke refusion af eventuelle valgte udgifter forbundet med afløsningen, disse afholdes i så fald af forældrene
- Opstår der behov for ændring af arbejdstid, skal dette søges særskilt af forældrene ved henvendelse til Skanderborg Kommunes Specialrådgivning
- I det omfang bevilget tid øges, nedsættes eller bortfalder, er du forpligtet til at acceptere ændringer i den aftalte arbejdstid uden yderligere varsel
- Afløser er omfattet af Sygedagpengelovens regler om dagpenge under sygdom og barsel
Yderligere information
Ønsker du at vide mere om jobbet som timeafløser / ledsager kan du rette henvendelse digitalt via borger.dk, att. undertegnedes navn / via https://www.skanderborg.dk/politik-og-faellesskab/politikker-planer-og-standarder/boern-og-unge - vælg ”Send Digital Post til Børn og Unge”, att: Jakob Poulsen, som vil sørge for at videreformidle din henvendelse til barnets forældre.
Om Fagsekretariatet Børn og Unge
I Fagsekretariatet Børn & Unge arbejder vi med børn, unge og familier. Vi dækker således hele området for 0-18 år - lige fra de almene områder med sundhedspleje, dagtilbud, skoler, SFO/Klubber til specialområdet med PPR og sociale området med SSP og børnesocialrådgivningen.
Vores opgave i Børn og Unge er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv med en oplevelse af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL . Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Ledsager søges til kvinde i RyDUOS A/S · Ry, RySe og ansøg
- Ledsager søges til borger i FrederikssundDUOS A/S · Frederikssund, FrederikssundSe og ansøg
- SPS-Sekretær søges til studerende på FrederiksbergDUOS A/S · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- §97 LedsagerBørneområdet Vest · Gislev, GislevSe og ansøg
- Timeafløser til dreng på 8 år i Skanderborg KommuneSkanderborg kommune · Skanderborg, SkanderborgSe og ansøg
- Timeafløser til dreng på 11 årSkanderborg kommune · Skanderborg, SkanderborgSe og ansøg
- Ledsager søges til borger i FredensborgDUOS A/S · Fredensborg, FredensborgSe og ansøg
- LedsagerMariagerfjord Kommune · Mariager, MariagerSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Intern sælger / Ordrebehandler med teknisk forståelse til B2B-virksomhedSCANPEOPLE ApS · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
- ScanPeople søger smede til international produktionsvirksomhed i Slagelse - Try&HireSCANPEOPLE ApS · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- ScanPeople søger Teamleder til teknikerteam – vær med til at sikre en effektiv produktion hos Teledyne RESONSCANPEOPLE ApS · Slangerup, SlangerupSe og ansøg
- Personlig assistance/pædagogmedhjælper til BørneborgenOdense Kommune · Odense C, Odense CSe og ansøg
- Skab tryghed og nærvær for en dreng med autismeDUOS A/S · Birkerød, BirkerødSe og ansøg
- Sygeplejerske til mavekirurgisk afsnitRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Pædagogiske medarbejdere søges til den sikrede behandlingsinstitution Grenen-Dalstrup, afdeling UdsigtenRegion Midtjylland · Grenå, GrenåSe og ansøg
- Opvasker til vores restaurant i AarhusDet Glade Vanvid · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Timeafløser til pige 17 år
Skanderborg kommune · 8660 Skanderborg