To matematiklærere -en med mulig vejlederfunktion- søges til Hovedgård

Horsens Kommune

8700 Horsens

Lokation
8700 Horsens
Virksomhed
Horsens Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
30. oktober 2026
Ansøgningsfrist
19. november 2026
Kategori
Grundskolelærer

Om jobbet

På Hovedgård Skole søger vi to engagerede og fagligt stærke lærere til faste fuldtidsstillinger med ansættelse senest 1. januar 2027 .

Er du den lærer, der kan få matematik til at give mening, vække nysgerrighed og skabe deltagelse hos alle elever? Har du samtidig lyst til at være en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor faglighed, humor og samarbejde går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger til en fast stilling på Hovedgård Skole.

Vi søger først og fremmest to matematiklærere til mellemtrinnet og udskolingen . Har du desuden erfaring eller uddannelse som matematikvejleder , vil det være et stort plus.

En skole med ambitioner, fællesskab og plads til forskellighed

Hovedgård Skole er en velfungerende folkeskole med ca. 550 elever, heraf omkring 80 elever i vores Centerklasser. Vi er 86 engagerede og kompetente medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste muligheder for børns læring, deltagelse, trivsel og udvikling.

Vi er en skole i fortsat udvikling, hvor vi har fokus på kvalitet i undervisningen, stærke læringsfællesskaber og et undervisningsmiljø, hvor både elever og medarbejdere trives. Arbejdet med fællesskaber er en grundsten i vores hverdag, både fagligt og socialt. Vi arbejder målrettet med deltagelsesmuligheder for alle elever, forskellige former for pædagogisk værtskab og med elevernes aktive medværtskab.

Hvis det lyder som et sted, du kunne se dig selv, så er muligheden her nu.

Læs mere om skolen på: www.hovedgaard-skole.aula.dk

Om stillingen

Du skal være uddannet folkeskolelærer og matematik er et krav. De øvrige undervisningsfag sammensætter vi gerne ud fra dine kompetencer og interesser. Kulturfag, Idræt og engelsk er noget af det, vi søger.

Dine undervisningstimer vil være placeret i udskolingen eller på mellemtrinnet.

Hos os bliver du mødt med støtte, sparring og en mentorordning, så du får en god start på Hovedgård Skole.

Hvem er du?

Du er optaget af elevers læring og udvikling, og du ønsker at gøre en forskel sammen med dine kolleger. Du trives i et miljø, hvor faglige refleksioner, samarbejde og udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Måske har du også en veludviklet pyt-knap, et glimt i øjet og mod på at stille spørgsmål til egen praksis. For hos os tager vi vores opgave alvorligt, men ikke os selv alt for højtideligt.

Vi forventer, at du

  • er uddannet lærer og kan undervise i matematik
  • har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer
  • er fagligt kompetent og nysgerrig på egen praksis og elevernes læringsudbytte
  • møder eleverne med interesse og nysgerrighed på deres tænkning og læring
  • er pædagogisk engageret, udviklingsorienteret og har høje forventninger til elevernes faglige udvikling
  • bidrager positivt, anerkendende og konstruktivt til fællesskabet
  • er åben for feedback og er medansvarlig for et godt arbejdsmiljø
  • kan arbejde tæt sammen med kolleger om elevernes trivsel, læring og fællesskaber
  • ønsker et aktivt og tillidsfuldt samarbejde med elever, forældre, kolleger og ledelse

Hos os får du

  • en skole med et godt undervisningsmiljø i udvikling
  • dygtige kolleger med humor, energi og stort engagement
  • et stærkt professionelt fællesskab med fokus på sparring og samarbejde
  • en ledelse, der prioriterer dialog, nærvær og udvikling
  • en kultur, hvor udfordringer drøftes åbent, og løsninger skabes sammen
  • engagerede og interesserede forældre
  • egen personlig arbejdsplads placeret tæt på dit årgangsteam
  • mentorordning ved ansættelse
  • et kollegialt fællesskab, hvor arbejdsglæde og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen

Vil du vide mere?

Kan du se dig selv i vores hverdag, og har du lyst til at bruge din faglighed, din nysgerrighed og din personlighed til at gøre en forskel for vores elever? Måske er du netop den matematiklærer, der skal være med til at præge fremtiden for eleverne på Hovedgård Skole – og samtidig blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi lykkes sammen.

For yderligere oplysninger eller aftale om besøg på skolen, kan du kontakte

Afdelingsleder for udskolingen, Thomas Grønborg (tlf. 23 84 13 97), eller mellemtrinnet og PLC, Jonas Larsen (tlf. 24 27 57 39).

Ansættelsesvilkår

  • Fast fuldtidsstilling
  • Tiltrædelse senest 1. januar 2027
  • Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst

Vigtige datoer

Ansøgningsfrist: 19. november 2026

Indkaldelse til samtaler: 20. november 2026

Samtaler afholdes: 24. november fra kl. 12.00

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her .

Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

To matematiklærere -en med mulig vejlederfunktion- søges til Hovedgård

Horsens Kommune · 8700 Horsens