Uddannelsesansvarlig overlæge/radiologi

Region Nordjylland

9800 Hjørring

Lokation
9800 Hjørring
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
9. november 2026
Ansøgningsfrist
15. december 2026
Kategori
Overlæge

Om jobbet

Brænder du for at uddanne fremtidens radiologer? Vil du være med til at sætte retningen for den lægelige videreuddannelse og udvikle et stærkt uddannelsesmiljø? Så er det måske dig, vi søger til Billeddiagnostisk Afsnit i Hjørring.

Vi søger en engageret speciallæge i radiologi, der ønsker at kombinere klinisk radiologi med en central rolle i udviklingen af afdelingens lægelige videreuddannelse.

Vi prioriterer uddannelse – og afsætter 20 % af din arbejdstid til funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge . Du får dermed mulighed for at arbejde systematisk med uddannelseskvalitet, supervision og udvikling af vores uddannelsesmiljø i tæt samarbejde med afdelingens ledelse og øvrige læger.

Din rolle

Du bliver en del af vores fagligt kompetente lægegruppe, der består af overlæger, øvrige speciallæger samt introduktions- og hoveduddannelseslæger.

Vi er kendetegnet ved høj faglighed på tværs af faggrupper, et godt tværfagligt samarbejde og et fladt hierarki. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med plads til faglig sparring, højt til loftet og godt humør i hverdagen.

Som uddannelsesansvarlig overlæge bliver du en central drivkraft i arbejdet med at sikre sammenhængende og kvalificerede uddannelsesforløb. Du får ansvar for at koordinere og videreudvikle afdelingens lægelige videreuddannelse og for at understøtte en kultur, hvor læring, feedback og faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Dine opgaver omfatter blandt andet at

  • Koordinere og videreudvikle afdelingens lægelige videreuddannelse.
  • Sikre systematisk opfølgning på uddannelsesplaner, kompetencevurderinger og uddannelseslægernes progression.
  • Understøtte afdelingens kliniske vejledere i supervision, feedback og kompetencevurdering.
  • Udvikle uddannelsesmiljøet i samarbejde med afdelingens ledelse, uddannelsesteamet og øvrige personale.
  • Koordinere og understøtte 360-graders-evalueringer af uddannelsessøgende læger samt facilitere den efterfølgende feedback.
  • Deltage i relevante uddannelsesfora på hospitalet og regionalt, herunder i Videreuddannelsesregion Nord.

Vi søger dig, der

  • Er speciallæge i radiologi og har en bred radiologisk faglighed.
  • Har erfaring med MR, CT og ultralyd samt rutine i konventionel røntgendiagnostik. Erfaring med ultralydsvejledte interventioner og kontrastforstærket ultralyd er en fordel.
  • Brænder for lægelig videreuddannelse og motiveres af at udvikle andre fagligt.
  • Arbejder struktureret og har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Trives med supervision, feedback og faglig sparring og kan håndtere vanskelige uddannelsesmæssige samtaler på en konstruktiv og respektfuld måde.
  • Har blik for sammenhængen mellem uddannelse, klinisk drift og patientsikkerhed.

Erfaring med uddannelsesledelse eller vejledning er en fordel, men din motivation for at tage ansvar for uddannelsesområdet og udvikle afdelingens uddannelsesmiljø er afgørende.

Vi tilbyder

  • 20 % af arbejdstiden afsat til funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge.
  • En central rolle med reel mulighed for at præge afdelingens uddannelseskultur og videreudvikling.
  • Tæt samarbejde med afdelingens ledelse og engagerede kolleger.
  • Mulighed for at præge og udvikle uddannelsesteamet, herunder med op til to uddannelseskoordinerende yngre læger (UKYL'er).
  • En bred klinisk radiologisk funktion med mulighed for faglig fordybelse.
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse og et godt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for delt ansættelse mellem hospitalets matrikler, hvis det ønskes.

Du indgår desuden i afdelingens kliniske arbejde og deltager i vagtfunktion som bagvagt.

Vil du være med til at gøre en forskel for fremtidens radiologer og udvikle et uddannelsesmiljø, vi kan være stolte af?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

Hvem er vi?

Billeddiagnostisk Afsnit i Hjørring udfører årligt cirka 100.000 undersøgelser. Afsnittet er fuldt digitaliseret og anvender et regionsdækkende RIS/PACS-system.

Vi råder over to MR-skannere, tre CT-skannere og tre ultralydsskannere og udfører desuden konventionel røntgendiagnostik. Ud over almindelige CT-undersøgelser udfører vi CT-koronarangiografi (CT-KAG) og Dual Energy-undersøgelser.

På ultralydsområdet udfører vi både diagnostiske undersøgelser og interventioner, herunder kontrastforstærket ultralyd. På MR-området varetager vi aktuelt primært muskuloskeletale og neuroradiologiske problemstillinger. Vi har særlig ekspertise inden for MR-artrografi og deltager i flere AI-projekter i samarbejde med kliniske afdelinger.

Praktiske oplysninger

Arbejdssted: Regionshospital Nordjylland, Diagnostisk Afdeling, Billeddiagnostisk Afsnit, Hjørring Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Ansættelsesform: Fast ansættelse, fuldtid.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 15. december 2026 kl. 12.00.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Der indhentes børneattest som forudsætning for ansættelse.

Ansøgningen skal vedlægges CV og dokumentation for speciallægeanerkendelse. Ansøgers faglige kvalifikationer vurderes med udgangspunkt i de syv lægeroller: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremme, akademiker og professionel.

Du er velkommen til at kontakte

Chef for Diagnostisk Afdeling

Tina Futtrup Telefon: 51 62 13 30

E-mail: [email protected]

Eller

Ledende overlæge

Theis Christmas Møller

Telefon: 20 69 53 01

E-mail: [email protected]

Du kan læse mere om Regionshospital Nordjylland på rhnordjylland.rn.dk .

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Uddannelsesansvarlig overlæge/radiologi

Region Nordjylland · 9800 Hjørring