Uddannelsesansvarlige jordemødre søges til Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup

Region Midtjylland

7400 Herning

Lokation
7400 Herning
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
19. oktober 2026
Ansøgningsfrist
15. november 2026
Kategori
Jordemoder

Om jobbet

Er du en dedikeret jordemoder med passion for både uddannelse og jordemoderfaget?

Vi har tre stillinger som uddannelsesansvarlig jordemoder ledig til besættelse pr. 1. januar 2027.

Stillingerne er fuldtids kombinationsstillinger med 25 timer/uge anvendt til opgaver omkring uddannelse, og resterende 12 timer/uge i klinisk funktion på fødegangen, svangre-barselsafsnit, konsultation, mobiljordemoder, akutklinik eller andet klinisk arbejde.

Som uddannelsesansvarlige jordemødre bliver I et centralt team i vores afdeling med ansvar for at planlægge, koordinere og varetage de studerendes uddannelse med udgangspunkt i gældende studieordning, og dermed ansvar for at understøtte sammenhæng mellem den teoretiske og kliniske del.

Det er afdelingens mål at tilbyde uddannelse af høj faglig og pædagogisk kvalitet, i et trygt, veltilrettelagt og udviklende læringsmiljø for både studerende og vejledere. Vi har studiepladser til 18 jordemoderstuderende pr. semester.

Med ansættelse 1. januar vil der hen over forårssemestret være et overlap med dine forgængere og hermed mulighed for introduktion til arbejdsopgaverne. Timer, der i denne periode ikke anvendes i funktionen som uddannelsesansvarlig jordemoder, indgår i afdelingens samlede vagttilrettelæggelse, og der vil på denne måde være en glidende overgang til stillingen som uddannelsesansvarlig jordemoder. Der aftales individuelt, hvordan denne overgang planlægges indenfor tidsrummet 1.1. til 1.7.

De uddannelsesansvarlige jordemødre har kontor i tæt relation til fødegangen.

Faglig og organisatorisk profil

Vi har nu været på det nye hospital i Gødstrup siden 2022, og vi nyder vores nye flotte rammer i ”Familieklyngen” med omkring 3100 fødsler:

  • Fødegang, akut klinik og barselsgang ligger tæt sammen med fælles kaffestue
  • Fødegang og OP ligger helt tæt op ad hinanden
  • Alle 8 fødestuer er indrettet som interaktive fødestuer med lokale naturstemninger fra vores 6 kommuner, og med mulighed for at spille parrenes individuelle musik
  • Alle barselstuer er indrettet med dobbeltseng (kan skilles ad i en akut situation)
  • Jordemoderkonsultationer, familieambulatorie og klinik for gravide ligger samlet i stueetagen
  • Vores faciliteter booster oxytocin både under fødslen og på barselsstuerne til glæde for vores familier, og også til glæde for os som personale. Derudover har vi en fremragende udsigt og mulighed for dejlig 1 times gåtur rundt om Gødstrup sø
  • Stærkt samarbejde med Børn & Unge og afsnit for syge nyfødte og tidligt fødte
  • NIDO er vores nye forskningsenhed, som danner rammen om et stærkt forskningsmiljø på hospitalet

Vi kan tilbyde

  • En spændende stilling med mulighed for sparring og udvikling
  • Et tæt teamsamarbejde med dine nye kommende kollegaer
  • En afdeling med mange engagerede vejledere og høj tilfredshed blandt studerende
  • En afdeling med tradition for tæt tværfagligt samarbejde og gode betingelser for udvikling og læring
  • En afdeling med gode resultater i både kvalitets- og tilfredshedsundersøgelser
  • Et hospital hvor læring og uddannelse vægtes højt

Dine opgaver

  • At sikre kvalitet, kontinuitet og koordination af den kliniske uddannelse af jordemoderstuderende
  • At bidrage til et trygt, veltilrettelagt og udviklende læringsmiljø for både studerende og vejledere
  • Kontinuerlig vejledning af studerende
  • Afholdelse af planlagte vejledningssamtaler
  • Planlægning og afholdelse af klinisk undervisning

Se mere i stillingsbeskrivelsen og funktionsbeskrivelsen

Vi forventer, at du

  • Har solid klinisk erfaring som jordemoder og vejleder
  • Har en efteruddannelse inden for undervisning/pædagogik på minimum diplomniveau
  • Er teoretisk velfunderet, evt. med relevant master- eller kandidatuddannelse eller er indstillet på at tage teoretisk videreuddannelse (jf. funktionsbeskrivelsen)
  • Har stærke kommunikations- og formidlingsevner, så du evner at motivere og engagere studerende og kollegaer
  • Er struktureret og god til en selvstændig arbejdsform
  • Er visionær, innovativ og ambitiøs
  • Er god til at samarbejde og opbygge relationer på tværs af faggrupper og organisering, herunder at du kan se potentialer
  • At du har eller er indstillet på at tage simulatorinstruktøruddannelse

Løn og ansættelsesforhold

Du ansættes i henhold til overenskomsten mellem Jordemoderforeningen og Danske Regioner.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for Ergo/fysio/jordemødre - overenskomst 33.21.1.

Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig – også hvis du bare er nysgerrig og vil ringe og høre mere.

Kontakt

Chefjordemoder Charlotte Sander Andersen – tlf. 23817653

Vicechefjordemoder Lotte Thrige – tlf. 30684175

Uddannelsesansvarlig Dorthe Thagaard – tlf. 26335401

Du kan få yderligere information om stillingerne og Regionshospitalet Gødstrup på Kvindesygdomme og Fødsler som arbejdsplads - Fagperson Regionshospitalet Gødstrup og www.vest.rm.dk

Der vil før ansættelsen og efter nærmere aftale blive indhentet referencer. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).

Ansøgningsfrist: 15/11 2026

Samtaler: 19/11 2026

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Uddannelsesansvarlige jordemødre søges til Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup

Region Midtjylland · 7400 Herning