Udenrigsministeriet søger leder af Innovationscentret i Boston, USA
1402 København K.
- Lokation
- 1402 København K.
- Virksomhed
- Udenrigsministeriet
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 3. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 23. november 2026
- Kategori
- Chefkonsulent inden for socialsikringsområdet
Om jobbet
Har du solide lederevner og en skarp kommerciel profil? Kan du udnytte momentum i forholdet mellem USA og Danmark og lede arbejdet med at koble innovative danske virksomheder og forsknings-/uddannelsesinstitutioner med innovationsmiljøerne i Boston?
Innovationscenteret i Boston bistår danske uddannelses- og forskningsinstitutioner samt virksomheder med at få adgang til den nyeste viden, teknologi, relevante netværk, samarbejdspartnere og finansiering.
Innovationscenteret har et særligt fokus på life science, hvor der er et helt enestående miljø i Boston, men centret arbejder også med andre videnstunge fokusområder inden for den grønne omstilling og kvanteteknologi.
Om jobbet
Som leder af innovationscentret i Boston, er dit overordnede mål at styrke danske videnstunge virksomheder og forsknings-/uddannelsesinstitutioners adgang til viden, teknologi, partnere og finansiering i innovationsmiljøerne i Boston. Dit fokus vil især være på opbygning og etablering af innovationsøkosystemer, hvor en række forskellige aktører herunder myndigheder, vidensinstitutioner og virksomheder introduceres til viden og partnerskaber i og omkring Bostons Kendall Square.
Som centerchef har du ansvar for ledelse af centret, forretningsudvikling og faglig sparring. Et ledelsesansvar som du leverer i tæt samarbejde med forsknings- og innovationsattacheen. Du har det administrative ansvar for innovationscenterets personale og for centrets resultater.
Der er knyttet konkrete resultatkrav til stillingen og innovationscentret.
Det vil også være vigtige opgaver for dig at formidle innovationscentrets arbejde i USA og Danmark samt at forberede og bistå besøg fra bl.a. danske ministre og Folketingsudvalg.
Ud over centerchefen består teamet i Bosten af en udsendt forsknings- og innovationsattaché, tre innovationsrådgivere, 1 handelsmedarbejder, en administrativ medarbejder samt to praktikanter.
Innovationscentret i Boston indgår i netværket af otte danske innovationscentre globalt, som drives i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet. Centret er fuldt integreret i den samlede indsats for økonomisk diplomati i Nordamerika, og der er et tæt samarbejde med den danske ambassade i Washington D.C., innovationscentret i Silicon Valley og de øvrige danske repræsentationer i Nordamerika som led i den koordinerede varetagelse af danske interesser. Du vil som centerchef blive medlem af Economic Diplomacy North Americas management team.
Udover det lokale ledelsesansvar vil centerchefen også varetage rollen som faglig chef for udenrigsministeriets sundhedsteam i Nordamerika (USA og Canada). Dette arbejde indebærer at sætte den strategiske retning for Danmarks prioriteter inden for det sundhedsfaglige område, implementere den danske life science strategi i tæt samarbejde med relevante fagministerier, klyngeorganisationer og virksomheder på tværs af de danske repræsentationer i USA og Canada. Dette arbejde koordineres i tæt samarbejde med den regionale koordinator i Washington DC.
Om dig
Vi søger en engageret holdspiller med dybdegående kendskab til Life Science-innovationsøkosystemet og en relevant faglig baggrund. Samtidig har du flere års international erfaring, herunder fra det private erhvervsliv og offentlige organisationer.
Vi lægger vægt på, at du har/er
- Ledelseserfaring, gerne fra internationale eller tværkulturelle sammenhænge, og er god til at motivere, sætte retning for og sparre med et ambitiøst team af medarbejdere.
- Solidt netværk og solid erfaring inden for Life Science-miljøet, kombineret med en relevant faglig baggrund.
- Solid erfaring med at lede administration og budgetter, hvor du skaber overblik, fremmer samarbejde og sikrer en bæredygtig ressourceanvendelse.
- Omfattende erfaring med rådgivning af virksomheder, gerne både startups/SMVer og store virksomheder.
- Stor interesse i og erfaring med at arbejde i spændingsfeltet mellem innovation, forretning og teknologi.
- Salgserfaring og evner at skabe tætte og systematiske kunderelationer.
- Flere års international erfaring, gerne fra USA og forstår og kan afkode kultur- og forretningsforskelle mellem Danmark og USA.
- Resultatorienteret og trives med helt konkrete og målbare performancemål.
- God til at samarbejde internt og eksternt.
- God til at udvikle og vedligeholde netværk.
- Erfaring både fra det private erhvervsliv og offentlige organisationer.
- Diplomatisk anlagt og besidder en solid politisk forståelse
- Behersker engelsk på højt niveau.
Sprogkompetencer
- C1 i engelsk
- C2 i dansk
Der henvises til den officielle EU-oversigt: Assessment grid - Danish
Organisatorisk placering
Stillingen er placeret ved Innovation Centre Denmark, Cambridge, Massachusetts, USA.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse for en 3-årig periode med evt. mulighed for yderligere 2 års forlængelse.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.
Det er en forudsætning for udsendelse, at du er skattepligtig i Danmark og lønnen vil være skattepligtig i Danmark.
Under udsendelsen får du et skattefrit udetillæg fastsat i henhold til leveomkostningerne på posten. Udetillægget beregnes med udgangspunkt i dine personlige forhold, herunder bl.a. familiesammensætning. Der stilles tjenestebolig til rådighed efter Udenrigsministeriets regler. Derudover dækkes bl.a. udgifter ift. forflyttelsesrejse, flytning, sundhedsforsikring, skole m.v. i henhold til Udenrigsministeriets regler.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.
Tiltrædelse
Tiltrædelse den 1. juni 2027 i Udenrigsministeriet i København (med forbehold for sikkerhedsgodkendelse) efterfulgt af udstationering til Boston fra den 1. august 2027.
Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er mandag den 23. november 2026 . Vi forventer at afholde samtaler i uge 49. Efter samtalen vil der blive foretaget en mundtlig sprogtest i engelsk. Testen vil foregå online. Du søger under ”Job” på www.um.dk . Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk , er du meget velkommen til at kontakte Hanna van den Driest, Innovation Lead, ICDK, i, Udenrigsministeriet tlf. +45 21992793, e-mail: [email protected] , og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Mette Brink, [email protected] , +45 33920288.
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.
Om Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle.
I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk .
Om Innovation Centre Denmark
Danmark har otte innovationscentre i førende globale vidensmiljøer: Bangalore, Boston, München, Seoul, Shanghai, Silicon Valley, Tel Aviv og Nairobi. Innovationscentrene har til opgave, at hjælpe danske virksomheder og forsknings-/uddannelsesinstitutioner med adgang til udenlandsk viden, netværk, teknologi og kapital. Fokusområderne for centrene er især Fokusområderne for centrene er især greentech, life science, deeptech/emerging og kritiske teknologier såsom space, AI og kvante.
Innovationscentrene er et samarbejde mellem Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet og Udenrigsministeriet. Læs mere om innovationscentrene på http://icdk.dk/
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Sektionschef til Forsvarets sektion for Dataprojekter og LeveranceSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sektionschef til Forsvarets sektion for DatastrategiSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Udenrigsministeriet søger en leder til life-science området til den danske ambassade i Beijing, KinaUdenrigsministeriet · København K., København K.Se og ansøg
- Vil du lede stærke data- og metodefaglige miljøer og være metodechef i Danmarks Statistik?DANMARKS STATISTIK · Købehavn Ø., Købehavn Ø.Se og ansøg
- Sektionschef for Cloud og Platform Operations til Forsvarets nye Digitale BackboneSvanemøllens Kaserne · Karup J, Karup JSe og ansøg
- Chef- eller specialkonsulent til Lærings- og ForskningshusetRegion Syddanmark · Aabenraa, AabenraaSe og ansøg
- DMI, Kort og Grunddata søger chefkonsulent til økonomiområdetDanmarks Meteorologiske Institut · København Ø, København ØSe og ansøg
- Seniorkonsulent til bestyrelses- og direktionssupportTRYGHEDSGRUPPEN SMBA · Virum, VirumSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Hydrema Group i Støvring søger tekniker til produkt supportHVIID & LARSEN ApS · Støvring, StøvringSe og ansøg
- Social- og sundhedshjælper til Øst Hjemme- og Sygepleje – vær med til at forme fremtidens ældreplejeFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
- Pædagogisk assistentelev til Ærø kommuneÆrø Kommune · Ærø Kommune, Ærø KommuneSe og ansøg
- Sygeplejersker søges - nu har du chancen for at få et alsidigt og spændende job med patienten i fokus og et skønt kollegafællesskab i Urinvejskirurgisk Afdeling, AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Social- og Sundhedsassistent til Øst Hjemme- og Sygepleje i aftenvagtFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
- Barselsvikar til Børnehuset UniversetEgedal Kommune · Ølstykke, ØlstykkeSe og ansøg
- Stilling som personale- og lønkonsulentGlostrup Kommune · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Konsulent med erfaring fra ældreområdet til Sekretariat for Social og SundhedFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Udenrigsministeriet søger leder af Innovationscentret i Boston, USA
Udenrigsministeriet · 1402 København K.