Udvikl beredskabets standarder og processer – fagansvarlig for beredskabsudvikling og kvalitet

Energinet

Sydøstjylland

Lokation
Sydøstjylland
Virksomhed
Energinet
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
13. oktober 2026
Ansøgningsfrist
27. oktober 2026
Kategori
Virksomhedskonsulent

Om jobbet

Vil du være med til at opbygge fremtidens beredskab i Energinet Systemansvar? Som fagansvarlig får du en central rolle i at skabe fælles standarder, robuste processer og et solidt styringsgrundlag, der understøtter beredskabet på tværs af organisationen. Du bliver en del af et nyt tværgående beredskabsteam og får stor mulighed for at bidrage til udviklingen.

"Vi bygger et fælles beredskab på tværs af Systemansvar. For at nå målet skal vores planer, processer og arbejdsmetoder være robuste, anvendelige og ensartede. Her får du mulighed for at sætte et tydeligt fagligt aftryk på den udvikling,” fortæller Senior Manager, Christian Nissen Ahrenkilde.

Skab struktur, kvalitet og fælles retning for beredskabet

I afdelingen KC Beredskab og Sikring i Fredericia har vi det tværgående ansvar for beredskab i kontrolcenteret. Vi arbejder for at forbedre organisationens robusthed og evne til at håndtere både planlagte og uforudsete hændelser. Du bliver en del af et nyt beredskabsteam, som understøtter beredskabsarbejdet på tværs af Systemansvar. Teamet udvikler fælles metoder, øvelser, læring, governance og kompetencer, så beredskabet arbejder efter ensartede og effektive principper.

Du udvikler metoder, processer og styringsgrundlag

Som fagansvarlig får du et centralt ansvar for at udvikle og kvalitetssikre beredskabsfunktionens styringsgrundlag og arbejdsmetoder. Du skaber sammenhæng på tværs af fagområder og sikrer, at beredskabet arbejder ud fra robuste og anvendelige rammer.

Dine vigtigste opgaver er at

  • udvikle og vedligeholde beredskabsplaner, instrukser, processer og action cards
  • sikre ensartede metoder og standarder på tværs af Systemansvars beredskab
  • identificere og føre forbedringsinitiativer frem inden for beredskabsområdet
  • understøtte implementering af nye myndighedskrav, standarder og interne krav
  • gennemføre analyser og modenhedsvurderinger af beredskabet

Derudover bidrager du til at kvalitetssikre og ensarte på tværs af fagområder, skaber struktur i dokumentation og styringsmateriale og understøtter teamkoordinatoren i den fortsatte udvikling af beredskabsfunktionen.

”Inden for dit første år i jobbet forventer jeg, at du har skabt et solidt overblik over beredskabets styringsgrundlag samt identificeret og prioriteret de vigtigste udviklingsområder, som understøtter ensartethed og kvalitet i centrale planer, instrukser og processer,” uddyber Christian.

Du skaber resultater gennem samarbejde og struktur

Vi forestiller os, at du har interesse for beredskab, governance, kvalitet eller procesudvikling, og at du motiveres af at skabe struktur og sammenhæng i komplekse opgaver.

Vi lægger især vægt på, at du

  • kan omsætte komplekse krav til praktiske og anvendelige løsninger
  • arbejder struktureret og ser både detaljer og helheder
  • samarbejder godt på tværs af faglige miljøer og skaber relationer
  • arbejder målrettet og holder fremdriften i opgaverne
  • kommunikerer klart både mundtligt og skriftligt

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 27. oktober. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 5. og 6. november, hvor vi holder 1. samtale online, og 13. november, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Christian Nissen Ahrenkilde på

tlf. +45 2491 7090 (træffes ikke uge 42).

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.

Ansøgningsfrist: d. 27. oktober 2026

Lokation: Fredericia

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Udvikl beredskabets standarder og processer – fagansvarlig for beredskabsudvikling og kvalitet

Energinet · Sydøstjylland