Udviklingskonsulent med passion for cirkulær økonomi og projektudvikling
Østjylland
- Lokation
- Østjylland
- Virksomhed
- Silkeborg Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 25. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Kategori
- Projektleder
Om jobbet
Fundraiser med passion for grøn omstilling og cirkulær økonomi
Vil du være med til at udvikle morgendagens grønne og cirkulære løsninger – og omsætte viden og idéer til projekter, der gør en forskel?
Fagområdet Grøn Omstilling søger efter en fundraiser, hvor hovedparten af opgaverne vil skulle løses i det 8-årige EU-finansierede projekt Circular Economy Beyond Waste (CEBW), som er sat i verden for at implementere den nationale handlingsplan for cirkulær økonomi og er drevet af et partnerskab af 30 organisationer. Sekretariatet for projektet ligger i Silkeborg Kommune.
Vi leder efter dig, der har lyst til at udvikle og modne nye projekter, skabe stærke partnerskaber og sikre konkret fundraising til implementering. Du skal både være opsøgende og finde de gode idéer samt være i stand til at gribe idéerne, når de opstår – og derfra konkretisere og udvikle hen imod fondsansøgninger.
Dine opgaver
Du får en central rolle i sekretariatets kommende arbejde med projektudvikling og fundraising og kommer blandt andet til at:
- Udvikle strategi og lægge konkrete planer for fundraising-indsatsen baseret bl.a. på resultater og viden skabt i CEBW og med fokus på både danske og udenlandske partnere
- Udvikle og modne nye projekter og partnerskaber, hvor Silkeborg Kommune indgår som partner
- Identificere relevante finansieringsmuligheder og omsætte idéer til stærke projektkoncepter og konkrete ansøgninger.
- Bidrage til at styrke kompetencer og arbejdsformer for projektudvikling og fundraising i Grøn Omstilling og bredere i Teknik og Miljø
Du vil efter behov også tage del i vores fælles sekretariatsopgaver i CEBW, som blandt andet omfatter:
- Planlægning og afholdelse af konferencer, workshops, studieture
- Afrapportering og dokumentation
- Øvrige opgaver, hvor vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab
Vi forestiller os, at du…
- Har erfaring med projektudvikling og at skrive fondsansøgninger til EU og danske fonde rettet mod grøn omstilling – og at du kan dokumentere din erfaring og succes med at hjemtage eksterne midler
- Har erfaring med at skabe tværorganisatoriske samarbejder og partnerskaber
Erfaring med internationalt samarbejde er en fordel, men ikke et krav.
Vi forestiller os også, at…
Du kender grundprincipperne i den grønne omstilling og cirkulær økonomi og er ambitiøs ift. at udvikle projekter med stort positivt klima- og miljømæssigt impact. I CEBW arbejder vi med de planetære grænser, hvor reduktion af produktion og forbrug er væsentlige elementer inden for CØ. Det er afgørende, at du kan sætte dig ind i komplekse faglige problemstillinger og omsætte dem til stærke finansierebare projekter.
Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af fagområdet Grøn Omstilling, som er placeret i Silkeborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling. Fagområdet består af 13 medarbejdere og en leder og rummer tre teams: CEBW, Klimasekretariatet samt Energi og Ressourcer. Vi arbejder med forskellige dele af den grønne omstilling, men med en fælles ambition om at bringe vores fagligheder i spil og skabe samarbejde på tværs.
Grøn Omstilling er en del af sektionen Natur, Miljø og Klima i Teknik- og Miljøafdelingen. Her arbejder vi med både myndighedsopgaver, planlægning og udvikling, hvilket giver gode muligheder for at koble forskellige fagligheder og udvikle nye indsatser og samarbejder – både internt i kommunen og med eksterne aktører.
I Circular Economy Beyond Waste – som bliver dit primære opgaveområde - arbejder vi for at accelerere den cirkulære omstilling gennem innovation, samarbejde og konkrete handlinger. Vi understøtter partnerskabet i at lykkes med de fælles målsætninger – både ved at udvikle nye initiativer, samarbejdsrelationer og partnerskaber og ved at sikre den koordinering, planlægning og administration, der får samarbejdet til at fungere i hverdagen.
Du bliver en del af et lille engageret sekretariat, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden på tværs af opgaver. Du får rig mulighed for at præge dine egne arbejdsområder og bidrage aktivt til den fælles udvikling af projektet.
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling og er berammet til en 3-årig projektansættelse med tiltrædelse den 1. januar 2027 .
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist til stillingen er søndag d. 15. november kl. 23.59.
Vi forventer at holde samtale til stillingen fredag d. 20. november.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enten Teamleder Alexander Lauring Knudsen – tlf. 51374199 eller Projektleder Tomas Hemmer-Hansen – tlf. 61676054
Læs mere om CEBW på projektets hjemmeside: https://cebw.silkeborg.dk/
Afdeling: Natur, Miljø og Klima
Ansøgningsfrist: 15 November 2026
Placering: Søvej 3, 8600, Silkeborg, Denmark
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Associate Business Support Director, CEO & Transformation Office (Denmark, Bagsværd)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Senior Project Manager i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Kommune Kujalleq søger en engageret Forebyggelseskonsulent til Forvaltning for Dagtilbud & SkolerKujalleq Kommune · Grønland, GrønlandSe og ansøg
- Sundhedsfaglig konsulent med blik for teknologi, data og udvikling af det nære sundhedsvæsen til Center for SundhedKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Leder til idrætssociale indsatser og forvaltningssamarbejde i Kultur-, Fritids- og BorgerserviceforvaltningenKøbenhavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Kommerciel AI-leder, Kommerciel EksekveringRockwool A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Konsulent til Styrings- og proceskontorGældsstyrelsen · Østsjælland, ØstsjællandSe og ansøg
- Projektleder til kundefokusFærdselsstyrelsen · Sydvestjylland, SydvestjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Sr AI Process Designer (Denmark, Ballerup)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Senior AI Engineer - AI Reinvent & Engineering (Denmark, Ballerup)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- ESG Reporting Advisor (Denmark, Bagsværd)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Lead AI Engineer (Denmark, Ballerup)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Associate Director, Compound Management & Process Automation (Denmark, Måløv)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Digital Project Manager (Denmark, Bagsværd)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- New Product Planning & Forecasting Associate Director (Denmark, Søborg)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Højtaler montage i NøragerRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Udviklingskonsulent med passion for cirkulær økonomi og projektudvikling
Silkeborg Kommune · Østjylland