Vær læge i Paamiut i 2027
Grønland
- Lokation
- Grønland
- Virksomhed
- Det Grønlandske Sundhedsvæsen
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 6. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 30. november 2026
- Kategori
- Læge
Om jobbet
Vær læge i Paamiut i 2027 - vagtfri stilling med stort ansvar og tæt sparring.
Har du lyst til at arbejde som læge i Grønland og gøre en reel forskel for en hel by?
Dronning Margrethes Sundhedscenter i Paamiut søger læger til kortere og længere vikariater i 2027, gerne af minimum 6 ugers varighed. Ansættelsen kan eventuelt kombineres med arbejde på Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS) i Nuuk.
I Paamiut er du den eneste læge i byen. Stillingen er vagtfri og giver en enestående mulighed for at arbejde selvstændigt med et bredt klinisk ansvar, samtidig med at du har tæt sparring med kolleger og speciallæger.
Vi tilbyder udfordrende og udviklende arbejdsdage, hvor du får styrket både dine faglige og personlige kompetencer. Sammen med sundhedscentrets øvrige personale er din opgave at sikre den bedst mulige behandling og omsorg for borgerne i Paamiut.
Der er mulighed for telemedicinsk gennemgang af indlagte patienter med speciallæger fra Dronning Ingrids Hospital (DIH). Derudover er der et tæt samarbejde med både DIH og Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS). Eventuelle henvendelser uden for normal arbejdstid håndteres i fællesskab mellem sygeplejerskerne i Paamiut og lægerne i DIS.
Vi tilbyder
- Arbejdstid på hverdage kl. 08.00-16.00.
- En vagtfri stilling med tillæg i henhold til gældende overenskomst.
- Hvis du tilkaldes uden for normal arbejdstid, afspadseres timerne efterfølgende.
- Tæt samarbejde med speciallæger inden for alle specialer på DIH samt lægerne på DIS.
- Mulighed for at udvikle brede kliniske kompetencer og arbejde selvstændigt.
- Indsigt i og erfaring med det grønlandske sundhedsvæsen.
Vi søger dig, som
- Er nysgerrig, åben og engageret.
- Trives med tværfagligt samarbejde og har gode samarbejdsevner.
- Gerne har erfaring fra almen medicin eller intern medicin, men dette er ikke et krav.
- Har minimum et par års klinisk erfaring.
- Har lyst til at arbejde på et mindre sundhedscenter som eneste læge.
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
- Har dansk autorisation og ret til selvstændigt virke.
Om os
- Dronning Margrethes Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Sermersooq.
- Paamiut ligger på Grønlands sydvestkyst.
- Byen har ca. 1.200 indbyggere.
- Sundhedscentret er bemandet med 1 læge, 3 sygeplejersker, 1 sundhedsassistent, 2 medicinstuderende, 1 fysioterapeut samt sundhedshjælpere, tolke, portører og rengøringspersonale.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 4. januar 2027 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 30. november 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Konstituereret ledende Regionslæge, Heidi Egede Noasen på tlf. (+299) 38 12 13 eller på e-mail: [email protected]
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Introduktionslæger til Operation og Intensiv, Regionshospitalet ViborgRegion Midtjylland · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Uklassificeret læge til Afdeling for Ældre og MultisygdomRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Postdoc til Neurologisk forskning, AUHRegion Midtjylland · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Reservelæge på Blodsygdomme, Aarhus UniversitetshospitalRegion Midtjylland · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Uklassificeret reservelægestilling ved Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Aarhus UniversitetshospitalRegion Midtjylland · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Overlæge til Akut Kardiologi - Hjertemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.Region Nordjylland · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Medicinsk projektleder (Danmark, Søborg)Novo Nordisk A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Uklassificeret læge i anæstesi søges til Dagkirurgisk Afdeling, Hvidovre HospitalRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Vær læge i Paamiut i 2027
Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Grønland