VIA University College, Kantinen i Nørre Nissum søger en ernæringsassistentelev

Lokation
7620 Lemvig
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. oktober 2026
Ansøgningsfrist
27. november 2026
Kategori
Ernæringsassistentelev

Om jobbet

VIA University College, Kantinen i Nørre Nissum søger en engageret ernæringsassistentelev, 37 timer ugentligt med ansættelse per 1. januar 2027.

Kantinen i Nørre Nissum laver mad til studerende på HF-uddannelsen, lærerstuderende, kostskoleelever samt personalet og leverer forplejning til diverse møder og arrangementer.

Kantinens vision er at tilbyde et varieret og sundt udvalg af mad til vores kunder i en hyggelig atmosfære og derved bidrage til et godt studiemiljø på campus. Der arbejdes med udgangspunkt i bæredygtighed, brug af friske, økologiske råvarer samt de officielle kostråd.

Vores team består af seks medarbejdere med forskellig baggrund.

DIN PROFIL

Vi søger en elev, som kan se sig selv være en del af et læringsmiljø blandt unge mennesker, og som trives i en travl hverdag.

Du skal have en naturlig interesse for mad og have en praktisk tilgang til opgaverne og gerne en kvik bemærkning og et godt humør.

Du har overskud til at gøre dig umage, og du tager din uddannelse seriøst.

VI TILBYDER

Som elev vil du indgå i et spændende arbejdsmiljø, hvor ikke mange dage er ens.

Vi er et aktivt køkken, som griber opgaverne og har stort fokus på vores kerneopgave.

Du vil indgå i alle opgaver i køkkenet og dermed være en aktiv medspiller i hverdagen, hvor du har mulighed for at sætte dit personlige præg i køkkenet.

Kantinen i Nørre Nissum er én af VIAs otte kantiner, og der vil være mulighed for at indgå i et elevsamarbejde på tværs af kantinerne.

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD

Løn og ansættelsesvilkår følger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet, CO 10 og LC samt organisationsaftalen for kostfagligt uddannet personale (køkken).

Ansættelsesstedet er VIA Nørre Nissum, Svinget 5, Lemvig.

ER DU INTERESSERET?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kantineleder Gitte Vistisen på tlf. 87553291.

Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest den 27. november 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 49. Stillingen ønskes besat per 1. januar 2027.

VI er VIA

VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her .

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA University College på  http://www.via.dk/

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link:  https://via.career.emply.com/persondatapolitik

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

VIA University College, Kantinen i Nørre Nissum søger en ernæringsassistentelev

VIA University College · 7620 Lemvig