Vil du kickstarte din salgskarriere? Daka ReFood søger en sælger til Sydjylland + den vestlige del af Midtjylland op til Herning/Ringkøbing

Daka ReFood

8700 Horsens

Lokation
8700 Horsens
Virksomhed
Daka ReFood
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
4. november 2026
Ansøgningsfrist
30. december 2026
Kategori
Salgskonsulent

Om jobbet

Er du klar til dit første “rigtige” salgsjob i marken? Og har du lyst til en hverdag med tempo, frihed og masser af læring? Vi søger en profil tidligt i karrieren, der vil lære salg fra bunden – og som har lyst til hurtigt at udvikle sig og tage mere ansvar.

Du kommer måske fra telemarketing, detail, fastfood, café, butik, frisørfaget eller et andet servicejob, hvor du trives med mennesker og kan holde energien oppe. Nu er du klar til næste skridt. Som Sales Consultant hos Daka ReFood bliver du trænet i opsøgende salg i praksis, får tæt sparring og en tydelig udviklingsvej. Vi sørger for, at du starter med et solidt fundament og i takt med at du bliver skarpere, får du gradvist mere ansvar og din egen portefølje.

Daka ReFood – hvem er vi uden filter

Vi arbejder med noget, der ikke altid er pænt at se på - madaffald – men det er afgørende for både miljøet og fremtiden at få det indsamlet. Vi er specialister i at gøre affald værdifuldt, og vi tager vores ansvar alvorligt. Vi er en del af en global koncern, SARIA der opererer i 26 lande og har 13.000 medarbejder, men i DK kender vi hinanden på fornavn. Hos os får du altid et ærligt svar, her er højt til loftet og masser af plads til at gøre en forskel fra dag ét.

Om rollen

Som Sales Consultant hos Daka ReFood bliver du en del af vores salgsteam, der arbejder med grønne og cirkulære løsninger til fødevarebranchen.

Du tager ud i marken og besøger caféer, restauranter, kiosker, butikker, skoler, cateringfirmaer og mange flere, hvor du hjælper dem med smartere og mere bæredygtige løsninger til håndtering af madaffald og brugt fritureolie.

Dine opgaver bliver bl.a.

Opsøgende salg, både booke møder og kanvassalg

Rådgivning om løsninger, der mindsker spild og forbedrer miljøet

Sikre at al information og dokumentation ligger i vores CRM

Vi søger dig, der…

har energi, drive og lyst til at lære salgsfaget og salget. Vi er åbne for mange forskellige baggrunde – det kan være du har arbejdet med telemarketing, detail, fastfood, café, butik, frisør eller lignende servicefag. Uanset baggrund er det vigtigt, at:

Du får energi af at tale med nye mennesker

Du tager selv første skridt – også når det er grænseoverskridende

Et nej slår dig ikke ud – du børster støvet af dig og fortsætter

Du kan arbejde selvstændigt og motivere dig selv

Du ønsker at blive dygtig til salg – ikke bare have et job

Hos Daka ReFood får du

Mulighed for at kickstarte din salgskarriere med en tydelig udviklingsplan om at kunne blive account manager. Du starter med dit eget område og ansvar, hvor du både har møder og dyrker kanvassalg.

Du kan forvente

Ærlig feedback og høj læringskurve

Sambesøg samt daglig sparring med leder og erfarne kolleger

En leder, der altid er til at få fat på

1-2-1 samtaler om din trivsel og udvikling hver 6. uge

Attraktive ansættelsesvilkår; fast løn, kilometerpenge, udstyr til hjemmekontor; bærbar, mobil, betalt internet, 11% pension, 23 ugers barsel, sundhedsforsikring

Hos Daka ReFood opfordrer vi alle til at søge

Vi værdsætter mangfoldighed og arbejder aktivt for at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere bliver respekteret og støttet – uanset køn, alder, etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering, handicap eller social baggrund.

Vi opfordrer derfor alle med forskellige perspektiver og erfaringer til at søge stillingen. Vores mål er at sikre lige muligheder for alle og aktivt bekæmpe diskrimination – både i ansøgningsprocessen og i ansættelsesforholdet.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Vi bruger ikke traditionelle ansøgninger. I stedet beder vi dig om at ringe til din (måske) kommende leder – Harris Sander Brandt – på 51 56 47 24 – inden du sender dit CV med en motiveret profiltekst. Læg gerne en besked hvis han ikke når at tage telefonen. Så hører du fra ham hurtigt.

Vi holder samtale løbende og tager jobannoncen ned, når vi har fundet vores nye kollega. Så vent ikke for længe.

Rekrutteringsprocessen hos os består af

Første samtale er en dialog mellem dig og den ansættende leder, hvor vi vurderer det faglige og relationelle match, samt du har mulighed for at stille spørgsmål.

I anden samtale møder du vores interne HR-kollega, der vil gennemgå en personprofil og kognitivtest med dig, som du udfylder mellem første og anden samtale. Det er et spadestik dybere på hvem du er, og hvordan du arbejder.

Efter anden samtale vil vi gerne tage et par referencer på dig - høre andre perspektiver på hvordan du arbejder.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Vil du kickstarte din salgskarriere? Daka ReFood søger en sælger til Sydjylland + den vestlige del af Midtjylland op til Herning/Ringkøbing

Daka ReFood · 8700 Horsens