Vil du skabe trygge rammer og store øjeblikke for de mindste? Bliv vores nye vuggestuepædagog i Spiloppen – Kolt-Hasselager Dagtilbud

Aarhus Kommune

8361 Aarhus Kommune

Lokation
8361 Aarhus Kommune
Virksomhed
Aarhus Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. november 2026
Ansøgningsfrist
16. november 2026
Kategori
Børnehavepædagog

Om jobbet

De første år i et barns liv er fulde af små og store øjeblikke. De første venskaber, nye opdagelser, spirende selvstændighed og oplevelsen af at høre til. Som pædagog er du med til at gøre disse øjeblikke betydningsfulde.

I Spiloppen søger vi en engageret vuggestuepædagog, der vil være med til at skabe en tryg, nærværende og udviklende hverdag, hvor alle børn får mulighed for at trives, lære og være en del af fællesskabet.

En af vores dygtige pædagoger er gået på efterløn, og derfor glæder vi os til at byde en ny kollega velkommen i vores vuggestueteam. Måske er det dig?

Vil du være med til at gøre en forskel – hver dag?

Vi søger dig, der brænder for de yngste børns trivsel og udvikling, og som ved, at nærvær, omsorg og gode relationer er fundamentet for al læring.

Vi håber, at du

  • Møder børnene med nærvær og nysgerrighed og har blik for det enkelte barns behov, initiativer og udviklingsmuligheder.
  • Skaber trygge relationer og stærke fællesskaber , hvor alle børn oplever, at de hører til og har betydning.
  • Værdsætter det tætte forældresamarbejde og ønsker at møde familierne med respekt, åbenhed og faglighed.
  • Har lyst til at udvikle din pædagogiske praksis og bidrage aktivt til vores fælles faglige refleksioner.
  • Trives med både ansvar og samarbejde og kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du ser styrken i at løfte opgaverne sammen.
  • Bidrager til en god arbejdsdag med engagement, godt humør og lyst til at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden.

Hos os er der plads til at være nysgerrig, stille spørgsmål og lære nyt. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag – men at du har lyst til at bidrage, samarbejde og udvikle dig sammen med os.

”Velkommen til Spiloppen – et hus med plads til forskellighed”

Spiloppen er en integreret institution med to vuggestuestuer og to børnehavestuer. Du bliver en del af vores vuggestueteam, hvor tryghed, nærvær og genkendelighed er omdrejningspunktet for hverdagen.

Vi er en personalegruppe med både nyere og meget erfarne kolleger. Fælles for os er ønsket om at skabe de bedst mulige betingelser for børnenes trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet.

Vi tror på, at de bedste resultater opstår, når faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd. Derfor prioriterer vi et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi tager vores professionelle ansvar alvorligt, deler vores viden og samtidig giver plads til humor, energi og gode grin i hverdagen.

”Hos os skal det både være meningsfuldt at gå på arbejde og rart at være på arbejde”

Faglighed, der kan mærkes i børnenes hverdag

I Spiloppen tager vores pædagogik udgangspunkt i børnenes behov, interesser og udvikling. Vi arbejder målrettet med at skabe rammer, hvor alle børn får mulighed for at deltage, udforske verden og opleve, at de lykkes.

Vores børnesyn bygger på engagement, interesse, støtte, vejledning, tryghed og omsorg. Særligt for vuggestuebørnene er det tætte nærvær og de trygge, genkendelige relationer afgørende.

Når børn føler sig trygge, får de mod på at udforske, øve sig og tage imod nye udfordringer – både på egen hånd og sammen med andre. Derfor arbejder vi bevidst med at tilpasse vores pædagogik, så der er plads til forskellighed og mulighed for individuelle indsatser, når et barn har brug for det.

Vi har gennem Aarhus Kommunes kompetenceløft Dagtilbud for alle opbygget en fælles faglig forståelse og en række erfaringer, som vi aktivt bringer i spil i vores daglige arbejde.

På vores stuemøder arbejder vi systematisk med progressionsmodellen, der hjælper os med at følge børnenes udvikling, evaluere vores indsatser og justere praksis, når der er behov for det. Vi oplever, at den systematiske tilgang gør en positiv forskel for børnene, og vi ønsker fortsat at udvikle og forankre den i vores pædagogiske arbejde.

Du bliver altså en del af et fagligt fællesskab, hvor vi ikke blot taler om pædagogik, men undersøger, hvordan vores handlinger gør en forskel for børnene.

Sammen med familierne skaber vi de bedste betingelser

Et godt samarbejde mellem hjem og dagtilbud er en vigtig del af børnenes trivsel. Derfor ønsker vi at møde alle forældre med respekt, åbenhed og interesse for deres perspektiver.

Vi vil gerne inddrage, vejlede og støtte familierne, når der er behov for det, og vi er bevidste om vores professionelle ansvar i samarbejdet.

For os handler et godt forældresamarbejde om at skabe tillid og sikre, at alle forældre oplever sig som betydningsfulde deltagere i deres barns liv i dagtilbuddet.

Et arbejdsfællesskab, du kan vokse i…

Vi lægger vægt på, at alle medarbejdere bidrager til et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det gør vi ved at være opmærksomme på hinanden, tage ansvar for vores samarbejde og møde børn, forældre og kolleger med en anerkendende og udviklende tilgang.

Du får kolleger, der vil fællesskabet, og en hverdag, hvor vi både tager fagligheden og hinanden alvorligt.

Og vi har plads til dig – med dine erfaringer, dine idéer og det, du brænder for.

Kom indenfor – vi vil gerne møde dig!

Det kan være svært at fornemme en arbejdsplads gennem et stillingsopslag. Derfor vil vi meget gerne invitere dig indenfor i Spiloppen.

Du er velkommen til et uforpligtende besøg, hvor en af vores pædagoger viser dig rundt, og du får mulighed for en kort snak med vores pædagogiske leder. Her kan du få et indblik i vores hverdag, pædagogik, samarbejde og rammer – og mærke efter, om Spiloppen kunne være det rette sted for dig.

Kontakt pædagogisk leder Dorthe Ellerup på 24 59 87 58 for at aftale et besøg. Vi glæder os til at møde dig!

Om Kolt-Hasselager Dagtilbud

Kolt-Hasselager Dagtilbud ligger i den sydlige del af Aarhus og består af otte institutionsafdelinger samt en dagplejeafdeling.

På tværs af dagtilbuddet har vi et tæt samarbejde mellem ledere og medarbejdere. Vi har flere velfungerende fagteams, der arbejder målrettet med blandt andet sprog, stærkere læringsfællesskaber, Dagtilbud for alle, motorik og arbejdsmiljø.

Spiloppen har gode transportmuligheder med gratis parkering lige uden for døren og busforbindelser med afgange cirka hvert 10. minut dagen igennem.

Praktisk information

  • Stilling: Vuggestuepædagog
  • Arbejdstid: Som udgangspunkt 37 timer om ugen
  • Tiltrædelse: 1. december 2026 eller hurtigst muligt derefter
  • Ansøgningsfrist: 16. november 2026
  • Samtaler: Afholdes løbende
  • Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst

Der vil blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her .

Vi glæder os til at finde vores nye kollega – måske er det dig, der har lyst til at blive en del af Spiloppen?

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Vil du skabe trygge rammer og store øjeblikke for de mindste? Bliv vores nye vuggestuepædagog i Spiloppen – Kolt-Hasselager Dagtilbud

Aarhus Kommune · 8361 Aarhus Kommune