Vil du være en del af fremtidens kræftbehandling og være med til at give patienter i forsøgsbehandling et godt forløb? Så er du måske vores nye kollega.

Region Hovedstaden

2100 København Ø

Lokation
2100 København Ø
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
23. oktober 2026
Ansøgningsfrist
18. november 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Vi vokser og er glade for, at vi kan søge efter to projektsygeplejersker til en fast stilling på fuld tid med ansættelse snarest muligt og senest 1. januar 2027.

Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet er blandt landets førende forskningsaktive kræftafdelinger. Kliniske lægemiddelforsøg er en integreret del af vores behandlingstilbud og giver patienter adgang til nye behandlingsmuligheder samtidig med, at de bidrager til udviklingen af fremtidens kræftbehandling.

Klinisk Forskningsenhed (KFE) understøtter afdelingens sponsorinitierede og investigator-initierede kliniske studier. Enheden er den centrale platform for gennemførelse af kliniske forsøg og samarbejder tæt med læger, forskere, medicinalindustrien og øvrige samarbejdspartnere. Vi gennemfører fase I, II og III-forsøg, og vores daglige arbejde omfatter forberedelse, planlægning, udførelse og afslutning af forsøgene.

Vi er 39 medarbejdere (projektsygeplejersker, forskningskoordinatorer og - assistenter, bioanalytikere, sekretærer, servicemedarbejder og læge). Vi arbejder alle med kliniske afprøvninger af nye og kendte lægemidler til voksne patienter med kræft. Vi har en dynamisk hverdag, hvor vi sammen sikrer høj kvalitet, gode arbejdsgange og et sundt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde et job i en alsidig hverdag med opgaver af både klinisk og administrativ art og med faglige udviklingsmuligheder indenfor klinisk forskning. Der er en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i hverdagen. Du vil sammen med andre projektsygeplejersker få ansvar for flere forskellige forsøgsprotokoller. Din arbejdsdag vil være præget af stor variation af mange forskellige opgaver.

Du følger patienterne i deres deltagelse i kliniske lægmiddelforsøg i samarbejde med læger og øvrige faggrupper, lige fra inklusion, planlægning af forsøgsforløb, indrapportering af data til eksterne samarbejdspartnere, til forsøget afsluttes. Samtidig har du det administrative overblik over at forsøget gennemføres i overensstemmelse med protokollen, gældende retningslinjer og krav til kvalitet.

Du må meget gerne have

  • erfaring som projektsygeplejerske
  • onkologisk eller hæmatologisk erfaring
  • en solid klinisk erfaring
  • ambulatorie erfaring
  • gode engelskkundskaber
  • erfaring med Sundhedsplatformen og flair for IT generelt

Derudover sætter vi pris på, at du

  • er god til at planlægge din arbejdsdag og når det, du sætter dig for
  • har lyst og evne til at arbejde både selvstændigt, tværfagligt, struktureret og målrettet
  • har et personligt drive og er en positiv engageret medarbejder
  • har kendskab til klinisk forskning og Good Clinical Practice (GCP)
  • erfaring med projektledelse

KFE holder åbent alle hverdage fra kl. 8:00 til 15:30, fredage dog 8:00 – 15:00. Afhængigt af de enkelte projekter, kan der være arbejdsopgaver og faglige møder, der ligger efter kl. 15.30.

Yderligere oplysninger

Er du interesseret i yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Katrine Løppenthin tlf. 35 45 96 21 mail. [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ansøgningen

Vi ser frem til at modtage en motiveret ansøgning samt dit CV. Ansøgningsfrist er den 18. november. Ansættelsessamtaler vil finde sted den 23. november.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Vil du være en del af fremtidens kræftbehandling og være med til at give patienter i forsøgsbehandling et godt forløb? Så er du måske vores nye kollega.

Region Hovedstaden · 2100 København Ø