Synskonsulent til hjernerystelsesområdet til Center for Specialundervisning for Voksne
2400 København
- Lokation
- 2400 København
- Virksomhed
- Københavns Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 3. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 17. november 2026
- Kategori
- Ergoterapeut
Om jobbet
Har du en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund, og brænder du for at gøre en forskel for mennesker med synsnedsættelse? Har du allerede taget eller ønsker at tage uddannelsen som synskonsulent? Drømmer du om et meningsfuldt arbejde, hvor du både bruger din empati og dine stærke formidlingsevner til at møde mennesker i øjenhøjde og gøre komplekse forløb forståelige?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Om Center for Specialundervisning for Voksne (CSV)
På CSV har vi udviklet et særligt undervisningstilbud til borgere med synsmæssige begrænsninger i hverdagen som følge af en hjernerystelse eller en hjerneskade. Da en af vores dygtige og erfarne synskonsulenter stopper, har du mulighed for at blive en del af dette spændende faglige tilbud.
Synstilbuddet leveres under lov om specialundervisning for voksne og retter sig primært mod voksne. Indsatsen vil primært foregå en-til-en med borgeren på CSV eller i borgers hjem. Der er også mulighed for at inddrage pårørende og udvikle tilbuddet med holdundervisning.
Om din kommende arbejdsgruppe
Du vil blive en del af synsfaggruppen med p.t. 12 medarbejdere, der udover dig består af neurooptometrist, svagsynsoptiker, børne- og voksensynskonsulentfunktion samt IKT-konsulenter. Dine nærmeste kollegaer vil være to andre synskonsulenter på hjernerystelsesområdet og en neurooptometrist. Du kommer derudover til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med hjernerystelsesfaggruppen og hørefaggruppen på CSV.
Vi tilbyder
Du får et job på en spændende og alsidig arbejdsplads med dygtige og højt specialiserede medarbejdere i et tværfagligt hus, der brænder for at skabe gode liv for og sammen med borgere med funktionsnedsættelser. Vi har udfordrende og meningsfulde arbejdsopgaver med rig mulighed for at præge den faglige udvikling og tilbuddets udformning på CSV.
Du bliver en del af en dedikeret og kompetent faggruppe, hvor der er plads til de forskellige fagligheder og vinkler på arbejdet. Faglig sparring og samarbejde er vigtige elementer i hverdagen hos os, og der er supervision og følordning efter behov. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode fysiske rammer og kompetenceudviklingsmuligheder. Vores teamsamarbejde er kendetegnet ved stort engagement, hjælpsomhed og godt humør, og vi ønsker, at du kan være en del af dette.
Dine opgaver
I stillingen som synskonsulent skal du varetage følgende opgaver
- Udredning af borgers behov for specialundervisning ud fra ICF-modellen
- Udredning af synets samarbejde med andre sanser (vestibulære, proprioceptive, taktile) og afgrænsning heraf ift. borgers aktivitetsproblematikker i dagligdagen
- Undervisning i synskompenserende strategier (læsning, mobility og ADL) samt i anvendelse af synshjælpemidler, IT og belysning. CSV tilbyder ikke samsynstræning, men i undervisningen kan indgå strategier til at mindske overbelastning af synet
- Vejledning af borger i ansøgning om hjælpemidler til bevilligende myndigheder i kommunerne samt afprøvning af eller/og vejledning i synskompenserende løsninger indenfor belysning, filtre, telefon/PC mv.
- At sikre borgernes retssikkerhed gennem dokumentation i form af udredninger, undervisningsplaner, evalueringer og indstilling til hjælpemidler
- At bidrage til at udvikle CSV’s tilbud til borgere med synsvanskeligheder som følge af hjernerystelse og hjerneskade
- At indgå i tværfaglige samarbejder internt og eksternt
Om dig og dine kompetencer
Du skal som minimum have en anden sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse på bachelorniveau (fx ergoterapeut, fysioterapeut, specialpædagog) og meget gerne en synskonsulentuddannelse derudover eller interesse i at få det. Det er et stort plus, hvis du har erhvervserfaring på synsområdet. Det er en yderligere fordel, hvis du allerede har erfaring inden for rehabilitering efter hjernerystelse eller andre neurologiske skader. Du skal have gode pædagogiske færdigheder og formidlingsevner.
For at lykkes med opgaven er det vigtigt, at du
- er rummelig, empatisk og kan agere med et åbent og positivt menneskesyn
- har lyst til at arbejde rehabiliterende i samarbejde med borgeren
- kan beskrive borgers vanskeligheder og behov på en overskuelig og letforståelig måde
- kan arbejde selvstændigt og er god til at strukturere og planlægge din tid
- har lyst til faglig sparring og udvikling
- har overblik og gode samarbejdsevner, så fleksibilitet og hjælpsomhed er i højsædet
- er positiv, initiativrig og engageret i dine medmennesker og i hverdagen
Det praktiske
Din primære arbejdsplads bliver i Ryparken 81, men undervisning hjemme hos borgerne kan forekomme. CSV stiller cykler, elcykler og i mindre omfang biler til rådighed.
Om Center for Specialundervisning for Voksne
CSV er Københavns Kommunes kommunikationscenter, og vi har en samlet normering på ca. 60 lærerstillinger. Vi har tilbud til fortrinsvis voksne med hørevanskeligheder, synsvanskeligheder, stemme- og talevanskeligheder og kognitive og sproglige vanskeligheder som følge af en erhvervet hjerneskade samt længerevarende følger efter hjernerystelse. Vi er 60 medarbejdere og en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København. Du kan finde flere informationer på Center for Specialundervisning for Voksne | Center for Specialundervisning for Voksne
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat fra den 1. marts 2027. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (for lærere) og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysninger om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere om referencetjek her .
Ønsker du at høre nærmere om stillingen?
Du kan kontakte afdelingsleder Marie Louise Kamp Gonzalez på 82 56 10 70.
Søg via linket senest tirsdag den 17. november 2026
Der afholdes ansættelsessamtaler fredag den 27. november 2026.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk .
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Ergoterapeut til nye Sundheds- og Omsorgspladser i Halsnæs KommuneRegion Hovedstaden · hillerød, hillerødSe og ansøg
- Ergoterapeut til Sundheds- og omsorgspladser på Bornholm – vil du gøre en forskel for borgerens hverdagsliv?Region Hovedstaden · Bornholm, BornholmSe og ansøg
- Elsker du at nørde i hjælpemidler, sanseintegration og kreative løsninger?Aarhus Kommune · Aarhus Kommune, Aarhus KommuneSe og ansøg
- Ortopædisk Genoptræningscenter, Sundhed og ForebyggelseAarhus Kommune · 751, 751Se og ansøg
- Ergoterapeut til Sundheds og omsorgspladserne Kildevej, SkanderborgRegion Midtjylland · Skanderborg, SkanderborgSe og ansøg
- Ergo- eller fysioterapeut? Bliv rehabiliteringsterapeut til Hjemmeplejevisitationen (barselsvikariat)Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Ergoterapeut til Rudersdal KommuneRudersdal Kommune · Nærum, NærumSe og ansøg
- Dygtig ergoterapeut til Center for Rehabilitering og Akutpleje – KøbenhavnKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Pædagogmedhjælpere søges til Børnehuset NyrupCenter for Børn, Unge og Familier · Kvistgård, KvistgårdSe og ansøg
- Sæt dit faglige aftryk på Aarhus ReWater – Teknik og Miljø søger en erfaren sagsbe-handler til spildevandsområdetAarhus Kommune · Brabrand, BrabrandSe og ansøg
- Gandrup Skole søger læsevejleder og dansklærerwww.aalborg.dk · Gandrup, GandrupSe og ansøg
- Platform engineer til Statens IT – udvikling og drift af større IT-løsningerStatens It · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KSe og ansøg
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsSe og ansøg
- Salgs-og onboardingkonsulent til booking- og medlemssystem i træningsbranchenYOGO · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Financial controller til RegnskabRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Synskonsulent til hjernerystelsesområdet til Center for Specialundervisning for Voksne
Københavns Kommune · 2400 København