Visionær leder med sundhedsfaglig baggrund til sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg, Borgernær Sundhed, Hospitalsenhed Midt

Region Midtjylland

8600 Silkeborg

Lokation
8600 Silkeborg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. november 2026
Ansøgningsfrist
19. november 2026
Kategori
Daglig leder, sundhed

Om jobbet

Vil du være en del af et stærkt og dedikeret lederteam, der skal stå i spidsen for en vigtig del af fremtidens nære sundhedsvæsen? Motiveres du af at skabe retning i forandringer, udvikle medarbejdere og opbygge nye organisationer? Så har du nu mulighed for at blive en central leder i Hospitalsenhed Midts nye Borgernær Sundhed

Sundhedsreformen har sat gang i store forandringer i sundhedsvæsenet, og pr. 1. januar 2027 overtager Hospitalsenhed Midt ansvaret for driften af 128 sundheds- og omsorgspladser fra de tre kommuner i Sundhedsråd Midt. Samtidig overtages medarbejdere og ledelsesansvar på tværs af flere matrikler. Det er ikke blot en organisatorisk ændring, men et ambitiøst skifte fra et klassisk hospitalsperspektiv til et bredere forebyggende sundhedsperspektiv.

Vi søger derfor en erfaren leder til de kommende sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg, hvilket svarer til de pladser, der overdrages fra Silkeborg Kommune til Borgernær Sundhed i Hospitalsenhed Midt. Du skal være med til at skabe sikker, stabil drift, tryghed i en periode med store forandringer og bidrage aktivt til opbygningen af en ny organisation i det nære sundhedsvæsen.

Vi tilbyder en spændende lederstilling med masser af udviklingsmuligheder

Som leder i Borgernær Sundhed bliver du en del af et stærkt duolederskab med en oversygeplejerske, hvor I sammen har ansvaret for ledelsen og udviklingen af 41 sundheds- og omsorgspladser i Silkeborg. Du bliver ydermere en del af et nyt lederteam bestående af fem ledere samt en afdelingsledelse, hvor vi sammen skal skabe en fælles kultur, retning og ensartet kvalitet på tværs af aktiviteter.

Din ledelsesmakker varetager samtidig ledelsen af den regionale akutsygepleje i Silkeborg bestående af 11 udekørende sygeplejersker med base på matriklen. Det giver gode muligheder for at udvikle sammenhængen mellem de nære sundhedstilbud og udvikle stærke tværgående samarbejder.

En væsentlig del af ledelsesopgaven er at sikre, udvikle og forankre en rehabiliterende tilgang i organisationen gennem tydelig faglig ledelse og i tæt samspil med det tværfaglige personale. Dette med henblik på at understøtte borgernes funktionsevne, mestring og aktive deltagelse i eget forløb.

Som leder får du derfor en central rolle i at understøtte og videreudvikle sammenhængende borgerforløb, hvor høj faglig kvalitet, tæt koordinering og stærke samarbejdsrelationer sikrer trygge overgange på tværs af sektorer og sundhedstilbud. Derudover bliver opgaven at lede medarbejdere gennem overgangen fra kommunal til regional ansættelse. Du skal være med til at skabe tillid, engagement og følgeskab, så medarbejdere oplever sammenhæng, trivsel og et stærkt fagligt fællesskab i den nye organisation.

Du får en unik mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af det nære sundhedsvæsen og styrke samarbejdet på tværs af hospital, kommuner og almen praksis til gavn for borgerne i Sundhedsråd Midt. Samtidig får du en central rolle i den videre etablering af sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg. Da færre pladser end 41 overdrages ved årsskiftet, vil du i tæt samarbejde med afdelingsledelsen være med til at udarbejde og realisere en plan for opbygningen til de planlagte 41 pladser.

Dine vigtigste opgaver

  • Sikre stabil og velfungerende drift af sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg
  • Udvikle kerneopgaven tæt på borgere og pårørende
  • Skabe tryghed og retning i forbindelse med virksomhedsoverdragelse og organisationsforandringer
  • Sikre høj kvalitet, sammenhængende borgerforløb og en rehabiliterende tilgang
  • Sikre implementering af de nye kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser: https://www.sst.dk/media/0nemz2xc/kvalitetsstandard_omsorgspladser_160226.pdf
  • Understøtte systematisk kompetenceudvikling af personalet
  • Styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere

Som leder i Borgernær Sundhed, sundheds- og omsorgspladser i Silkeborg, er du

  • En erfaren leder, der motiveres af at skabe resultater gennem andre. Du har erfaring med personaleledelse og trives i komplekse organisationer, hvor udvikling, drift og samarbejde går hånd i hånd.
  • Du ser muligheder i forandringer og har lyst til at spille en central rolle i opbygningen af en ny organisation. Du formår at skabe retning og følgeskab, også når omstændighederne ændrer sig, og du er optaget af at sikre tryghed, trivsel og engagement blandt medarbejderne.
  • Samtidig har du blik for det tværsektorielle samarbejde og motiveres af at udvikle det nære sundhedsvæsen til gavn for borgerne og samarbejdspartnere.

Vi lægger vægt på, at du

  • har en sundhedsfaglig uddannelse som fx ergo-, fysioterapeut eller sygeplejerske
  • har ledelseserfaring – og relevant lederuddannelse
  • har erfaring med ledelse af udviklings- og forandringsprocesser
  • har fokus på en anerkendende kultur, som fremmer trivsel, samarbejde og det gode arbejdsmiljø
  • har lyst til at være med til at opbygge en ny organisation
  • kan skabe følgeskab og engagement i en kompleks forandringsproces
  • har stærke samarbejdsevner og trives i tværfaglige og tværsektorielle samarbejder
  • arbejder strategisk og samtidig har blik for den daglige drift
  • kommunikerer tydeligt og skaber tillidsfulde relationer

Om sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg

Sundheds- og omsorgspladser Silkeborg er en del af Borgernær Sundhed, Hospitalsenhed Midt, og er et rehabiliteringsafsnit med 41 midlertidige pladser beliggende på Gudenåvej 1A i Silkeborg. Vi arbejder hver dag med det mål at give vores borgere de bedste muligheder for et godt og værdigt liv. Borgerne har meget forskelligartede udfordringer. Fælles for dem, og deres pårørende, er, at de ofte befinder sig i en nyopstået situation, hvor de har fået brug for øget hjælp fra fagpersoner. Derfor er der stort fokus på det tværfaglige samarbejde i samspil med borgere og pårørende.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Borgenær Sundhed.

Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse fra 1. januar 2027.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Bente Christensen på tlf.: 2054 7959 og e-mail: [email protected] eller til cheflæge Peter Haahr på tlf.: 2251 9290 og e-mail: [email protected] .

Din ansøgning

Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 19. november 2026. Samtaler afholdes den 23. november 2026.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk/

Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Visionær leder med sundhedsfaglig baggrund til sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg, Borgernær Sundhed, Hospitalsenhed Midt

Region Midtjylland · 8600 Silkeborg