Vi søger en Børn og Ungestøtte til Modtagelsen
5330 Munkebo
- Lokation
- 5330 Munkebo
- Virksomhed
- Kerteminde Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 47.101 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 27. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 18. november 2026
- Kategori
- Socialrådgiver
Om jobbet
Brænder du for tidlig forebyggende arbejde med børn og unge i alderen 0-18 år, så er det måske dig vi søger. Vi søger 1 ny kollega til vores Modtagelse i Kerteminde Kommune. Du vil blive en del af et team med 4 Børn og Ungerådgivere og 5 Børn og Ungestøttepersoner, som arbejder med forebyggende indsatser jf. barnets lov.
I vores Modtagelse er vi på nuværende tidspunkt ved at rykke tættere på vores almenområde. Det betyder at vores Børn og Ungestøttepersoner også vil skulle være en del af vores dagligdag på skoler og i dagtilbud. Børnene og de unge skal have mulighed for let og trygt at kunne efterspørge hjælpen, og det skal ligeledes være muligt at igangsætte støtte i et klassefællesskab og i dagtilbud, hvor man er i et tæt samarbejde med skolens og dagtilbuds personale.
Vi ønsker at bidrage til at barnet igennem den tidlige støtte, formår at opretholde sunde fællesskaber, en stabil hverdag og sunde interesser. Vi ønsker at kunne give barnet og den unge støtte netop der, hvor de har deres dagligdag. Både i skole, dagtilbud og i hjem.
Om os og jobbet
Familie- , Børn & Ungerådgivningen er en tværfaglig afdeling, som rummer alle trivselsfremmende og forebyggende indsatser på børn og ungeområdet. Afdelingen ledes af én fælles overordnet leder og 5 teamledere for de ca. 80 medarbejdere. Alle er organiseret i teams inden for Sundhedsplejen, PPR, SSP, Modtagelsen, Familieteamet og Børnehandicapteamet.
Modtagelsen består af børn og ungerådgivere, Børn og Ungestøttepersoner, Børn og Familievejledere og en teamleder, som beskæftiger sig med udsatte børn og familier i målgruppen 0-18 år. Modtagelsen arbejder med tidlig forebyggende støtte og indsatser. Vi søger kollegaer, som ønsker at arbejde med tidlig forebyggende støtte og indsatser inden for barnets lov §28, §29 og §30.
Dine arbejdsopgaver vil bestå primært af at give støttende indsatser til Børn og Unge i alderen 0-18 år., og deres familier. Du vil igennem en fleksibel og selvstændig arbejdsdag, skulle kunne arbejde strukturer. Dine opgaver vil blandt andet være at give familier og børn råd og vejledning, samt støtte, hvor du er med til at understøtte at barnet eller den unges problemer ikke vokser sig større.
Der vil ligeledes være opgaver, hvor gruppeforløb, indsatser i samarbejde med skole og dagtilbud vil være en del af din dagligdag. Vi forventer derfor at du har mod på at tænke kreativt og nyt for at give den støtte, som netop giver mening i en given situation.
Vi forventer at du
- Har en socialfaglig baggrund. Gerne med særlig viden om børn i dagtilbud.
- Har erfaring i at arbejde med udsatte børn og familier.
- Er modig og tør at arbejde i forløb, hvor vi skal være nysgerrige og gå på opdagelse med familien, barnet og fagpersoner omkring barnet.
- Er god til at arbejde og tænke tværfagligt, da vi samarbejder og koordinerer på tværs med mange forskellige fagområder, og ser det som en af vores styrker.
- Besidder stærke relationelle evner, og formår at skabe tryghed og relation til de børn og unge du arbejder med.
- Er fagligt velfunderet og formår at skabe struktur i en fleksibel hverdag.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et teamsamarbejde.
- Er mentaliserende i arbejdet – både i mødet med borgerne og i sparring med kollegaer.
- Vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø hvor humor er en stor del af hverdagen.
Hvad tilbyder vi?
Familie- Børn og Ungerådgivningen er en arbejdsplads, hvor vi tilbyder et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation med et godt socialt miljø. Som medarbejder bliver du en del af en kultur, hvor fagligt fællesskab, tværfagligt samarbejde og nysgerrighed vægtes højt.
I afdelingen arbejder vi målrettet på at styrke vores faglighed. Vi prioriterer, at vores ansatte kan opkvalificere sig løbende og at alle får supervision.
Yderligere information
Arbejdstiden er 37 timer om ugen i en fastansættelse. Med mulighed for nedsat tid.
Stillingen er til besættelse d. 1. januar 2026
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort er et krav.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Pernille Marco på tlf. 24854726. eller på mail: [email protected]
Du søger ved at sende os din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse via vores rekrutteringsserver, sådan at vi har modtaget den senest d. 18. november 2026 kl. 23:59
Ansættelsessamtaler vil foregå d. 25. november 2026.
Udvalgte kandidater til stillingen vil blive indkaldt d. 19. november 2026
Vi glæder os til, at modtage din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er indplaceret som fuldtid på 37 timer.
Forventet løninterval: 35.000-41.000 pr. måned eksklusiv arbejdsgiverbetalt pension, fritvalg og ferietillæg. Hertil kan komme eventuelle lokalt aftalte tillæg, kvalifikations-, funktions- og genetillæg.
Den endelige lønfastsættelse sker på baggrund af din kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring efter konkret forhandling med den faglige organisation.
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn med smuk natur, engagerede landsbyer og et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode fritidsmuligheder. Vi er cirka 25.000 borgere og 1.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe gode løsninger sammen med borgerne.
I Kerteminde Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen Om Kerteminde”. Læs mere om vores tilgang til samarbejde, fællesskab og udvikling her Digitalt Strategibrev
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle – uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge ledige stillinger.
Hvis dit job indebærer brug af kommunens IT-systemer, kan der i forbindelse med ansættelsen være krav om identifikation via MitID. Du vil i så fald blive kontaktet herom.
Hvis du tilbydes ansættelse, kan dine kontaktoplysninger, herunder navn, adresse, telefonnummer og eventuelt CV, efter forespørgsel videregives til den lokale tillidsrepræsentant eller den forhandlingsberettigede faglige organisation med henblik på korrekt indplacering og lønforhandling. Har du hemmeligt telefonnummer, vil dette også blive videregivet. Videregivelsen sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Har du navne- eller adressebeskyttelse, sker videregivelse først efter dit samtykke.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Vi søger socialrådgivere eller socialformidlere med lyst til faglig udvikling i arbejdet med udsatte børn og ungeFrederiksberg Kommune · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Jobcenter Job og Erhverv søger sagsbehandler til Tidlig SygedagpengeindsatsSilkeborg Kommune · Silkeborg, SilkeborgSe og ansøg
- Socialrådgiver til Familieafdelingens Modtagelse - BarselsvikariatFredericia Kommune · Fredericia, FredericiaSe og ansøg
- Børne- og ungerådgiver til Ungeteamet i FamilierådgivningenHaderslev Kommune · Haderslev, HaderslevSe og ansøg
- Socialrådgivere til Ung HUF i Din Sociale IndgangKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Sagsbehandler med faglig rygrad og hjertet på rette stedProjekt og Analyse · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- Er du skarp til at få mennesker i job? Så er det dig, vi mangler (barselsvikariat)Herlev Kommune · Herlev, HerlevSe og ansøg
- Børne- og Ungerådgiver (barselsvikar) søges til team Vest i Center for Børn og Unge i Næstved KommuneNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- MechanicVoi Technology · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- Technical Solutions Representative Student Assistant (Spanish)Formalize ApS · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- Køkkenassistent søges til barselsvikariat i Børnehuset FarvervængetMariagerfjord Kommune · Hobro, HobroSe og ansøg
- Pædagogmedhjælper til Børnehuset FarvervængetMariagerfjord Kommune · Hobro, HobroSe og ansøg
- Senior Backend EngineerPandektes · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Product EngineerPandektes · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Growth Marketing ManagerLight · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Nordics Marketing ManagerLight · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Vi søger en Børn og Ungestøtte til Modtagelsen
Kerteminde Kommune · 5330 Munkebo